Nordisk tone i musikken: Forskelle mellem versioner

Man har forsøgt at karakterisere en særlig '''nordisk tone i musikken''' -– eller en ''nordisk farvetone'' -– og fundet at det kan dreje sig om eksistensen af enkelte træk, om fine [[melodi]]ske, [[Rytme|rytmiske]] og [[harmoni]]ske karakteristika som man finder i den nordiske [[folkemusik]] -– i særdeleshed i de gamle [[ballade]]r og heltesange der går tilbage til en tid før etableringen af det moderne [[dur]]/[[mol (toneart)|mol]]-[[Tonalitet|tonale system]].<ref>Schwab, s. 65</ref>

Et ''[[Essentialisme|essentialistisk]]'' synspunkt: at der findes en essens, en kerne eller noget nationalt i musikken som en særlig uforvekslelig, særpræget egenskab ved musikken i [[Norden]] -– og at noget tilsvarende skulle kunne efterspores hos andre nationer og folkeslag. Baggrunden kan findes i slutningen af [[1700-tallet]] hvor der indledtes en såkaldt ''modoplysning'' -– blandt andet med [[Johann Georg Hamann]] -– en periode hvor betoning af [[folk]], [[tradition]] og [[historie]] blev stillet i modsætning til [[oplysningstiden]]s almene [[menneskerettigheder]], [[naturret]] og [[universalisme]]. [[Johann Gottfried Herder]] havde indsamlet og udgivet adskillige [[folkevise]]r fra mange lande: ''Volkslieder'', 1778. Den tyske komponist [[J.A.P. Schulz]] -– der virkede en kort årrække som [[kapelmester]] i København fra [[1787]] til 1795 - – havde 1779 udgivet ''Gesänge im Volkston'' og 1782 ''Lieder im Volkston''. Senere, op gennem 1800-tallet, blev det at "komponere nationalt" et slags kunstpolitisk program.<ref>Schwab, s. 62</ref>

* Heinrich W. Schwab: "Guldalderens musik og danskhed" i ''Musik og danskhed'' redigeret af Jens Henrik Kuodal, 2005, ISBN 87-7876-399-1