Njord: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m r2.7.2+) (Robot tilføjer tr:Njord
m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer
Linje 7:
I [[mytologi]]en, som er blevet bevaret i den [[Islandsk litteratur i middelalderen|islandske litteratur]] beskrives Njord som en af de guder, der bor i [[Asgård]]. Hans gård kaldes [[Noatun]] (norrønt: ''Nóatún''), der betyder skibsgård, et navn der uden tvivl stammer fra hans relationer til fiskeri og søfart.<ref name=ORCHARD119>Orchard (1997:119).</ref> Han blev derfor associeret med menneskelige aktiviteter på og ved havet og ikke havet i sig selv, de nordiske [[havgud]]er var i stedet [[jætte]]rne [[Ægir]] og [[Ran (gudinde)|Ran]]. Njord er far til frugtbarhedsguderne Frej og Freja. Hendes navn findes imidlertid ikke i nogen kendt kilde. Njord tilhører vanernes æt, og boede oprindeligt i [[Vanaheim]], men efter krigen mellem aser og vaner blev han som led i fredsaftalen udvekslet som [[gidsel]]. Sammen med sine børn flyttede han derpå til [[Asgård]]. I [[Ynglingesaga]] fortælles det, at han han tidligere havde været gift med sin eget søster, men [[aser]]ne forbød den slagt [[incest]]uøse forhold.<ref>[http://heimskringla.no/wiki/Ynglinga-soga Ynglinge Soga, oversat til norsk af S. Schjött]</ref> Et levn til den før-kristne opfattelse kan muligvis udledes litterært, da man i islandske oversættelser af [[klassisk litteratur|klassiske litterære værker]] [[Interpretatio latinae|oversatte]] den [[romersk mytologi|romerske gud]] [[Saturn (gud)|Saturn]] med Njord.<ref name=VIGFÚSSON456>Vigfússon (1874:456).</ref>
 
En anden af de få bevarede myter, hvor Njord har en hovedrolle, findes i den [[Yngre Edda]]. Her findes historien om, hvordan jættekvinden Skade som kompensation for, at aserne har dræbt hendes fader [[Tjasse]], får lov til at vælge sig en husbond blandt dem - dog må hun kun vælge ud fra deres fødder. Hun vælger det smukkeste par fødder i den tro, at de tilhørte [[Balder]], men det viste sig at være Njord. De lever dog som separerede, fordi ingen af dem kan holde ud til at bo på det sted, den anden foretrækker. Skade vil bo i de kolde og vilde bjergegne, mens Njords boliger ligger ved rige fiskelejer og frugtbare landsbrugsområder tæt ved havet. Motivet med valg af ægtefælle vha. fødderne rummer tilsyneladende spor af et urgammelt ægteskabsritual; det kan fx genfindes i [[Religion i Sydasien|indiske]] fortællinger, ligesom i eventyret om [[Askepot]].<ref>Steinsland (2005) s. 146</ref>
 
== Etymologi ==
Linje 32:
 
=== Topografiske levn ===
Njord indgår i mange [[Stednavn]]e flere steder i Norden, fx vidner mange lokaliteter langs Norges kyst om en udbredt Njordkult i de egne.<ref>Steinsland (2005) s. 143</ref> De omfatter bl.a. Njarðarlög og Njarðey (i dag [[Nærøy]]).<ref name=VIGFÚSSON456>Vigfússon (1874:456).</ref> Sådanne stednavne kendes også fra Sverige, fx ''Nærdhæwi'' (i dag Nalavi), ''Njærdhavi'' (i dag Mjärdevi), ''Nærdhælunda'' (i dag Närlunda) og ''Nierdhatunum'' (i dag Närtuna) i Sverige,<ref name=HELLQUIST519/> samt [[Njarðvík]] i det østlige Island.<ref name=VIGFÚSSON456>Vigfússon (1874:456).</ref> Njords navn kan også genfindes i et navn for en [[svamp]]; ''Njarðarvöttr'' ("Njords vante").<ref name=VIGFÚSSON456>Vigfússon (1874:456).</ref>
 
=== Skriftlige kilder ===