Forskel mellem versioner af "Mangaka"

10 bytes tilføjet ,  for 9 år siden
m
Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>
m (r2.7.2) (Robot ændrer nah:Mangaka)
m (Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>)
'''Mangaka''' (漫画家, ''Mangaka'' eller ''Manga-ka'') er det japanske ord for en [[tegneserieskaber]]. Udenfor [[Japan]] bruges det normalt om skaberne af [[manga]]er - japanske [[tegneserie]]r.
 
== Arbejdsfordeling ==
En typisk japansk mangaka er ofte, men ikke altid, både forfatter og tegner af sin serie. Dette i modsætning til f.eks. Europa, hvor de to opgaver ofte ligger hos hver sin person. Noget der ikke nødvendigvis gør arbejdet hurtigere - en typisk europæisk tegneserietegner kan således kun lave en halv A4-side om dagen og er minimum et halvt år om et [[tegneseriealbum|album]] med 44 siders historie. Og med forudgående planlægning og manuskriptskrivning og efterfølgende farvelægning kan den samlede produktionstid hurtigt nå op på et år.
 
I Japan, hvor efterspørgslen er stor, udgives mangaserier imidlertid kapitelvis i magasiner, f.eks. i form af 16-20 sider hver eller hver anden uge eller 32-40 sider om måneden, for senere at blive samlet i bind. Og selv om mangakaene i modsætning til deres europæiske kollegaer som regel ikke eller kun i beskedent omfang bruger tid på farvelægning men lader deres serie udkomme i sort/hvid, så er arbejdsopgaven stadig alt for stor for et enkelt menneske med sådanne terminer. Løsningen er derfor at forlagene forsyner deres mangaka med assistenter.
 
Assistenterne har forskellige opgaver. Typisk kan arbejdsfordelingen være som i dette fiktive eksempel fra [[Jan Kjær]]s ''Mangaens magi''<ref>"''Mangaens magi''" af Jan Kjær, s. 86. Forlaget Carlsen, 2008.</ref>:
* ''Master Artist - Ham, der har fået ideen til serien og som skitserer siderne.
* ''Assistent, der står for at stramme tegninger op og lave baggrunde.
* ''Assistent, der tegner blyantstegningerne op med tusch.
Mange japanere drømmer om at blive mangaka, men trods den store efterspørgsel er det ikke så nemt, som man måske skulle tro. At indsende en præsentationsmappe med selvskabte serier til et japansk mangaforlag er således næsten håbløst, for de modtager tusinder af sådanne hver måned, hvor der til de enkelte magasiner "kun" behøves 20-40 serier, der for en dels vedkommende endda allerede har karakter af "fast inventar". En sikrere måde at blive set på er at aftale et møde med en redaktør, hvorved man samtidig kan få sit værk professionelt vurderet. Det kræver dog en vis psyke. Mangaka [[Yuu Watase]]:
 
"''Forbered dig på at de'' (redaktørerne) ''ikke sparer på kritikken. Men lad dig ikke blive modløs. Jo mere de kritiserer dig, jo større er deres interesse for dit værk. Mange redaktører sabler en ned blot for at se, hvad der gemmer sig i en.''"<ref>"''Manga-Yumi - How to draw Manga with Yuu Watase''" af Yuu Watase og Hiroyuki Iizuka, s. 173. Shogakukan, Inc., 2005. Her gengivet efter den tyske oversættelse.</ref>
 
Alternativt kan man deltage i en de konkurrencer, mangaforlagene regelmæssigt udskriver. Her kan sejrherren få sit værk offentliggjort, men også andre kan få en chance, hvis de for eksempel viser sig som dygtige tegnere. En tredje mulighed er at deltage i [[doujinshi]]-messer, hvor amatører fremviser og sælger deres nyeste værker. Disse kan være meget velbesøgte, og også forlagene er på udkig efter nye talenter her. En fjerde nyere mulighed er at lave serier til en hjemmeside og så håbe på, at den bliver tilstrækkelig populær til at blive opdaget.
 
== Successerne og de andre ==
Er man først blevet mangaka, kan det være vejen til succes, berømmelse og rigdom - hvis man altså har de rigtige ideer til sin(e) serie(r) og er heldig at blive opdaget af andre end magasinets læsere. Men er man så også rigtig heldig, kan det blive starten på en serie i 30-40 bind eller mere, omsættelse til ofte i sig selv succesfulde [[anime]]serier og andet afkast i form af oversættelser, cd'er, [[artbook]]s, [[videospil]] og [[merchandise]]. Og for nogle ganske enkelte kan det gøre dem til millionærer med sikker opmærksomhed på alle nye tiltag. [[Rumiko Takahashi]] (''[[Ranma ½]]'', ''[[Inuyasha]]'' m.fl.) og [[Ken Akamatsu]] (''[[Love Hina]]'', ''[[Mahou Sensei Negima!]]'' m.fl.) er et par kendte eksempler.
 
Det er dog de færreste, der på den måde finder guld, men der er dog til gengæld jævnt hen nogle stykker, der populært sagt finder sølv i stedet. Det kan være i form af serier på 10-14 bind, oversættelser og/eller flere animeserier foruden typisk også nogle cd'er. For en betydelig gruppe hedder det dog mere jordnært mangaserier på f.eks. 3-5 bind og måske en enkelt animeserie på 12-13 afsnit, hvilket for den enkelte dog kan være stort nok i sig selv. For der er nemlig en endnu større gruppe, der aldrig opnår det held, og hvor hverdagen hedder [[one-shot]]s og enbinds mangaer. Eller man arbejder for andre med at lave mangaer bygget over populære romaner, videospil eller animeserier. Og for nogle kan det være aktuelt at supplere indtægterne med andet arbejde så som illustrationer til romaner eller assistentarbejde for andre mangaka.
242.767

redigeringer