Oldgræsk: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Xqbot (diskussion | bidrag) m r2.7.3) (Robot tilføjer xmf:ჯვეში ბერძენული ნინა; kosmetiske ændringer |
MGA73bot (diskussion | bidrag) m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery> |
||
Linje 1:
'''Oldgræsk''' er det [[Græsk (sprog)|græske sprog]], som det blev talt og skrevet i [[Antikken|oldtiden]] (ca. 800 f. Kr.
''Klassisk græsk'' er næsten det samme som oldgræsk, men er en snævrere betegnelse for de oldgræske dialekter, der blev talt i de græske bystater og kolonier i arkaisk og klassisk tid ca. 800-320 f.Kr. I den følgende tid, [[Hellenismen]], opstod det græske fællessprog [[koine]], som ikke i så høj grad var opdelt i forskellige dialekter. ''Oldgræsk'' og ''klassisk græsk'' bruges ofte [[synonym]]t.
Linje 47:
Græsk er et [[Aspekt (grammatik)|aspektsprog]] lige som de [[slaviske sprog]]. Særlig skellet mellem [[imperfektiv]] og [[aorist]] er centralt. Enhver handling bliver ved hjælp af aspektet karakteriseret som en handling set som en proces (imperfektiv) og en handling set som en realitet (aorist), fx ἤκουον "jeg sad og hørte" ~ ἤκουσα "jeg hørte". Imperfektiv svarer på mange måder til [[Engelsk (sprog)|engelsks]] "progressive" former (''I was listening'' ~ ''I listened''). [[latin]] og de [[romanske sprog]] har et lignende skel i datid mellem [[imperfektum]] og [[perfektum]] (latin: ''audiebam'' ~ ''audivi'', fransk: ''j'écoutais'' ~ ''j'écoutai, j'ai écouté'').
På græsk dannes aorist af en særlig stamme, der som regel er beslægtet med imperfektivstammen, men ikke altid (fx ἐώρων "jeg sad og så" ~ εἶδον "jeg så"). Den mest almindelige måde at danne aorist på er med ''-s-'' ("sigmatisk aorist"). Næsthyppigst er den aorist, der er dannet på roden med en enkelt stammevokal foran endelsen ("tematisk aorist" eller "aorist 2")
Et tredje aspekt er den såkaldte [[perfektiv]], der tidligere blev kaldt [[perfektum]], men den [[latin]]ske og [[Germanske sprog|germanske]] perfektum vil normalt svare til en græsk aorist. Den græske perfektum betegner ikke en handling i fortiden, men en nutidig tilstand, der er resultatet af en fortidig handling: ἡ ἐπιστολὴ γέγραπται = "brevet er skrevet, brevet foreligger" modsat aorist ἡ ἐπιστολὴ ἐγράφθη "brevet blev skrevet, er blevet skrevet". Perfektum kan også have en intensiverende betydning.
|