Peter Andreas Heiberg: Forskelle mellem versioner

'''P.A. Heiberg''' ([[16. november]] [[1758]] -– [[30. april]] [[1841]]<ref name=gravsted_dk>{{gravsted.dk navn|paheiberg}}</ref>) [[danmark|dansk]] [[forfatter]] og [[filolog]] blev født i [[Vordingborg]]. Slægten Heiberg stammer fra [[Norge]] og talte mange lærde præster og skolefolk. Således P.A. Heibergs fader, Ludvig Heiberg, født i [[Fredrikstad]] i Norge, var [[rektor]] på [[latinskole]]n i Vordingborg. Moderen, Inger Margrethe, var også af slægten Heiberg, hendes fader var Peder Heiberg, præst ved [[Vemmetofte]], og hendes moder var Edele Hørning, af en dansk købmandsfamilie.<ref>Schwanenflügel, 1891, s. 4-5.</ref>

Hans far, Ludvig Heiberg, døde, da Peter Andreas var to år. Derefter flyttede moderen med børnene, også broren [[Ludvig Heiberg]], hjem til sin far i Vemmetofte. Der voksede Heiberg op indtil han selv skulle på latinskole. Han blev student i [[1774]] i [[København]]. I [[1777]] tog han den store filologiske eksamen på [[Københavns Universitet]]. I [[1779]] forlod han København, angiveligt pga. spillegæld. <ref>Schwanenflügel, 1891, s. 17ff</ref> Han rejste til [[Sverige]] for at blive soldat, og her indrulleredes han i kong [[Gustav 3. af Sverige|Gustav 3.s]]s livregiment. Halvandet år senere frikøbte hans familie ham for tjeneste, og han tog efter et kort ophold i [[Uppsala]] til [[Bergen]]. Her tilbragte han de næste tre år hos sin onkel. I Bergen mødte han mange forfattere, som inspirerede ham til selv at skrive. Da Heiberg kom tilbage til [[København]], brugte han sine sprogkundskaber som tolk. Han oversatte ''"Eusebius, eller hvad Frugt man høster af Dyden i vore Tider",'' af den franske forfatter Jean-Charles Laveaux. Værket er kritisk mod overklassen. Det var nok grunden til, at Heiberg valgte at udgive det anonymt. I [[1790]] giftede han sig med den 16-årige [[Thomasine Gyllembourg|Thomasine Buntzen]] (efter sit senere ægteskab kendt som forfatterinden fru Gyllembourg). Deres søn er [[Johan Ludvig Heiberg]] (1791–1860).

{{citat|Ordener hænger man paa Idioter,<br />

Stjærner og Baand man kun Adelen gier,<br />

men om de [[Ove Malling|Mallinger]], [[Peter Frederik Suhm|Suhmer]] og [[Tyge Rothe|Rother]]<br />

man ej et Ord i Aviserne ser.<br />

Dog, har man Hjærne,<br />

kan man jo gjærne<br />

Indtogsvisen ironiserer over standsforskel og enevælde. Og handler om den falske offentlige og officielle ære -– og om den virkelige ære ved at være en del af åndseliten. Visen var kun ment at skulle være afsunget i et privat selskab, men der cirkulerede snart afskrifter og en af disse blev aftrykt i bladet ''[[Morgen-Post|Morgenposten]]''. Derfor blev Heiberg anklaget for politidomstolen og idømt en bøde på 150 rigsdaler. Heiberg fik overgivet en kopi af sagens akter, og for at skabe opmærksomhed om det han mente var en uretfærdig sag, fik han dem trykt og de udkom under titlen ''Politie-Forhøret og Kiendelsen i Sagen aangaaende Visen: Hver Mand i Byen om Indtoget taler; andre til Advarsel, at vogte sig for hvad man ikke maae skrive'' (1790). Da den famøse linje om at "ordener hænger man på idioter" var en del af anklagepunktet, blev sætningen gentagne gange nævnt i skriftet. På det sted i sagens akter hvor hele visen var trykt skrev Heiberg "Visen. Bliver, i Følge foranstaaende Dom, ikke trykt", øverst på en ellers blank side og tilføjede desuden noten: "Dette ledige Rum er bestemt til derpaa at skrive hvad videre mine Læsere kunde have at sige enten med eller imod Visen", men opfordrede i virkeligheden til at folk selv kunne skrive visen ned. <ref>Povl Ingerslev-Jensen, 1974, s. 139.</ref>

I [[1828]] udsendte han fra sit eksil bogen ''Enevoldsmagtens Indførelse i Dannemark i Aaret 1660 -– Historisk og kritisk Undersøgelse'' med mottoet fra [[William Shakespeare]]s [[Hamlet]] :"Something is rotten in the state of Denmark" på titelbladet. Bogen er en kritik af [[enevælde]]n i Danmark -– specielt med henblik på behandlingen af [[Norge]] som han følte tilknytning til. Desuden indeholder den en meget detaljeret kritisk gennemgang af [[Trykkefrihedsforordningen af 1799]]. Bogen blev forbudt i Danmark.<ref>Max Iversen -– ''Forbudte bøger'', Kirschbaum-Jørgensens Forlag, 1948, s. 43</ref>

* Peter Henningsen, ''Skarp lud til skurvede hoveder'' i: Morten Petersen (red.), ''Oprørere -– Skæbnefortællinger om Danmarkshistoriens tolv største rebeller'', Aschehoug, 2006. ISBN 87-11-11819-9.

* Johan Bang, Martin Salmonsen & Christian Borberg (red.), ''Frihedens sag er en borgerlig sag -– Kampen om de borgerlige rettigheder 1770-1807'', Dansklærerforeningen/Skov, 1984. ISBN 87-587-0072-2. (Med uddrag af adskillige af hans skrifter).

* C.J. Ballhausen, ''Peter Andreas & Johan Ludvig Heiberg -– En annoteret bibliografi'', C.A. Reitzels forlag, 2000. ISBN 87-7876-188-3.