Forskel mellem versioner af "Monmouths oprør"

12 bytes tilføjet ,  for 7 år siden
m
Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>
m
m (Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>)
 
Monmouth var [[protestant]]. Han var blevet udnævnt til øverstkommanderende for den [[British Army|engelske hær]] af sin far i [[1672]] og generalkaptajn i [[1678]] og havde haft nogen succes i Holland under den [[Den tredje britisk-hollandske krig 1672-74|3. engelsk-hollandske krig]].<ref name="fraser"/>
I [[1681]] blev der gjort et forsøg på at få vedtaget Eksklusionsloven i Parlamentet. Det var en lov, som skulle udelukke [[Jakob 2. af England]] - Karl 2.s bror - fra [[tronfølge]]n og indsætte Monmouth i stedet, men Karl udmanøvrerede sine modstandere og opløste Parlamentet for sidste gang.<ref>Harris, Tim, ''Revolution: The Great Crisis of the British Monarchy, 1685–1720'', Penguin Books, Ltd., 2006. ISBN 0-7139-9759-1</ref><ref>Miller, John, ''James II'', 3d. ed. Yale University Press, New Haven 2000. ISBN 0-300-08728-4</ref> Efter [[Rye House komplottet]], som var et forsøg på at myrde både Karl og Jakob gik Monmouth i [[eksil]] i [[Holland]] og samlede støtter i [[Haag]].<ref>Milne, Doreen J. "The Results of the Rye House Plot and Their Influence upon the Revolution of 1688: The Alexander Prize Essay" ''Transactions of the Royal Historical Society'' 5th Seris, 1 (1951), p. 91-108</ref>
 
Så længe Karl 2. forblev på tronen var Monmouth tilfreds med at leve komfortabelt i Holland, mens han fortsat håbede på at overtage tronen på fredelig vis. Jokob 2.s tronbestigelse slukkede disse håb. [[Vilhelm af Oranien]], som godt nok var protestant, var traktatmæssigt bundet - og kunne ikke støtte en rival til tronen.
 
== Fra Lyme Regis til Sedgemoor ==
- [[Thomas Hayward Dare]]. Dare var en guldsmed fra [[Taunton]] og en [[Whig-partiet|Whig]] politiker, en mand med en betydelig formue og indflydelse, som havde været fængslet under en politisk kampagne for valg af et nyt parlament. Han fik også en enorm bøde på £5,000 for 'oprørsk' tale. Efter sin løsladelse flygtede han til [[Holland]] og blev oprørets kassemester.<ref>{{cite web | url=http://www.thegloriousrevolution.org/docs/rebellion.htm | title=Rebellion | publisher=The Glorious Revolution | accessdate=14. november 2010}}</ref>
 
- [[Hertugen af Argyll]]. [[Archibald Campbell, 9. jarl af Argyll]] skulle lede oprøret i Skotland, og havde allerede været involveret i et mislykket forsøg - kaldet [[Rye House komplottet]] i 1683.<ref>{{cite web | url=http://www.thereformation.info/Argyll%20rebellion.htm | title=The Rebellion of the 9th Earl of Argyll, 1685. | publisher=The Reformation | accessdate=12. november 2010}}</ref>
 
I stedet for at marchere mod London marcherede Monmouth nordpå mod [[Somerset]], og den 14. juni stødte han sammen med militsen fra Dorset ved [[Bridport]]. Mange af militsfolkene deserterede og sluttede sig til Monmouths styrke,<ref name="whiles">{{cite book|last=Whiles|first=John|title=Sedgemoor 1685|publisher=Picton Publishing|location=Chippenham|year=1985|edition=2nd|isbn=094825100}}</ref> inden han udkæmpede en ny træfning den 15. ved [[Axminster]]. Rekrutterne sluttede sig til hans uorganiserede styrke, som nu var på omkring 6.000 mand, fortrinsvis non-conformister - (dvs. ikke medlemmer af den anglikanske kirke) foruden håndværkere og landarbejdere bevæbnet med landbrugsredskaber såsom høtyve.<ref name="histuk">{{cite web |url=http://www.historic-uk.com/HistoryUK/England-History/DukingDays.htm |title=Monmouth's rebellion and the Battle of Sedgemoor |accessdate=2007-11-21 |work=Historic UK }}</ref> En berømt deltager var den unge [[Daniel Defoe]].
 
