Oldgræsk: Forskelle mellem versioner

 

''Klassisk græsk'' er næsten det samme som oldgræsk, men er en snævrere betegnelse for de oldgræske dialekter, der blev talt i de græske bystater og kolonier i arkaisk og klassisk tid ca. 800-320 f.Kr. I den følgende tid, [[Hellenismen]], opstod det græske fællessprog [[koine]], som ikke i så høj grad var opdelt i forskellige dialekter. ''Oldgræsk'' og ''klassisk græsk'' bruges ofte [[synonym]]t.

Græsk er et [[Aspekt (grammatik)|aspektsprog]] lige som de [[slaviske sprog]]. Særlig skellet mellem [[imperfektiv]] og [[aorist]] er centralt. Enhver handling bliver ved hjælp af aspektet karakteriseret som en handling set som en proces (imperfektiv) og en handling set som en realitet (aorist), fx ἤκουον "jeg sad og hørte" ~ ἤκουσα "jeg hørte". Imperfektiv svarer på mange måder til [[Engelsk (sprog)|engelsks]] "progressive" former (''I was listening'' ~ ''I listened''). [[latin]] og de [[romanske sprog]] har et lignende skel i datid mellem [[imperfektum]] og [[perfektum]] (latin: ''audiebam'' ~ ''audivi'', fransk: ''j'écoutais'' ~ ''j'écoutai, j'ai écouté'').

 

 

Et tredje aspekt er den såkaldte [[perfektiv]], der tidligere blev kaldt [[perfektum]], men den [[latin]]ske og [[Germanske sprog|germanske]] perfektum vil normalt svare til en græsk aorist. Den græske perfektum betegner ikke en handling i fortiden, men en nutidig tilstand, der er resultatet af en fortidig handling: ἡ ἐπιστολὴ γέγραπται = "brevet er skrevet, brevet foreligger" modsat aorist ἡ ἐπιστολὴ ἐγράφθη "brevet blev skrevet, er blevet skrevet". Perfektum kan også have en intensiverende betydning.