Oskar Schindler: Forskelle mellem versioner

'''Oskar Schindler''' (28. april 1908 -– 9. oktober 1974) var en [[Sudeterlandet|sudetertysk]], [[industrimand]] og [[nazist]]. Under [[holocaust]] lykkes det ham og redde næsten 1.200 [[jøder]] ved at ansætte dem på sin fabrik, først i ''"Deutsche Emaillewaren-Fabrik"'' i [[Krakow]] [[Polen]] der lavede pander og potter til den tysk hær, og senere ved slutningen af krigen i en fabrik i det daværende [[Tjekkoslovakiet]] som lavede ammunition til den tyske hær. Hans gerninger er blevet beskrevet i romanen [[Schindlers liste (bog)|Schindlers liste]] (oprindeligt: Schindlers Ark), og senere i den prisbelønnede film [[Schindlers liste (film)|Schindlers liste]], lavet af den verdenskendte instruktør [[Steven Spielberg]].

Den 6. marts 1928, blev Schindler gift med Emilie Schindler, før kendt som Emilie Pelzl (1907-2001). Schindlers kone Emilie Schindler blev født den 22. oktober 1907, datter af Josef og Maria Pelzl og døde den 5. oktober 2001, 93 år gammel på et hospital i nærheden af [[Berlin]]. De fik ingen børn i løbet af deres ægteskab. I 1930'erne ændrede Oskar job flere gange. Han prøvede også at starte forskellige virksomheder, men gik hurtigt konkurs på grund af [[depression]]en i 1930'erne. Schindler var en overgang medlem af det separatistiske Sudetertyske parti, hvori han meldte sig ind i 1935. Han var officielt borger i [[Tjekkoslovakiet]], men var [[etnisk]] tysker. Schindler begyndte at arbejde for den tyske militære efterretningstjeneste [[Abwehr]] under ledelse af [[Wilhelm Canaris]]. Han blev fængslet af den tjekkiske regering i juli 1938, men efter [[Münchenaftalen]], blev han sat fri som en [[politisk fange]]. I 1939 meldte Schindler sig ind i det tyske nazi parti [[Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei]] (Det Nationalsocialistiske Tyske Arbejderparti).

Schindler var en opportunistisk forretningsmand som drog fordel af nazitysklands invasionen af Polen i 1939. Han fik senere en fabrik i Krakow som han omdøbte til [[Deutsche Emaillewaren Fabrik]]. Med hjælp fra den tysktalende jødiske bogholder [[Itzhak Stern]] fremstillede Schindler potter og pander til den tyske hær og skaffede derved omkring 1000 [[jøde]]r arbejde i sin fabrik hvilket i første omgang redde dem fra rædslerne under [[holocaust]].

Schindler var også vidne til nazisternes razzia på [[Krakóws ghetto]] hvor [[SS]]-soldater fangede jøderne i ghettoen og tvangsoverførte dem, de ikke dræbte under denne aktion til [[koncentrationslejr]]en i [[Plaszow]]. Schindler blev rystet over det han så, og brugte derefter alle de midler han havde, til at beskytte de jøder der arbejdede for ham, dem man i dag kalder ''Schindlerjuden'' eller ''Schindler jøder''.

Schindler brugte især sin legendariske charme til at hjælpe sine jødiske arbejdere der kom i vanskeligheder. Den særlige status for hans fabrik blev en afgørende faktor for Schindlers bestræbelser for at støtte hans jødiske arbejdere. Han lavede aftaler med [[Amon Göth]], kommandanten fra [[Plaszow]] der sikrede hans jøder fra at blive deporteret. Schindler begyndte også at smugle børn ud af ghettoen og afleverede dem til polske [[nonne]]r, som enten skjulte dem fra [[nazist]]erne eller hævdede at de var [[kristne]] forældreløse.

Da den [[Røde Hær]] kom tættere på [[Auschwitz]] og andre østlige [[koncentrationslejr]]e, begyndte [[SS]] at evakuere de resterende fanger vestpå. Schindler fik SS-embedsmænd til at give ham lov til at flytte sine 1.100 jødiske arbejdere til [[Brněnec]] ([[tysk (sprog)|tysk]]: [[Brünnlitz]]) i det deværende Tjekkoslovakiet, og dermed skånede dem fra visse død i udryddelseslejrene. I Brněnec fik han en anden tidligere jødisk fabrik, hvor han skulle producere [[missil]]er og [[håndgranat]]er til den tysk hær. Men i løbet af de måneder fabrikken kørte blev der ikke produceret et eneste våben der kunne affyres. Hans tidligere formue blev støt mindre, da han stadig måtte bestikke embedsmænd og andre højtstående SS-folk for at kigge den anden vej i forhold til hans fabrik i Brněnec, som ikke kunne levere de våben de ellers skulle producere.

Ved udgangen af krigen havde Schindler brugt næsten hele sin formue på bestikkelse og handler på det sorte marked. Schindler flyttede kort til [[Regensburg]] i [[Tyskland]] og senere til [[München]]. Til sidst emigrerede Schindler til [[Argentina]] i 1948, hvor han gik konkurs. Han forlod sin kone Emilie i 1957 og vendte tilbage til [[Tyskland]] i 1958, hvor han havde en række mislykkede forretningsforetagender. Schindler boede i [[Vesttyskland]] i en lille lejlighed på Am Hauptbahnhof Nr. 4 i [[Frankfurt am Main]] og forsøgte igen at hjælpe jødiske organisationer ved at etablere en cementfabrik. Cementfabrikken gik desværre også konkurs i 1961. Hans forretningspartnere aflyste deres partnerskab med ham lige så stille. I 1968 begyndte han at modtage en lille pension fra den [[vesttyske]] regering. I 1971 flyttede Oskar Schindler til [[Hildesheim]] i [[Vesttyskland]]. Men på grund af hjerteproblemer blev han indlagt på [[Saint Bernward Hospital]] i [[Hildesheim]] den 12. september 1974 hvor han døde den 9. oktober 1974 i en alder af 66 år. På tidspunktet for hans død var han omgivet af venner og familien. De udgifter der var i forbindelse med hans ophold på hospitalet blev betalt af byen Hildesheim.

I efteråret 1999 blev en kuffert som tilhørte Schindler opdaget i hans gamle hus i [[Hildesheim]] [[Tyskland]]. Kufferten indeholdte bl.a. mere end 7.000 fotografier og dokumenter, herunder listen over Schindlers jødiske arbejdere. Kufferten blev bragt til [[Stuttgart]] i [[Tyskland]], hvor opdagelsen blev fortalt i avisen [[Stuttgarter Zeitung]]. Indholdet af den kufferten heriblandt liste med navnene på dem han havde gemt og teksten til hans afskedstale, inden han forlod sine jøder i 1945 kan i dag ses på [[Holocaust-museet]] i [[Yad Vashem]] i [[Israel]].

*[http://www.auschwitz.dk/Schindler.htm Oskar Schindler, Levemand -– og frelser]