Monmouth udråbte sig selv til konge og blev kronet i [[Chard, Somerset|Chard]]<ref>[http://www.wessex.me.uk/chardpics.htm Chard website]</ref> og igen i [[Taunton]] den 20. juni 1685, hvor Taunton Corporation blev vidne til begivenheden truet af sværd udenfor White Hart Inn. Dette skete for at opmuntre landadelen til at støtte.<ref>{{cite web|url=http://www.somersettimeline.org.uk/page.php?pnum=1&plim=1&trid=7|title=Monmouth Rebellion - Rebellion moves on|last=Dunning|first=Robert|publisher=Somerset Timeline|accessdate=2008-06-14}}</ref> Han fortsatte herefter nordpå via [[Shepton Mallet]] (23. juni). I mellemtiden havde [[Royal Navy]] erobret Monmouths skibe og fjernet ethvert håb om flugt tilbage til kontinentet, hvis han skulle blive besejret.<ref>{{cite web|url=http://www.somersettimeline.org.uk/page.php?trid=7|title= Monmouth and Argyll Rebellions.|last=Dunning|first=Robert|work=Somerset Timeline|publisher=Somerset County Council|accessdate=2008-06-14}}</ref>
Den [[24. juni]] slog Monmouths hær lejr ved [[Pensford]] og den følgende dag ankom den til [[Keynsham]] hvor fra det var meningen at den skulle angribe [[Bristol]] (som dengang var den næststørste og næst vigtigste by i England efter London). Han opdagede imidlertid at byen var blevet besat af [[Henry Somerset, 1. hertug af Beaufort]] og mændene var Gloucester militsen. Der var uafgjorte træfninger med en styrke fra den engelske livgarde under [[Louis de Duras, 2. jarl af Feversham]] (en ældre nevø af [[Henri de la Tour d'Auvergne de Turenne|Turenne]], som havde tilbragt nogen tid i engelsk tjeneste og senere blev [[hosebåndsordenen|Knight of the Garter]]). Monmouth rykkede herefter mod [[Bath, Somerset|Bath]], som også var blevet besat af kongens tropper. Han slog lejr i Philips Norton (nu [[Norton St Philip]]), hvor hans styrker blev angrebet den [[27. juni]] af Fevershams styrker. Monmouth marcherede i løbet af natten til [[Frome]] i retning mod [[Warminster]].
 
Monmouth regnede med et oprør i Skotland, anført af [[Archibald Campbell, 9. jarl af Argyll|Archibald Campbell]] - jarlen af Argyll,<ref>{{cite web|url=http://www.battlefieldstrust.com/resource-centre/stuart-rebellions/campainview.asp?CampainId=3|title=Monmouth's Rebellion|publisher=UK Battlefields Resource Centre|accessdate=2008-06-14}}</ref> som kunne svække hæren og støtten til kongen. Argyll gik i land ved [[Campbeltown]] den 20. maj og brugte nogle dage på at samle en lille hær af støtter, men kunne ikke holde sammen på dem mens de marcherede gennem lavlandet mod [[Glasgow]]. Argyll og hans få resterende støtter blev taget til fange ved [[Inchinnan]] den [[19. juni]] og ført til [[Edinburgh]], hvor han blev henrettet den [[30. juni]]. Forventede oprør i [[Cheshire]] og [[East Anglia]] blev heller ikke til noget.
 
Moralen blandt Monmouths styrker begyndte at bryde sammen da nyhederne om tilbageslaget i Skoland nåede frem den 28. juni mens hovedparten af hæren lå i lejr ved [[Frome]].
235.050

redigeringer