Versionen fra 28. sep. 2012, 19:37 redigér Kasirbot (diskussion \| bidrag) 2.085 edits m r2.7.1) (Robot tilføjer ar:مارتن كنودسن ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 7. okt. 2012, 05:08 redigér fjern redigering MGA73bot (diskussion \| bidrag) Botter 274.384 edits m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery> Gå til næste forskel →
Linje 1: {{wikify}} [[Fil:Knudsen,Martin 1934 London.jpg\|thumb\|Martin Knudsen (1934)]] '''Martin Hans Christian Knudsen''' ([[15. februar]] [[1871]] i [[Hasmark]] -– [[27. maj]] [[1949]] i [[København]]) var en [[Danmark\|dansk]] fysiker og [[oceanograf]], [[professor]] og [[rektor]] ved [[Københavns Universitet]] [[1912]]-[[1941]]. Knudsen er først og fremmest kendt for sit arbejde med molekylære gasstrømninger og udviklingen af [[Knudsencellen]]. Han har også fået opkaldt flere andre fysikbegreber efter sig, blandt andet [[Knudsengas]] (en gasmodel som ser bort fra kollisioner mellem molekylerne) og [[Knudsentallet]] (''Kn''). Han er endvidere berømt for opstillingen af et sæt formler til bestemmelse af vandføringer, de såkaldte [[Knudsen-relationerne\|Knudsen-relationer]]. == Opvækst == Linje 29: På ”Ingolf-ekspeditionen” fandt Knudsen også et del tilfælde af ilt overmætning i overfladevandet og han blev i stand til at forklare mysteriet. Han kom på den idé at fænomenet skyldtes at den overskydende ilt produceredes af fotosyntesen i fytoplankton – tang og alger – og han bekræftede denne antagelse i samarbejde med ekspeditionens botaniker CH Ostenfeld ved at type- og mængdebestemme plankton på stederne hvor vandprøverne var opsamlet[178],[246]. Det viste sig at iltindholdet var lavt hvor det var animalsk plankton men højt hvor det var plantemateriale fytoplankton der dominerede. Nogle simple forsøg udført af Knudsen bekræftede at overmætningen med ilt i overfladevandet skyldtes fotosyntesen i fytoplankton[168],[246]. På denne måde fik Dittmar og Tornøe også forklaringer på deres ubesvarede spørgsmål. I 1898 udnævnte ICES -– det internationale råd for udnyttelse af havet -– Martin Knudsen som formand for rådet med det mandat at studere problemerne ved bestemmelse af saliniteten i havvand. Kommissionen definerede ”chlorinity” ud fra den antagelse at ionernes indbydes ratio er konstant i havvand hvorfor en simpel volumetrisk titrering med sølvnitrat kunne anvendes til bestemmelse af saliniteten. Knudsen og hans kollegaer foretog analyser af havvand fra forskellige områder af verdenshavene, og på baggrund af sammenligninger mellem 9 bestemmelser af salinitet og chlorinitet kunne han opstille følgende formel: S = 0,030 + 1805×chloriniteten (1) Linje 38: Martin Knudsen havde den sjældne egenskab at han foruden at være innovativ forsker og en fremragende administrator og organisator også var en dygtig pædagog[13-16],[18-20]. Han var desuden en højt skattet pædagog der næsten var udstyret med et ”kald” med H.C. Ørsted som sin åndelige fader at videreføre Selskabet for Naturlærens udbredelse (SNU)[274], som Ørsted stiftede i 1824 i en for tiden moderniseret form. Så Knudsen tog initiativ til denne renovering. Selskabets formål var og er stadig primært at udbrede kendskab til de eksakte naturvidenskaber og deres anvendelse. Selskabets virksomhed omfattede (1) Foredrag om de vigtigste fremskridt på fysikkens, kemiens og de tilgrænsende videnskabers område, som regel ledsagede af illustrationer og eksperimenter, (2) Andre foranstaltninger i overensstemmelse med selskabets formål, (3) Udgivelse af tidsskrifter Fysisk Tidsskrift, og det der i dag hedder KVANT sammen med Dansk Fysisk Selskab, (4) Bortgivelse af H.C. Ørsted-medaljen for fremragende arbejder på fysikkens og kemiens område, samt (5) Administration af legater henlagt under selskabet. Selskabets