Oldgræsk: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m r2.7.3) (Robot tilføjer xmf:ჯვეში ბერძენული ნინა; kosmetiske ændringer
m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>
Linje 1:
'''Oldgræsk''' er det [[Græsk (sprog)|græske sprog]], som det blev talt og skrevet i [[Antikken|oldtiden]] (ca. 800 f. Kr. - ca. 600 e. Kr.), i modsætning til [[nygræsk]], som er betegnelsen for det græske sprog efter oldtiden. Græsk tilhører den [[Indoeuropæiske sprog|indoeuropæiske sprogæt]].
 
''Klassisk græsk'' er næsten det samme som oldgræsk, men er en snævrere betegnelse for de oldgræske dialekter, der blev talt i de græske bystater og kolonier i arkaisk og klassisk tid ca. 800-320 f.Kr. I den følgende tid, [[Hellenismen]], opstod det græske fællessprog [[koine]], som ikke i så høj grad var opdelt i forskellige dialekter. ''Oldgræsk'' og ''klassisk græsk'' bruges ofte [[synonym]]t.
Linje 47:
Græsk er et [[Aspekt (grammatik)|aspektsprog]] lige som de [[slaviske sprog]]. Særlig skellet mellem [[imperfektiv]] og [[aorist]] er centralt. Enhver handling bliver ved hjælp af aspektet karakteriseret som en handling set som en proces (imperfektiv) og en handling set som en realitet (aorist), fx ἤκουον "jeg sad og hørte" ~ ἤκουσα "jeg hørte". Imperfektiv svarer på mange måder til [[Engelsk (sprog)|engelsks]] "progressive" former (''I was listening'' ~ ''I listened''). [[latin]] og de [[romanske sprog]] har et lignende skel i datid mellem [[imperfektum]] og [[perfektum]] (latin: ''audiebam'' ~ ''audivi'', fransk: ''j'écoutais'' ~ ''j'écoutai, j'ai écouté'').
 
På græsk dannes aorist af en særlig stamme, der som regel er beslægtet med imperfektivstammen, men ikke altid (fx ἐώρων "jeg sad og så" ~ εἶδον "jeg så"). Den mest almindelige måde at danne aorist på er med ''-s-'' ("sigmatisk aorist"). Næsthyppigst er den aorist, der er dannet på roden med en enkelt stammevokal foran endelsen ("tematisk aorist" eller "aorist 2") - ligesom imperfektiv (i de tilfælde vil imperfektiv så være dannet med en stammeudvidelse). Sjælden er derimod en den aorist, der er dannet direkte på roden uden en stammevokal ("atematisk aorist" eller "rodaorist").
 
Et tredje aspekt er den såkaldte [[perfektiv]], der tidligere blev kaldt [[perfektum]], men den [[latin]]ske og [[Germanske sprog|germanske]] perfektum vil normalt svare til en græsk aorist. Den græske perfektum betegner ikke en handling i fortiden, men en nutidig tilstand, der er resultatet af en fortidig handling: ἡ ἐπιστολὴ γέγραπται = "brevet er skrevet, brevet foreligger" modsat aorist ἡ ἐπιστολὴ ἐγράφθη "brevet blev skrevet, er blevet skrevet". Perfektum kan også have en intensiverende betydning.