Forskel mellem versioner af "Olav Kyrre"

11 bytes tilføjet ,  for 7 år siden
m
Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer
(FD)
m (Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer)
'''Olav Kyrre''' (ca. [[1050]] - [[1093]]), konge i [[Norge]] [[1067]] - 1093. Han giftede sig med Ingrid Svendsdatter, datter af [[Svend Estridsen]], men holdt også [[frille]]n Tora Arnesdatter, der blev mor til hans søn og efterfølger [[Magnus Barfod]].
 
== Biografi ==
Olav var søn af frillen Tora Torbergsdatter og kong [[Harald Hårderåde]], og var med i dennes hær da han drog til [[England]], men han deltog ikke i [[slaget ved Stamford Bridge]] i [[1066]]. Da han kom hjem til [[Norge]] året efter - han måtte sværge på, ikke at ville angribe England, før han fik lov til at forlade landet <ref>Bjørn Bandlien: "Norges rolle i kampen om England", ''Sagaspor'' (s. 202), forlaget Andresen og Butenschøn, Oslo 2010, ISBN 978-82-7694-245-3</ref> - blev han indsat som konge sammen med sin bror, [[Magnus Haraldsson]]. Magnus døde allerede i [[1069]], og Olav blev da konge alene. Det var antagelig allerede i disse første år som konge at Olav fik tilnavnet "Kyrre", som betyder "rolig, fredelig".
 
Norges militære slagkraft var da også stærkt reduceret efter Stamford Bridge. Den [[normannisk]]e [[munk]] Orderic Vitalis skrev i begyndelsen af 1100-tallet, at han selv havde set bunkerne med rester efter faldne nordmænd på slagmarken, flere tiår efter slaget. Af ca 300 skibe vendte vistnok kun 30 tilbage til Norge. [[Vilhelm Erobreren]] følte sig alligevel ikke helt rolig, og Symeon af [[Durham]] skrev, også i begyndelsen af 1100-tallet, at Vilhelm havde sendt mænd til Norge. Deres ærinde omtales ikke, men sandsynligvis har Vilhelm villet forvisse sig om, at Olav overholdt sin [[Ed (løfte)|ed]]. Olav sendte da også en mængde skibe til [[Danmark]] for at støtte et dansk forsøg på generobring af England i [[1085]], men det togt blev der ikke noget af. <ref>Bjørn Bandlien: "Norges rolle i kampen om England", ''Sagaspor'' (s. 203)</ref>
 
[[Harold Godvinson]]s søn og to brorsønner, der var Vilhelms modstandere, flygtede til Norge og blev godt modtaget af Olav Kyrre, selv om det var netop Harold Godvinson, der havde tilføjet hans far nederlaget ved Stamford Bridge. Den ene, Skule Tostigsson, blev Olavs vigtigste rådgiver. En anden flygtning var [[biskop]] Turgot af [[St Andrews]]. I Norge bidrog han til opførelsen af den første stenkirke til ære for [[Olav Haraldsson|Hellig-Olav]]. Turgot er også kendt for sin [[biografi]] om Skt. Margaret, der senere blev [[Skotland]]s [[skytshelgen|nationalhelgen]]. <ref>Bjørn Bandlien: "Helgener i krig", ''Sagaspor'' (s. 217)</ref>
[[Magnus Barfod]] ([[1093]]–[[1103]])}}
 
== Henvisninger ==
<References />
 
235.050

redigeringer