anliggender skulle varetages af en direktion på syv medlemmer. Direktionen skulle hvert år vælge et af sine medlemmer til formand og Martin Knudsen blev valgt som formand fra 1900 til 1939[114],[119],[170],[218]. Det førte med sig at Knudsen blev formand for Danmarks Akvarium 1936-1948. == Danmarks Naturvidenskabelige Samfund (DNS) == Der var således i 1900-tallets begyndelse en støt voksende teknisk og naturvidenskabelig forskningsaktivitet i den danske industri. Men ud over de rent forretningsmæssige og de mere uformelle sociale relationer mellem industridrivende og videnskabsmænd ved de højere læreanstalter var der ikke gjort forsøg på at knytte varige institutionaliserede bånd mellem industridrivende og videnskabens verden. Alligevel skete der herhjemme samtidig en vis form for organisering af samspillet mellem industri og videnskab – blot på et noget andet plan. GA Hagemann, som var medlem af SNU’s direktion, var internationalt velorienteret og fulgte nøje med i udviklingen i Tyskland. Set på den baggrund er det næppe helt tilfældigt, at der ligeledes i efteråret 1911 herhjemme blev oprettet et selskab, som havde til formål at skabe større kontakt mellem industri og videnskab: Danmarks Naturviden-skabelige Samfund (DNS)[271],[276]. Ifølge sine statutter skulle DNS "virke til Naturvidenskabens Udvikling og Anvendelse" -– en opgave, man bl.a. ville opnå ved "at fremme Vekselvirkningen mellem saadanne Institutioner og Personer, der dyrker Naturvidenskaben og saadanne, der anvender dens Resultater i Praksis". Efter et par indledende møder i efteråret 1911 kunne DNS afholde sit første møde den 11. december samme år. Hagemann blev valgt som præsident og Martin Knudsen til vicepræsident – en post han beholdt til 1937. Ideen til DNS var helt og holdent Martin Knudsen’s. Knudsens første planer gik ud på at danne en forening, som kunne organisere indbydelsen af udenlandske naturvidenskabsmænd til at holde foredrag i København. == Videnskabernes Selskab == Fra 1917-1945 var Martin Knudsen sekretær for Videnskabernes Selskab. Baggrunden for hans engagement var den politiske situation ved 1. Verdenskrigs afslutning. Verdenskrigens gru gjorde sit til at ruske op i de herskende forestillinger om samfundets sociale og økonomiske organisation. I Rusland førte det som bekendt til revolution. Også på forskningens område var tilvante forestillinger vedrørende videnskabens institutionelle og organisatoriske former under forandring. Ligesom i udlandet trængte også i Danmark det spørgsmål sig på, om ikke forskningen under langt mere effektive og hensigtsmæssige former kunne dyrkes uden for universiteterne og de højere læreanstalter. Linje 62:  1901- 1912 Docent i fysik ved universitetet  1902 -– ??? Leder af de danske hy¬drografiske Undersøgelser  1902-1948 Danmarks Delegerede ved de Inter¬nationale Havundersøgelser (ICES) Linje 194: 31. Helrich C S (ed): Modern thermodynamics with statistical mechanics . Bog om: “- Static expansion is a technique first proposed by the Danish physicist Martin Knudsen --. If an ideal gas, or a gas for which the thermal equation –“ s.104. Springer Verlag (2009), s.1-402. 32. Library of Congress. Copyright Office Catalog of Copyright Entries. New Series. Bog som nævner “- / 8574 Knudsen, Martin Hans Christian, 1871- ... Lærebog i fysik. København, Forfatterens forlag, i kommission hos J. Gjellerup, 1923. 4 p. L. 786 p illus.-” s.984. Library of Congress. Copyright Office, United States. Dept. of the Treasury (April, 1923 -– May, 1924), Part 1, Group 1, v. 20 : Nos. 1 – 125. 