Niccolò Machiavelli: Forskelle mellem versioner

'''Niccolò Machiavelli''' ([[3. maj]] [[1469]] -– [[21. juni]] [[1527]]) var en [[italien]]sk [[forfatter]].

Niccolò var den næstældste søn af Bernardo di Niccolò Macchiavelli -– en jurist med et vist omdømme -– og hans hustru Bartolommea di Stefano Nelli. Begge forældre tilhørte [[Firenze]]s (den florentinske) landadel; familien nævnes første gang i [[1120]]. I et af sine hovedværker, [[Fyrsten]] (1513, udgivet 1532; dansk 1876), som er en lærebog i politik, forklarer han sit mål som Italiens befrielse, og i sin bog hævder han, at alle midler er tilladt for en fyrste, der vil styrke sin og især statens magt. En dygtig fyrste må være skrupelløs.

Det kneb for familien at leve af sine ejendomme, så Bernardo søgte stilling bystyret og fik ansættelse som juridisk rådgiver ved skatteopkrævningen. Det gjorde ham meget bitter, idet familien gennem århundrederne havde kæmpet om magt og indflydelse i byen sammen med andre familier, og netop skatteopkrævningen blev af de nye magthavere -– [[Medicierne]] -– anvendt for at ruinere modstandere og udelukke ethvert håb om at afkaste deres åg.

Medicierne vendte tilbage til magten i Firenze i [[1512]] og i november samme år blev Niccolò Machiavelli afskediget fra byens styre og senere fængslet, anklaget for at have deltaget i kupplanerne. Han frigaves og sendtes i [[eksil]] i [[San Casciano]]. I [[1513]] afsluttede han sit værk ''[[Fyrsten]]'' (''Il Principe''), formentlig tænkt som en vejledning i statsmandskunst til Medicierne. ''Fyrsten'', der er hans hovedværk, bygger bl.a. på hans kendskab til [[Cesare Borgia]] -– i den grad, at [[Cesare Borgia]] ses som personificeringen af ''Fyrsten'' og dermed helten i bogen.

* ''Asino d'oro'' (''Det gyldne æsel'' -– en ny version af [[Apulejus fra Madaura]]s klassiske roman, 1517)

* ''Istorie fiorentine'' (''Firentzes Historie'' -– 8 bøger bestilt af den senere pave [[Pave Clemens 7.|Clemens VII]]), 1520-25.