Parlamentsvalget i Holland 2006: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
TXiKiBoT (diskussion | bidrag)
m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer
Linje 21:
 
=== Magtspørgsmålet ===
Det blev hurtigt et vigtigt spørgsmål, hvilket parti der ville blive det største - det kristeligt-demokratiske CDA eller det største oppositionsparti, det socialdemokratiske PvdA. Det mindede om situationen ved [[Parlamentsvalget i Holland 2003|valget i 2003]]. Det største parti har dels initiativet i forhandlingerne om regeringsdannelsen, og dels vil det normalt besætte statsministerposten, hvis det kommer i regering. I medier omtaltes valget derfor som en 'titanernes kamp' mellem statsminister Jan Peter Balkenende (CDA) og skyggestatsministeren [[Wouter Bos]] (PvdA).
 
=== Socialøkonomiske emner ===
Linje 32:
 
=== Immigration og integration ===
[[Immigration]]s- og [[integration (samfund)|integrationintegrationsspørgsmål]]sspørgsmål, som havde domineret valgene i 2002 og 2003, var tydeligt mindre vigtige denne gang.
 
Fokus var mest på [[Rita Verdonk]], minister for immigration og integration, hvis politik havde omfattet reduktion af antal indvandrere og som havde indført obligatoriske integrationskurser for flygtninge og indvandrere. Verdonks holdninger omkring indvandrere var især i søgelyset efter at hendes håndtering af krisen omkring statsborgerskabet for det hollandske parlamentsmedlem [[Ayaan Hirsi Ali]] havde medført regeringens fald.
Linje 56:
 
=== Regeringens afgang ===
Den direkte årsag til, at der den 20. juni 2006 blev udskrevet valg til afholdelse 22. november 2006 var, at D66 dagen forinden trak sin støtte til regeringen tilbage på grund af uenighed om Rita Verdonks behandling af Ayaan Hirsi Ali-sagen.<ref>{{cite news| url=http://news.moneycentral.msn.com/provider/providerarticle.asp?feed=FT&Date=20060629&ID=5834370 | title=Dutch coalition under threat in row over Hirsi Ali | publisher = MSN Moneyline | date=6. juni 2006}} {{en sprog}}</ref><ref>{{cite news| url=http://www.expatica.com/source/site_article.asp?subchannel_id=1&story_id=31207&name=D66+withdraws+support+from+coalition%3B+confusion+reigns | title=D66 withdraws support from coalition; confusion reigns | publisher=Expatica | date=6. juni 2006}} {{en sprog}}</ref> En ny regering (Balkende III) fortsatte som forretningsministerium frem til valget. Oppositionen havde presset på for at få et hurtigt valg, fordi den mente at have et forspring, og den sene afholdelse af valget var muligvis også en fordel for CDA, fordi økonomien bedrede sig i løbet af de fem måneder. Det blev en fremherskende diskussion i valgkampen, om bedringen skete på grund af - eller på trods af - den højreorienterede regering.
 
=== Sprængning af "Fortuynisterne" ===
Linje 76:
Adskillige organisationer fremkom med vejledning til vælgerne i at beslutte sig i forhold til det store antal partier. Et organ under regeringen, Instituttet for offentlighed og politik (IPP), udarbejdede "Stemwijzer" ("Stemmevejviseren"). Den fremsatte tredive påstande som "borgerne burde vælge statsministeren", og vælgeren kunne angive sin holdning til påstandene ved at vælge "enig", "uenig" eller "ved ikke". Stemwijzer viste derpå, i hvor høj grad vælgeren var i overensstemmelse med hvert parti ved at vise disse i rækkefølge efter svarene og anbefalede at stemme på det parti, som var nærmest.<ref>{{cite news|title=StemWijzer home|url=http://www.stemwijzer.nl/|publisher=Institute for Public and Politics|date=2006-11-25}} En engelsk oversættelse kan findes [http://www.selectsmart.com/FREE/select.php?client=Dutchelection06 her] {{en sprog}}</ref> Stemwijzer har været benyttet ved valg til parlamentet, [[EU]] og lokalvalg siden 1989.
 
