Praktischer Idealismus: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Usammenhængende
m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer
Linje 3:
Bogens indhold blev skrevet i tre dele i årene 1920-25: [[Praktischer Idealismus: Adel|Adel]] fra 1920, [[Praktischer Idealismus: Teknikkens Forsvarstale|Teknikkens Forsvarstale]] fra 1922 og [[Praktischer Idealismus: Pacifisme|Pacifisme]] fra 1924.
 
== Historie ==
Historisk set havde bogen Praktischer Idealismus sandsynligvis bare en kort missionstid. Der er ikke mange referencer til den. Den er næppe trykt i mange oplag og eksemplarer, da den er vanskelig at fremdrive i dag.
 
I [[Tyskland]] - bogen blev skrevet på tysk - er bogen i praksis censureret Selv om den ikke står på den officielle liste over bøger, censureret af Bundesrepublik Deutschland, så er det i dag ikke muligt at købe bogen i tyske butikker, hverken brugt eller ny. Da forlaget "Unabhängige Nachrichten" omkring 1990 udgav et sammendrag af bogen og vurderede at trykke den i sin helhed, blev det fulgt op af en såkaldt husundersøgelse fra myndighedernes side, hvor forlagets eneste eksemplar af Praktischer Idealismus blev konfiskeret.
 
Bogen er heller ikke nævnt på [[Paneuropabevægelsen]]s internetsider. Det er forståeligt, da dens indhold umiddelbart strider med bevægelsens officielle program. Spørgsmålet er, hvordan denne diskrepans opstod: Blev Paneuropabevægelsen kuppet? Var Praktischer Idealismus bare ment for de få at læse, mens talen om kristne værdier, demokrati osv bare var tom retorik?
 
== Sammenfatning ==
Bogen Praktischer Idealismus er en håndbog i [[geopolitik]]. [[Kalergi|Grev Coudenhove-Kalergi]] redegør i [[Praktischer Idealismus: Adel|Adel]] for, hvorfor det var nødvendigt at skille sig af med den gamle feudaladel og hvordan den nye adel vil og bør opstå, om menneskeheden skal ha en fremtid.
 
Linje 17:
Den moderne krig handler om det: At overvinde sult og kulde. Kampen menneske mod menneske vil mere og mere opfattes som lige så barbarisk som [[kannibalisme]]. I [[Praktischer Idealismus: Pacifisme|Pacifisme]] lægger [[Kalergi|Grev Coudenhove-Kalergi]] en plan for fred mellem nationer, folk og mennesker. Bare derved kan teknikkens vigtige kamp mod kulde og sult vindes og paradis etableres på jord.
 
== Forord ==
Indledningsvis stiller [[Kalergi|grev Coudenhove-Kalergi]] [[idealisme]] op mod [[materialisme]]. Hvor [[materialisme|materialisten]] ikke ved om noget højere end lyst og ikke noget værre end smerte, så strækker [[idealisme|idealisten]] sig langt ud over [[materialisme|materialistens]] grænser på begge sider. Han ophøjer derfor [[idealisme]]n - [[hero]]ismen - som [[aristokrati]]sk indstilling, [[materialisme]]n som [[demokrati]]sk; der tæller lyst og mængde mere en storhed. Menneskemasserne lokkes af [[begær]] og [[lidenskab]]er; menneskeheden formes af store mænds heltegerninger.
 
Så tager han et opgør med [[demokrati]]et som sådan: "Det politiske [[demokrati]]s højeste mening er: Åndelig aristokrati; det giver materialisten sin nydelse og idealisten magt."
Linje 24:
Vi må ikke glemme, hvilken tid bogen blev skrevet i: [[De allierede]] havde afvæbnet [[Tyskland]] og på tyskernes vegne kasseret [[Wilhelm 2. af Tyskland|kejseren]]. I stedet blev den skrøbelige [[Weimarrepublikken]] stablet på benene; den formåede ikke at skabe ro og trivsel. [[Tyskland]] blev hjemsøgt af utallige små og store [[borgerkrig]]slignende tilstande. Også [[Moskva]] ydede her efter bedste evne.
 
[[Kalergi|Grev Coudenhove-Kalergi]] var ikke nogen stor tilhænger af [[Internationale]]n. Ikke bare mente han, at [[demokrati]]et skulle føre frem til [[aristokrati]], han mente også, at aristokratiet skulle krones af én person. Men ikke en hersker, som det gamle [[feudalisme|feudale]] [[aristokrati]]s grever og baroner, men ud af det nye aristokrati skulle der løftes én fører: "Føreren skal træde i stedet for herskeren - det ædle sind i stedet for det ædle navn - det rige hjerte i stedet for den rige pung. Det er den sande mening for den udvikling som kalder sig [[demokrati]]sk.
 
Alt andet ville være kulturelt selvmord."
Linje 34:
[[Kalergi|Grev Coudenhove-Kalergi]] lader sig altså ikke rive med af tanken om en [[klassekamp]], men taler også her mere i [[nationalsocialisme]]ns ånd. [[Hitler]] vandt masserne ved at tiltale dem direkte og ved at love dem sin andel i frugten af deres arbejde: "Arbeid macht frei!"
 
Problemet, som menneskeheden stod overfor efter [[Kalergi|grev Coudenhove-KalergiKalergis]]s mening, var, at teknikken nu udviklede sig med rasende fart. Den sociale udvikling holdt ikke trit. Det var den [[1. verdenskrig]] en advarsel om. Enten måtte altså den tekniske udvikling hæmmes, eller så måtte den sociale udvikling accelereres Krigen har udspillet sin rolle. Arbejdet er arven. Alle vil efterhånden afsky krigen på samme måde som de i dag afskyr [[kannibalisme]]. Sammen vil menneskene aftvinge jorden alle sine skatte. Da det er vanskeligt at holde den tekniske udvikling tilbage, må vi altså ikke lade os fange handlingslammede, men "aktivt tage del i verdensudviklingen med praktisk idealisme".
 
[[Kategori:Politiske bevægelser]]