Versionen fra 29. nov. 2011, 02:57 redigér Luckas-bot (diskussion \| bidrag) 194.041 edits m r2.7.1) (Robot tilføjer el:Μονωδία ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 7. okt. 2012, 05:44 redigér fjern redigering MGA73bot (diskussion \| bidrag) Botter 274.384 edits m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 1: [[~~Image~~Fil:Caccini - le nuove musiche.jpg\|thumb\|right\|Caccini, ''Le Nuove musiche'', 1601]] '''Monodi''', fra [[græsk]] ''monodos'' "en som synger alene", er et [[musikhistorie\|musikhistorisk]] begreb som i dag sædvanligvis betyder en enkelt sangstemme sparsomt [[Akkompagnement\|akkompagneret]] af en [[Basso continuo\|generalbas]]. Oprindelig var monodi et digt hvor man klagede over nogens død, eller en enstemmig sang uden harmonisk tonefølge. Eksempler på sådan sang er [[antikken]]s musik, [[middelalderen]]s [[Gregoriansk sang\|gregorianske sang]] og [[folkevise~~\|folkeviser~~]]r. Omkring år 1600 fik begrebet monodi den betydning som er den sædvanligste i dag, men selve begrebet er nyt, ingen 1600-talskomponist kaldte sine stykker monodiske. Kompositioner i monodisk form kunne blive kaldt [[madrigal]]er, [[motet]]ter eller concertos (i sin tidlige betydning, dvs "med instrumenter"). Monodien udviklede sig fra et forsøg som kunstner- og filosofikredsen [[Florentinske musikreform\|Florentiner Camerata]] gjorde i 1580'erne på at restaurere gamle græske ideer om melodi og deklamation. Forsøget blev en spire til en ny udvikling af dramatisk musik. Ved siden af de formelle aspekter bestod den største fornyelse i at sangen overvejende skulle udrykke [[følelser]], såkaldte ''affekter''. Desuden kendetegnes monodien af en større sammenhæng mellem tekst og musik hvor sangstemmen fulgte sprogets rytme, melodistrømmen fulgte <!-- Det norske forlæg har: "... hvor sangstemmen fulgte språkets rytme, melodiflyten setningsdelene og innholdsmessig betydningsfulle ord ofte sammenfalt med tyngdepunkter i takten" --> sætningsdelene, og hvor indholdsmæssigt betydningsfulde ord ofte faldt sammen med tyngdepunkter i [[Taktart\|takten]]. Dette koncept fik på kort tid stor indflydelse på det fælleseuropæiske musiksprog. Linje 15: En vigtig tidlig afhandling om monodi findes i Giulio Caccinis samling af sange, ''Le nuove musiche'' (Florence, 1601). == Vigtige komponister == * [[Vincenzo Galilei]] (1520–1591) * [[Giulio Caccini]] (c.1545 -– 1618) * [[Emilio de' Cavalieri]] (c.1550 -– 1602) * [[Bartolomeo Barbarino]] (? -– c.1617) * [[Jacopo Peri]] (1561–1633) * [[Claudio Monteverdi]] (1567–1643) * [[Alessandro Grandi]] (c.1575 -– 1630) * [[Giovanni Pietro Berti]] (d. 1638) * [[Sigismondo d'India]] (c.1582 -– 1629) * [[Claudio Saracini]] (1586 -– c.1649) == Se også == * [[Monofoni]] [[Kategori:Musikudtryk]]

Monodi: Forskelle mellem versioner