Otto Herman Delbanco: Forskelle mellem versioner

O.H. Delbanco blev født i en oprindeligt [[jødisk]] slægt i København som søn af overretsprokurator, senere [[kancelliråd]] Moses Delbanco (1784-1848) og Beate Kaikar (1784-1859), der imidlertid var konverteret til kristendommen. [[1839]] blev han student fra [[Borgerdydskolen i København]], tog [[cand.jur.|juridisk embedseksamen]] i [[1844]] og først derefter kastede den seriøst indstillede Delbanco sig over erhvervet som musikforlægger. Han var på studierejse i [[Tyskland]], bl.a. hos Friedlein & Hirsch i [[Leipzig]], hvor han også mødte sin kommende hustru. I [[1846]] indgik han kompagniskab med [[Carl Christian Lose den yngre]], der var født ind i en musikforlæggerfamilie som søn af [[Carl Christian Lose den ældre]]. Lose var allerede i [[1842]] vendt hjem fra et ophold i Leipzig hos [[Breitkopf & Härtel]]. Til gengæld følte den hidtidige ejer, P.W. Olsen (1791-1859), ikke, at der var plads til ham i den omdannede virksomhed (C.C. Lose & Delbanco) og han gik solo med sit eget musikforlag.

 

 

C.C. Lose & Delbanco solgte noder for klaver, soloromancer for sang med akkompagnement eller mindre akkom­pagnerede stykker for violin eller fløjte. Også den dramatiske musik og dansene var bestandig en central vare, og man kan for en række stykkers vedkommende se en høje sammenhæng mellem opførel­ser på [[Det Kongelige Teater]] og udgivelsen af musikken hos C.C. Lose & Delbanco. I [[1848]] udvidede Lose og Delbanco forretningen med salg af bøger, i [[1854]] var de medstiftere af [[Forlagsbureauet]] og i [[1859]] var Lose og Delbanco initiativtager til oprettelsen af ugebladet ''[[Illustreret Tidende]]''. Delbanco blev redaktør for bladet, lejlighedsvis assisteret af Lose, og var (anonymt) redaktør indtil [[1880]]. Han trak sig klogt tilbage, da han kunne se, at nye kunstneriske kræfter, bl.a. knyttet til [[Det Moderne Gennembrud]], var på vej.

 

{{FD|1821|1890|Delbanco, Otto Herman}}

[[Kategori:Jurister fra Danmark]]

[[Kategori:Forlæggere fra Danmark]]