Pave: Forskelle mellem versioner

Før [[1870]] styrede paverne større dele af [[Italien]] ([[Kirkestaten]]), men de tabte disse områder, da kongen af [[Sardinien]] besatte Kirkestaten for at samle Italien til én nation. Paven trak sig da tilbage til Vatikanet, og nægtede at anerkende Italien. Først i [[1920'erne]] tallet klarede den daværende statsminister, [[Benito Mussolini]], at opnå forsoning med paven gennem [[Laterantraktaten]]. Da denne blev undertegnet, og Vatikanet dermed godkendt som en uafhængig stat med paven som overhoved, var det under henvisning til en af [[Birgitta af Vadstena]]s talrige åbenbaringer i [[1300-tallet]], hvor hun havde udtalt, at pavens verdslige magt altid burde være lille, og skitserede en størrelse omtrent som den, Vatikanet faktisk har fået. Birgittas åbenbaring blev også lagt til grund, da [[Giuseppe Garibaldi]] overtog Kirkestaten i [[1870]]. <ref>Ola Åmodt: ''Roma -– legender og merkverdigheter'', Fritt forlag, Oslo 2006</ref>

'''Det pavelige bodskontor''' havde mellem 100 og 200 ansatte i årene [[1438]] -– [[1531]], da ca 150 sager med anmodning om pavelig dispensation eller tilgivelse blev sendt til Rom fra [[Norge]]. Disse blev fundet og gennemgået af professor [[Torstein Jørgensen]] (center for [[middelalder]]forskning, universitetet i [[Bergen]]) i [[Vatikanet]]s underjordiske arkiv, der måler 150.000 hylde[[meter]]. Bodskontoret blev ledet af en [[Kardinal (katolske kirke)|kardinal]] der havde fået delegeret pavens "[[nøgle]]magt", dvs at han kunne låse himmelporten op. Brevene kunne gælde dispensation for at indgå [[ægteskab]] med et næst- eller næstnæstsøskendebarn, eller drikke [[mælk]]/spise [[smør]] i [[faste]]tiden. [[Munk]]en Peter Håkonsson i et kloster i Bergen søgte om at måtte bo udenfor murene, da han var over fyrre år gammel og "derfor uegnet til denne ordens strenghed". [[Abbed]] i [[Selje]] kloster, Håkon Andreasson, søgte om licens til at kunne give tilgivelse lokalt. En sag gjaldt Svein Igulsson fra [[Stavanger]], som søgte paven om at måtte genoptage samlivet med sin kone, efter at have begået [[incest]] med sin datter. Igulsson var allerede dømt i lokalsamfundet og havde som straf blandt andet måttet gå nøgen gennem Stavanger. Paven indvilligede hans ansøgning.