33. Vogel G H (ed): Process development. Bog som citerer gas i gas diffusions koefficienten: DAB =10À5m2 sÀ1 H2/CH4 8.1 H2O/CH4 2.9 CO2/CH4 1.5 N2/O2 2.3 3) defineret af Martin Knudsen s.37. Wiley-VCH (2005), s.1-478. Linje 206: 37. Shelak B J (ed): Shipwrecks of Lake Michigan . Bog der bl.a. omtaler:”- The keeper of the Pilot Island light, Martin Knudsen, attempted to aid the crew ... had its first brush with disaster during the Great Chicago Fire of 1871-“ . Trails Books (2003), s.1-220. 38. Hyde C K, Mahan A, Mahan J (eds): The northern lights -– Lighthouses of the Upper Great Lakes. Bog hvori Martin Knudsen nævnes:”- The new tower, completed in 1871, is a conical brick structure 18 feet in diameter ... Later keepers such as Martin Knudsen (1881-1889) viewed South Manitou-“ s.112. Wayne State University Press (1986), s.1-208. 39. Bird R B, Stewart W E, Lightfoot E N (eds): Transport phenomena. Bog der citerer:”- Martin Hans Christian Knudsen (1871–1949), professor of physics at the University of Copenhagen, did key experiments on the behavior of very dilute gases –The Knudsen Flow or free molecule flow regime –“s.52. John Wiley & Son (2007), s.1-905. Linje 218: 43. Solvay E, Langevin P, Broglie M, Einstein A, Knudsen M: Solvay Conference: Radiation and the Quanta. Proceedings 30. October -3.november 1911. Forlag Gauthier-Villars, Paris. (1912). 44. Bacciagaluppi G, Valentini A: Quantum Theory at the Crossroads -– Reconsidering the 1927 Solvay Conference. Book Cambridge University Press (available at this http URL). Published in Oct. (2009), s.1-553. 45. Oppenheimer JR: Naturvidenskab og Livsforståelse. Oversættelse af ”Science and the Common Understanding” udgivet 1953, Gyldendals Uglebøger, Gyldendals Forlag (1960), s.1-128. citat s.47-48 Linje 264: 66. Seddon JRT, Zandvliet HJW, Lohse D: Knudsen Gas Provides Nanobubble stability. Phys. Rev. Lett. (2011), 107, 116101 – Published 6.sept. 2011. 67. Craig VSJ: Surface nanobubbles or Knudsen bubbles? Physics (2011), 4, 70 -– Published 6.sept. 2011. 68. Knudsen M: Proposal regarding an international hydrographic laboratory. Rapports et procès-verbaux des reunions. Cons. perm. int. Explor. Mer (1913), vol.15, s.122-126. 69. Knudsen M: De internationale Havundersøgelser. in: Øjvind Winge and Å Vedel Tåning (eds.): "Naturforskeren Johannes Schmidt, hans Liv og Ekspeditioner" skildringer af venner og Medarbejdere. -– Gyldendalske Boghandel, København (1947), s. 108-112. 70. Smed J: Martin Knudsen's controversies with the General Secretary of ICES, Dr. P.P.C. Hoek. -– Unpublished MS 71. Smed J: Knudsen's Hydrographical Tables. -– Unpublished MS 72. Smed J: Martin Knudsen and the Standard Seawater. -– Unpublished MS 73. Smed J: Martin Knudsen -– Designer of instruments. -– Unpublished MS 74. Smed J: Martin Knudsen's activities at the Hydrographic department of the ICES Office. -– Unpublished MS 75. Smed J: Early discussions and tests of the validity of Knudsen's Hydrographical Tables. -– Historisch-Meereskundliches Jahrbuch, (1992) 1, s. 77-86 76. Smed J: Martin Knudsen: A Founding Father of the International Council for the Exploration of the Sea (ICES). -– Unpublished MS 77. Svansson A: Otto Pettersson and the Birth of ICES. In: Griffith, D. (ed.): Stockholm 1999 Centenary Lectures. -– ICES Cooperative Research Report No. (2003). 78. Svansson A: Otto Pettersson, the Oceanographer. Extracts from a biography in preparation. -– Accepted for publication in Proceedings of ICHO VI (2004). 79. Went AEJ: Seventy years agrowing. A history of the International Council for the Exploration of the Sea, 1902-1972. -– Rapp. P.-v. Réun. Cons. int. Explor. Mer, (1972) a, s. 165 80. www.ices.dk Linje 342: 105. Knudsen M: C. Christiansen – Lærebog i Fysik. 4.udg. ved M.Knudsen. København (1915), s.1-927. 106. Knudsen M: Chr. Christiansen -– Die Naturwissenschaften, Berlin (1918), 14, s.157- 161. 