Norges grundlov: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m r2.7.3) (Robot tilføjer tr:Norveç Anayasası
m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>
Linje 5:
Efter at [[Frederik 6.]] [[1814]] havde afstået [[Norge]] til kongen af [[Sverige]], mødtes en norsk rigsforsamling til hævdelse af Norges selvstændighed i Eidsvoll-bygningen, og vedtog her Norges første frie forfatning den [[17. maj]] 1814, senere kendt under navnet Eidsvolldagen. Samme dag blev tronarvingen, prins [[Christian 8.|Christian Frederik]], valgt til norsk [[konge]]. Siden har Norge fejret [[nationaldag]] den 17. maj.
 
10.april 1814 rykkede ca 112.000 allierede soldater ind i [[Paris]] for at genoprette kongemagten efter [[Den franske revolution]]. Præcis den samme dag ankom 112 nordmænd til Eidsvoll for at indføre en grundlov inspireret af netop Den franske revolutions principper. Rejsen var uhyre anstrengende, midt i ''vårbløyta'' (= [[forår]]soptøen, når [[frost]]en går af jorden). Repræsentanten Jakob Aall <ref>[http://www.eidsvoll1814.no/?did=9046051&aid=9043784 Forsidebilde - Eidsvoll 1814<!-- Bot genereret titel -->]</ref> beskrev det senere: "''De fleste Repræsentanter ankom, ilde tilrakkede af Pløre, hvori de havde maattet stampe den sidste Del af Veien, hvor de formedelst Telegrop'' [huller og sprækker i vejen ved optøningen] ''og sneblandet Veismuds ikke vel kunne bruge Hjulredskaber, og der var noget komisk, vel skikket til at formilde Sindets Alvor, i den fast ukjendelige Tilstand, hvori man præsenterede sig for hverandre.''"
 
Indkvarteringen var en anden prøvelse. [[Kammerherre]] Severin Løvenskiold <ref>[http://www.eidsvoll1814.no/?did=9045418&aid=9043784 Forsidebilde - Eidsvoll 1814<!-- Bot genereret titel -->]</ref>, blandt de mindst populære repræsentanter, og senere stillet for [[rigsret]], måtte overnatte på det [[hø]]dækkede gulv på loftet af en gård, der ironisk nok hed "Svenskeplassen". Den danskfødte repræsentant Johan Collett <ref>[http://www.eidsvoll1814.no/?did=9044695&aid=9043784 Forsidebilde - Eidsvoll 1814<!-- Bot genereret titel -->]</ref> skrev hjem til sin kone: "''Et elendigt Sengested fandtes opslaaet langs den ene Væg; ingen Mad var at faa; ingen Drik uden Melkeblande'' [dvs [[mælk]] og [[vand]]]." I forsamlingssalen i Eidsvollsbygningen var væggene dækket af frivole malerier. ''Hvilende [[Venus]]'' måtte fjernes fra væggen, da man mente, maleriet kunne virke distraherende. Forsamlingen var ret ungdommelig, med en gennemsnitsalder på 42 år, hvor den yngste, Thomas Konow, kun var atten, og kun kom med, fordi man måtte have to repræsentanter fra [[officer]]sstanden. <ref>[http://www.eidsvoll1814.no/?did=9045270&aid=9043784 Forsidebilde - Eidsvoll 1814<!-- Bot genereret titel -->]</ref> [[Sognepræst]] Grøgaard, <ref>[http://www.eidsvoll1814.no/?did=9044950&aid=9043784 Forsidebilde - Eidsvoll 1814<!-- Bot genereret titel -->]</ref> der var mest optaget af at få afskaffet brugen af titler, beskrev stemningen i salen: "''Der blev en Debatteren og en Skvaldren som i et Bondebryllup. Præsidenten forlod endog sit Sæde, Orden ophørte.''" "Raseri" var det ene ord, Grøgaard benyttede for at beskrive stemningen rundt debatten om Rigsbanken, hvor fjorten millioner ufunderede rigsbanksedler måtte ''personligt'' garanteres for af de fremmødte. <ref>André Bjerke: ''I kampens glede og andre essays'' (s. 126-7), forlaget Aschehoug, Oslo 1986, ISBN 82-03-15380-1</ref>
 
