Offentlig sektor: Forskelle mellem versioner

'''Offentlig sektor''' eller '''det offentlige''', i det moderne [[kapitalisme|kapitalistiske]] [[velfærdssamfund]] den del af samfundets [[økonomi]], som under ledelse af [[politiker]]ne beskæftiger sig med produktion af goder og serviceydelser til borgerne samt udøvelse af [[Myndighed (institution)|myndighed]] eller -– i kritisk formulering -– [[administration]] af det offentlige [[bureaukrati]]. I en ren [[planøkonomi]] er den offentlige sektor den eneste sektor, mens den offentlige sektor i en ren [[markedsøkonomi]] kun består af [[retsvæsen]], [[politi]] og [[militær]]. Sidstnævnte er der ikke set historiske eksempler på. I en [[blandingsøkonomi]] er det karakteristisk, at den offentlige sektor suppleres af en [[privat sektor]] af betydelig størrelse.

I modsætning til den private sektor gælder den normale markedsmæssige [[udbud og efterspørgsel]]s-logik ikke. Det er politikerne, som bestemmer hvordan udbuddet af offentlige ydelser skal være -– ikke efterspørgslen fra borgerne. Dog har borgerne i demokratiske lande via valgene indflydelse på den offentlige sektor.

De samlede offentlige udgifter var i [[2003]] på 667 mia. kr, hvilket ifølge [[OECD]]-opgørelser svarer til 56 pct. af Danmarks [[BNP|bruttonationalprodukt]] i [[2003]]. Af de offentlige udgifter blev lidt under 60 pct. anvendt til produktion af offentlige serviceydelser, mens lidt over en tredjedel blev brugt på overførselsindkomster (f.eks. dagpenge, pensioner og SU). Over halvdelen af de offentlige udgifter i Danmark anvendes i kommunerne, som bl.a. driver børnehaver, plejehjem og folkeskoler. Sammenlignet med andre lande udgør udgifter til offentlig service en ganske stor del af BNP -– omkring 28 pct. Det er kun [[Sverige]] og [[Holland]], som har offentlige udgifter, der udgør en større del af landets BNP.

Kommunalreformen pr. 1.1. 2007 forventedes at være udgiftsneutral <ref>Brochure fra Indenrigsministeriet: Kommunalreformen -– Kort Fortalt, side 9

: [http://www.sm.dk/data/Lists/Publikationer/Attachments/271/kommunalreformen_kort_fortalt.pdf Kommunalreformen -– Kort Fortalt]</ref>. Der forventedes dog en sammenlægningsbesparelse som følge af formindskelsen af nærdemokratiet ved nedlæggelsen af de 173 ophørte folkevalgte kommunalbestyrelser. Sammenlægningsbesparelsen var værdiansat til årligt 0,365 milliard kr <ref>Brochure fra Indenrigsministeriet: Kommunalreformen -– Kort Fortalt, side 10, boks 1.5.

Efter kommunalreformen blev antallet af offentligt ansatte -– der førhen havde været konstant gennem en længere årrække -– forøget med 36.900 fra 737.400 i sidste kvartal 2006 til 774.300 i sidste kvartal 2010 <ref>Danmarks Statistik , Offentligt fuldtidsbeskæftigede efter antal og stigning, Statistikken OFFBESK</ref>, svarende til en årlig merudgift på 15 milliarder kroner (ved en gennemsnitsløn på 406 tusind kr. årligt). Den opståede årlige merudgift til personale svarede til f.eks. den årlige udgift til efterløn.

De årlige samlede offentlige procentvise udgiftsstigninger fra år til år er efter kommunalreformens indførelse forøget med gennemsnitlig 1,4% pr. år i perioden 2007-2009 ( i forhold til gennemsnittet i den foranliggende periode 2000 -– 2006)<ref> Danmarks Statistik, Klassifikation af offentlige udgifter 1999 -– 2009, Statistikken OFF23</ref>.