107. Knudsen M: Hans Christian Ørsted. Tale holdt ved universitetsfesten 1.sept. 1920. Naturens Verden (1920), s.451- 459. Linje 352: 110. Knudsen M: De tre Tilstandsformer. Tale holdt ved universitetsfesten 22.nov. 1928. Tilskueren, december (1928), s.361- 370. 111. Knudsen M: P.K. Prytz (26/2 1851 – 4/3 1929). Tale ved Videnskabernes Selskabsmøde 3.maj 1929 . Oversigt over det kongelige danske Videnskabernes Selskabsforhandlinger juni 1928 -– maj 1929 (1929), s.63- 70. 112. Knudsen M: Andreas Collstrop (19/4 1847 – 21/7 1933). Tale ved Videnskabernes Selskabsmøde 15.dec 1933 . Oversigt over det kongelige danske Videnskabernes Selskabsforhandlinger juni 1933 -– maj 1934 (1934), s.73- 76. 113. Knudsen M: P.K. Prytz (26/2 1851 – 4/3 1929). Tale ved Videnskabernes Selskabsmøde 3.maj 1929 . Oversigt over det kongelige danske Videnskabernes Selskabsforhandlinger juni 1928 -– maj 1929 (1929), s.63- 70. 114. Knudsen M: Elektriske Udladninger gennem Luften. ”Naturen og Mennesket (1894). Linje 374: 121. Knudsen M: Om Spektralundersøgelse. Fysisk Tidsskrift (1906-1907), s.20-25. 122. Knudsen M: Ultramikroskopi -– Elektrisk Strøm gennem Luften. Fysisk Tidsskrift (1907-1908), s.223-227. 123. Knudsen M: Luftarternes Strømning gennem snævre Rør og den kinetiske Luftteori. Fysisk Tidsskrift (1908-1909), s.65-73. Linje 600: 234. Smed J: Early plans for an international synoptic investigation of North Atlantic deepwater. In: Ocean Sciences Bridging the Millennia. A spectrum of historical accounts. Proceedings of ICHO VI, Quingdao, China 1998. S. Morcos et al (eds.). UNESCO, Paris and China Ocean Press, Beijing. (2004), s.163-178. 235. Smed J: “1899 Outside” -– The Stockholm Conference 1899 – outside the meeting rooms. Rigsarkivet i København arkiv nr 10.649 “RAK:IA”. Manuscript NOT PUBLISHED. 236. Smed J: “Abortive” -– Abortive plans for a World-Wide Oceanographic Expedition. Rigsarkivet i København arkiv nr 10.649“RAK:IA”. Manuscript NOT PUBLISHED. Alternative/supplement til ref.nr. 231. 237. Smed J: “Afterw” -– Revival of ICES after the first World War. Rigsarkivet i København arkiv nr 10.649“RAK:IA”. Manuscript NOT PUBLISHED. 238. Smed J: “Atlant” -– Early plans for an international synoptic investigation of North Atlantic Deep-water. Rigsarkivet i København arkiv nr 10.649“RAK:IA”. Manuscript NOT PUBLISHED. Alternative/supplement to ref. nr. 234. 239. Smed J: “Cenlab” – The Central Laboratory of the International Council for the Exploration of the Sea (ICES) and its successors. Rigsarkivet i København arkiv nr 10.649“RAK:IA”. Manuscript published in Earth Sciences History (2005), 24(2), s.225-246. 240. Smed J: “Contro” -– Martin Knudsen´s controversies with the general secretary og ICES Dr. PPC Hoek. Rigsarkivet i København arkiv nr 10.649“RAK:IA”. Manuscript NOT PUBLISHED. 241. Smed J: “Firstw” -– ICES during the First World War. Rigsarkivet i København arkiv nr 10.649 “RAK:IA”. Manuscript NOT PUBLISHED. 242. Smed J: “France” – The accession of France to ICES. Rigsarkivet i København arkiv nr 10.649 “RAK:IA”. Manuscript NOT PUBLISHED. Linje 672: 270. Favrholdt D: Filosoffen Niels Bohr. Informations Forlag (2009), s.1-459 271. Knudsen H: Konsensus og konflikt -– Organiseringen af den tekniske forskning i Danmark 1900-1960. Ph.d -– afhandling Steno Instituttet, Afdelingen for Videnskabshistorie, Aarhus Universitet. (2005), s. 1-431 272. Harnow H: Den danske ingeniørs historie 1850-1920. Århus: Systime. (1998), s.75-89, 140-142, 149-153 Linje 692: 280. Hansen J: Hovedtræk af Industriraadets Historie 1910-1935. København.(1935) 281. Munk Christiansen P, Sonne Nørgaard A: Faste forhold -– flygtige forbindelser. Stat og interesseorganisationer i Danmark i det 20. århundrede. Århus: Aarhus University Press. (2003) 282. Graae Fr: Dansk Videnskab og Udlandet. København: G.E.C. Gads Forlag.(1941)

Martin Knudsen: Forskelle mellem versioner