"Kieskompas" ("Stemmekompasset") var et alternativ og en konkurrent til Stemwijzer, som var udarbejdet af avisen [[Trouw]] i samarbejde med [[Vrije Universiteit|Amsterdams frie universitet]]. Systemet havde til hensigt at give betydeligt mere information. Vælgere kunne først vise deres støtte til 36 forslag på en skala med fem valgmuligheder. Derefter kunne de angive, om de mente, at den nuværende regering havde regeret godt, og endelig om de anså partilederne for at være kompetente og troværdige. Vælgerne så derefter deres egen og partiernes position i et diagram med to akser og fik angivet, hvilket parti - og også hvilken mulig regeringskoalition - som lå nærmest deres valg<ref>{{cite news|title=Kieskompas home|url=http://www3.kieskompas.nl/|publisher=Trouw|date=2006-11-25}} {{nl sprog}}</ref>
 
Andre hjælpeværktøjer var "Wie Kies Jij?" ("Hvem stemmer du på") fra IPP, som udvalgte den perfekte kandidat efter alder, køn, spisevaner og politisk erfaring<ref>{{cite news|title=Wie Kies Jij home|url=http://www.wiekiesjij.nl/|publisher=Institute for Public and Politics|date=2006-11-25}} {{nl sprog}}</ref> og Stomwijzer ("Den dumme vejviser"), som gjorde nar af Stemwijzer, men stadig gav fornuftige råd om stemmeafgivelsen.<ref>{{cite news|title=StomWijzer home|url=http://www.stomwijzer.nl/|publisher=Ionica Smeets and Matthijs Braamhaar|date=2006-11-25}} {{nl sprog}}</ref>
Linje 87:
{{Uddybende|Elektronisk afstemning#Holland}}
[[Fil:NL Stemmen2.jpg|thumb|I nogle kommuner stemtes der stadig efter den gamle papir-og-blyant-metode.]]
En rapport fra aktionsgruppen ''Wij vertrouwen stemcomputers niet'' (''Vi stoler ikke på afstemningsmaskiner'') opregnede alvorlige sikkerhedsbrister i de [[Nedap]] [[afstemningsmaskine]]r som bruges ved valget. Rapporten var offentlig og blev behandlet i et program på nationalt tv .<ref>[http://www.eenvandaag.nl/index.php?module=PX_Story&func=view&cid=2&sid=31156 Beveiliging stemcomputer zo lek als een mandje], ''EenVandaag'', 4. oktober 2006 {{nl sprog}}</ref><ref>[http://www.wijvertrouwenstemcomputersniet.nl/images/9/91/Es3b-en.pdf Nedap/Groenendaal ES3B voting computer - a security analysis] '' Wij vertrouwen stemcomputers niet'', 4. oktober 2006 {{en sprog}}</ref> Den påviste, at det var overraskende let at åbne stemmemaskinen, og at elektronikken kun var beskyttet af en meget simpel lås, så udskiftning af både [[software]] og [[hardware]] relativt let kunne foretages (for eksempel en simpel udskiftning af et hukommelsesmodul, hvilket også betød, at der ikke var benyttet [[kryptering]] af hukommelsen med stemmeafgivningerne). Afstemningsmaskiner af fabrikatet Nedap benyttes af 90% af de hollandske vælgere. En anden type maskine fremstilles af SDU og kaldes "NyStemme". Den er [[pc]]-baseret og bruger en berøringsfølsom skærm i stedet for knapper. Begge systemer mangler dokumentation på papir, så i tilfælde af tvivl om resultatet er en ikke-elektronisk omtælling ikke mulig. Kun ti små distrikter bruger stadig papir og blyant.
 
''Wij vertrouwen stemcomputers niet'' har truet med at anlægge sag mod ministeren [[Atzo Nicolaï]], eftersom de betvivler hans forsikringer om, at [[valgsvindel]] ikke vil forekomme.<ref>[http://www.eenvandaag.nl/index.php?module=PX_Story&func=view&cid=2&sid=31163# Nicolaï mogelijk voor rechter gedaagd], ''EenVandaag'', 5. oktober 2006 {{nl sprog}}</ref> Som svar på indvendingerne indførte Nicolaï nye sikkerhedsforanstaltninger omkring maskinerne,<ref>[http://www.elsevier.nl/nieuws/nederland/nieuwsbericht/asp/artnr/120116/ Stemcomputers krijgen nieuwe software], ''Elsevier'', 12. oktober 2006 {{nl sprog}}</ref> idet Nedap blev sat til at kontrollere alle maskiner for ulovlige indgreb, installere nye hukommelseskredse og software med større beskyttelse mod [[hacker]]e, og endelig blev alle maskiner forseglet.<ref>[http://www.volkskrant.nl/binnenland/article364023.ece/Stemmachines_in_35_gemeentes_afgekeurd Stemmachines in 35 gemeentes afgekeurd], ''Volkskrant'', 30. oktober 2006 {{nl sprog}}</ref>
Linje 265:
 
== Litteratur ==
*Joop J.M. van Holsteyn: ''The Dutch Parliamentary Elections of 2006''. I ''West European Politics'', 30/2007, S. 1139 - 1147.
 
== Kilder ==