Martsrevolutionen (Danmark): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer
Linje 1:
[[FileFil:Folketoget i København 1848.jpg|thumb|350px|Folketoget mod Christiansborg 21. marts 1848. [[N.F.S. Grundtvig]] ses i det øverste hjørnevindue til højre i billedet.]]
'''Martsrevolutionen i Danmark''' er betegnelsen for de begivenheder der ledte til indførelsen af [[konstitutionelt monarki]] i Danmark ved [[Danmarks Riges Grundlov|Grundlovens]] stadfæstelse.
 
Linje 5:
[[Martsrevolutionen]] i flere europæiske lande var en række voldsomme begivenheder bl.a. i [[Frankrig]] og [[Tyskland]] og var udbruddet af en stadig stigende tilslutning til demokratiske styreformer blandt den borgerlige befolkning. Følgerne af disse martsrevolutioner nåede Danmark, som længe havde haft en bevægelse for en forfatningsændring.
 
[[Frederik 7.]] (1848-63), var ved sin tronbestigelse [[20. januar]] 1848 39 år gammel. Han havde som prins ført en uregelmæssig tilværelse, var uden synderlige kundskaber og havde beskæftiget sig meget lidt med statssager. Det og hans ringe lyst til at påtage sig en [[enevælde|enevoldskonges]] tunge ansvar og arbejdsbyrde gjorde ham på forhånd velvilligt stemt for tanken om en konstitutionel forfatning.
 
Han beholdt de gamle ministre og supplerede efter sin faders ønske [[statsrådet]] med [[Carl Moltke]] og efter sit eget ønske med sin ungdomsven [[Carl Emil Bardenfleth]]. [[Gehejmestatsrådet]] accepterede få dage efter tronskiftet grundtrækkene af det forfatningsudkast, der var under udarbejdelse i [[Christian 8.]]s sidste dage. Ved kundgørelsen af [[28. januar]] 1848 tilsagdes der folket en konstitutionel fællesforfatning for hele [[Kongeriget Danmark]], således at det fællesrepræsentation skulde bestå af lige mange medlemmer for kongeriget og [[Hertugdømmerne]] og samles afvekslende i de nævnte to hoveddele af monarkiet.
Linje 25:
Det følgende døgn var optaget af bestræbelserne for at danne et ministerium. Bardenfleths forsøg og flere andre kombinationer, der gik ud på at danne et kabinet, væsentlig sammensat af regeringsmændene af den ældre skole, med iblanding af enkelte liberale elementer, bristede, og først om formiddagen den [[22. marts]], umiddelbart før den slesvigholstenske deputations ankomst, lykkedes det den tidligere finansminister, grev [[Adam Wilhelm Moltke]], at danne [[Ministeriet Moltke I|en regering]], i hvilken, foruden enkelte repræsentanter for den ældre administration, oppositionsførerne [[Ditlev Gothard Monrad]], [[Anton Frederik Tscherning]], Hvidt og Orla Lehmann fik sæde.
 
Deputationen fik nu det svar - i hvilket samtidig martsministeriets program var udtrykt -, at kongen nægtede at indlemme Slesvig i det tyske forbund, men derimod, samtidig med at give det udstrakt provinsiel selvstændighed med egen landdag, ville "styrke dets uopløselige Forbindelse med Danmark ved en fælles, fri Forfatning". Hvad Holsten angik, skulle det
have en særlig, fri forfatning som "selvstændig, tysk Forbundsstat". Imidlertid var det åbne oprør udbrudt i Holsten [[23. marts]], hvilket førte til [[Treårskrigen]] 1848-[[1850|50]].
 
== Se også ==
*[[Danmarks historie (1814-1848)]]
*[[Grundloven]]
Linje 36:
[[Kategori:Danmarks historie]]
[[Kategori:Begivenheder i 1848]]
 
[[no:Marsrevolusjonen (Danmark)]]