Olav Kyrre: Forskelle mellem versioner

'''Olav Kyrre''' (ca. [[1050]] -– [[1093]]), konge i [[Norge]] [[1067]] -– 1093. Han giftede sig med Ingrid Svendsdatter, datter af [[Svend Estridsen]], men holdt også [[frille]]n Tora Arnesdatter, der blev mor til hans søn og efterfølger [[Magnus Barfod]].

== Biografi ==

Olav var søn af frillen Tora Torbergsdatter og kong [[Harald Hårderåde]], og var med i dennes hær da han drog til [[England]], men han deltog ikke i [[slaget ved Stamford Bridge]] i [[1066]]. Da han kom hjem til [[Norge]] året efter -– han måtte sværge på, ikke at ville angribe England, før han fik lov til at forlade landet <ref>Bjørn Bandlien: "Norges rolle i kampen om England", ''Sagaspor'' (s. 202), forlaget Andresen og Butenschøn, Oslo 2010, ISBN 978-82-7694-245-3</ref> -– blev han indsat som konge sammen med sin bror, [[Magnus Haraldsson]]. Magnus døde allerede i [[1069]], og Olav blev da konge alene. Det var antagelig allerede i disse første år som konge at Olav fik tilnavnet "Kyrre", som betyder "rolig, fredelig".

Norges militære slagkraft var da også stærkt reduceret efter Stamford Bridge. Den [[normannisk]]e [[munk]] Orderic Vitalis skrev i begyndelsen af 1100-tallet, at han selv havde set bunkerne med rester efter faldne nordmænd på slagmarken, flere tiår efter slaget. Af ca 300 skibe vendte vistnok kun 30 tilbage til Norge. [[Vilhelm Erobreren]] følte sig alligevel ikke helt rolig, og Symeon af [[Durham]] skrev, også i begyndelsen af 1100-tallet, at Vilhelm havde sendt mænd til Norge. Deres ærinde omtales ikke, men sandsynligvis har Vilhelm villet forvisse sig om, at Olav overholdt sin [[Ed (løfte)|ed]]. Olav sendte da også en mængde skibe til [[Danmark]] for at støtte et dansk forsøg på generobring af England i [[1085]], men det togt blev der ikke noget af. <ref>Bjørn Bandlien: "Norges rolle i kampen om England", ''Sagaspor'' (s. 203)</ref>

== Henvisninger ==