Forskel mellem versioner af "Nowruz"

42 bytes tilføjet ,  for 7 år siden
m
Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>
m (Robot tilføjer sa:नौरोज़)
m (Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>)
[[Fil:Frühling blühender Kirschenbaum.jpg|thumb|250px|[[Forår]]ets første dag og begyndelsen på det nye [[iranske kalender|iranske år]] - her ses et [[Fugle-Kirsebær|kirsebærtræ]]]]
'''Nowruz''' ({{fa sprog}}: '''نوروز''', ''har en masse forskellige stavemåder'' som '''Newroz''' og '''Norouz''') er det traditionelle [[iran]]ske [[nytår]], som fejres i [[Iran]], [[Kurdistan (Irak)|Nordlige Irak]], [[Tyrkiet]], [[Aserbajdsjan]], [[Afghanistan]], [[Albanien]], [[Georgien]], tidligere [[sovjetunionen|sovjetrepublikker]]: [[Turkmenistan]], [[Tadsjikistan]], [[Usbekistan]], [[Kirgisistan]] og i [[Kasakhstan]].
 
== Historie og tradition ==
Traditionen daterer Nowruz 15.000 år tilbage - før den sidste [[istid]] slutter. Den persiske konge [[Jamshid]] (Yima eller Yama på traditionelt [[indoiranske sprog]]) symboliserer de indoiranske overgange til [[dyr]]ehold og et mere ordnet liv i menneskets historie. [[Årstid]]er spillede så en livsvigtig rolle. Alting kom an på de fire årstider. Efter en hård [[vinter]], var forårets begyndelse en storbegivenhed med Moder Natur, som rejser sig i en grøn klædning med farvefulde [[blomst]]er og [[tamkvæg|kvæg]] som fødte deres unger. Det var overflodens tid. Man siger, at Jamshid er personen,der introducerede højtidelighedsholdelsen af Nowruz.
 
[[Profet]]en [[Zarathustra]] var den før-islamiske iranske [[Kosmologi (astronomi)|kosmologis]] [[arkitekt]], som indstiftede mange fester, [[festival]]er, [[ritual]]er for at hylde til de 7 skabelser, de hellige udødelige og [[Ahura Mazda]]. De 7 mest vigtige er kendt som Zarathustrianiske festivaler, forpligtelsens fester. Den sidste og mest detaljerede fest var Nowruz, som fejrede Ahura Mazda og den hellige [[ild]] ved forårsjævndøgnet.
 
''Haft Sîn'' genstandene er:
* ''sabzeh'' - [[hvede]], [[Almindelig Byg|almindelig byg]], eller [[linse-slægten|linser]] som vokser på en [[tallerken]] - symboliserer genfødsel.
* ''samanu'' - en sød [[budding]] lavet af [[hvedekim]] - symboliserer overflod.
* ''senjed'' - tørret frugt fra [[Smalbladet Sølvblad|smalbladet sølvblad]] - symboliserer kærlighed.
* ''sīr'' - [[hvidløg]] - symboliserer [[Lægemiddel|medicin]].
* ''sīb'' - [[æble]]r - symboliserer skønhed og sundhed.
* ''somaq'' - [[sumak]]bær - symboliserer [[solopgang]]ens røde farve.
* ''serkeh'' - [[eddike]] - symboliserer alder og tålmodighed.
 
Andre genstande på bordet kan inkludere:
* ''Sonbol'' - [[Hyacint-slægten|hyacint]].
* ''Sekkeh'' - [[mønt]]er - rigdommens repræsentant.
* Tradiotionelle iranske kager som baghlava, toot og naan-nokhodchi.
* Tørrede nødder, [[bær]] og [[rosin]]er (Aajeel).
 
* '''Haft Mewa''': I Afghanistan forbereder de ''Haft Mewa'' (''Syv frugter'') i stedet for ''Haft Sîn'', som er almindeligt i [[Iran]]. Haft Mewa er som en [[frugtsalat]] lavet af 7 forskellige tørrede frugter, serveret i deres egen [[sirup]]. De 7 tørrede frugter er: [[rosin]], ''Senjed'', [[Smalbladet Sølvblad|smalbladet sølvbladets]] tørrede frugt, [[pistacie]], [[hasselnød]], [[sveske (frugt)|sveske]], tørret [[abrikos (frugt)|abrikos]], [[valnød (frugtsten)|valnød]] eller [[mandel]].
* '''[[Samanak]]''': Er en speciel sød ret lavet af hvedekim. Kvinder holder en speciel fest for retten i løbet af natten og laver den i løbet af aftenen til daggry, mens de synger en speciel sang: ''Samanak dar Josh o mā Kafcha zanem - Degarān dar Khwāb o mā Dafcha zanem''.
* '''Mela-e Gul-e Surkh''' ( '''ميله‌ى گل سرخ'''): Guli Surkh festival som betyder ''Rød blomst festivalen'' er en gammel festival kun fejret i [[Mazari Sharif]] i løbet af årets 40 dage, hvor [[tulipan]]en vokser. Folk fra forskellige steder i Afghanistan rejser til Mazar for at slutte sig til festivalen.
* '''[[Buzkashi]]''': Blandt andre skikke og fejringer, bliver en Buzkashi-turnering holdt. Buzkashi-kampene holdes i Afghanistans nordlige byer og i [[Kabul]].
== Eksterne Henvisninger ==
* [http://shiaislam.dk/2010/03/nowruz/ Nowruz ] fra et shiaislamisk aspekt {{da sprog}}
* [http://www.nowruz.ir/en-site/index.asp Nowruz] - Nowruz' officielle engelske hjemmeside af Irans kulturelle eneboerhytter {{en sprog}}
 
{{Commonscat|Nowruz}}
242.701

redigeringer