Christian Magnus Falsen <ref>[http://www.eidsvoll1814.no/?did=9044866&aid=9043784 Forsidebilde - Eidsvoll 1814<!-- Bot genereret titel -->]</ref> er blevet kaldt "grundlovens far", efter det udkast til grundlov, han udarbejdede hjemme på sin ejendom Vollebekk <ref>[http://www.umb.no/parken/artikkel/falsenstotta UMB | På tur i parken | Falsenstøtta<!-- Bot genereret titel -->]</ref> sammen med [[lektor]] Adler, der var født og opvokset i [[København]], og først kom til Norge i [[1812]] for at bestyre en skole i [[Halden|Fredrikshald]]. Deres udkast bærer preg af påvirkning fra både den franske og den amerikanske forfatning, hvad der passer godt med, at lektor Adler kunne [[fransk]], mens Falsen kunne [[engelsk]]. <ref>[http://www.eidsvoll1814.no/?did=9049160&aid=9043784 Forsidebilde - Eidsvoll 1814<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Da man efter fem uger blev enige om en grundlov, tog kommandant Fabricius til orde for, at de 112 tilstedeværende slog en streg over de mange uenigheder ved at danne en "broderkæde" og erklære sig "tro og enige til [[Dovre]] falder", før de begyndte hjemrejsen 20.maj. <ref>[http://www.eidsvoll1814.no/?did=9044848&aid=9043784 Forsidebilde - Eidsvoll 1814<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
 
Norge, der i union med [[Sverige]] efter planen skulle være en [[vasalstat]], var dermed endt op med den frieste forfatning i det daværende [[Europa]]. <ref>André Bjerke: ''I kampens glede og andre essays'' (s. 128)</ref>
Linje 19:
Grundloven er skrevet på dansk, som var skriftsproget i Norge i 1814. I [[1903]] blev der foretaget en sproglig opdatering, men ikke helt konsekvent. Stilen er derfor en mellemting mellem dansk anno 1903 og mere arkaiske stavemåder. Senere ændringer er forsøgt udformet på samme måde. Den menes at være den eneste grundlov i verden som er skrevet på et fremmed lands sprog, og den er formentlig også det eneste sted, hvor 1800-tallets danske retskrivning stadig bruges aktivt.
 
Grundloven betragtes som et symbol på traditionen fra 1814. De to nuværende norske skriftsprog, [[bokmål]] og [[nynorsk]], er først udviklet fra slutningen af 1800-tallet. En anden grund kan være at man på den måde undgår at tage stilling til, om grundloven skal skrives på [[bokmål]] eller [[nynorsk]]. Landets officielle navn er - i hvert fald ifølge grundloven - ''Kongeriget Norge'', som er dansk. På norsk hedder det ''Kongeriket Norge'' (bokmål) og ''Kongeriket Noreg'' (nynorsk). Stortinget hedder i grundloven ''Storthinget''. Ordet [[miljø]] er kommet ind ved en nyere ændring, men staves ''Milieu'', selv om det i 1800-tallet ikke havde den moderne betydning. En anden moderne [[paragraf]] taler om ''den samiske Folkegruppe''. I 1800-tallet var ordet [[Samer|same]] ikke i brug, derimod talte man om ''lapper'' og ''lappisk'', hvilket i moderne sprog betragtes som nedværdigende.
 
Ved seneste ændring i 2009 blev der blandt andet indsat en ny tekst i § 76 som lyder: <ref>[http://www.lovdata.no/cgi-wift/ldles?xdoc=/for/ff-20070330-0365.html Kunngjøring av Grunnlovsbestemmelser om endringer av Grunnloven §§ 17, 49, 73, 74, §§ 76-78 og Ikrafttredelse], lovdata.no</ref>