Praktischer Idealismus: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Usammenhængende |
MGA73bot (diskussion | bidrag) m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer |
||
Linje 3:
Bogens indhold blev skrevet i tre dele i årene 1920-25: [[Praktischer Idealismus: Adel|Adel]] fra 1920, [[Praktischer Idealismus: Teknikkens Forsvarstale|Teknikkens Forsvarstale]] fra 1922 og [[Praktischer Idealismus: Pacifisme|Pacifisme]] fra 1924.
== Historie ==
Historisk set havde bogen Praktischer Idealismus sandsynligvis bare en kort missionstid. Der er ikke mange referencer til den. Den er næppe trykt i mange oplag og eksemplarer, da den er vanskelig at fremdrive i dag.
I [[Tyskland]]
Bogen er heller ikke nævnt på [[Paneuropabevægelsen]]s internetsider. Det er forståeligt, da dens indhold umiddelbart strider med bevægelsens officielle program. Spørgsmålet er, hvordan denne diskrepans opstod: Blev Paneuropabevægelsen kuppet? Var Praktischer Idealismus bare ment for de få at læse, mens talen om kristne værdier, demokrati osv bare var tom retorik?
== Sammenfatning ==
Bogen Praktischer Idealismus er en håndbog i [[geopolitik]]. [[Kalergi|Grev Coudenhove-Kalergi]] redegør i [[Praktischer Idealismus: Adel|Adel]] for, hvorfor det var nødvendigt at skille sig af med den gamle feudaladel og hvordan den nye adel vil og bør opstå, om menneskeheden skal ha en fremtid.
Linje 17:
Den moderne krig handler om det: At overvinde sult og kulde. Kampen menneske mod menneske vil mere og mere opfattes som lige så barbarisk som [[kannibalisme]]. I [[Praktischer Idealismus: Pacifisme|Pacifisme]] lægger [[Kalergi|Grev Coudenhove-Kalergi]] en plan for fred mellem nationer, folk og mennesker. Bare derved kan teknikkens vigtige kamp mod kulde og sult vindes og paradis etableres på jord.
== Forord ==
Indledningsvis stiller [[Kalergi|grev Coudenhove-Kalergi]] [[idealisme]] op mod [[materialisme]]. Hvor [[materialisme|materialisten]] ikke ved om noget højere end lyst og ikke noget værre end smerte, så strækker [[idealisme|idealisten]] sig langt ud over [[materialisme|materialistens]] grænser på begge sider. Han ophøjer derfor [[idealisme]]n
Så tager han et opgør med [[demokrati]]et som sådan: "Det politiske [[demokrati]]s højeste mening er: Åndelig aristokrati; det giver materialisten sin nydelse og idealisten magt."
Linje 24:
Vi må ikke glemme, hvilken tid bogen blev skrevet i: [[De allierede]] havde afvæbnet [[Tyskland]] og på tyskernes vegne kasseret [[Wilhelm 2. af Tyskland|kejseren]]. I stedet blev den skrøbelige [[Weimarrepublikken]] stablet på benene; den formåede ikke at skabe ro og trivsel. [[Tyskland]] blev hjemsøgt af utallige små og store [[borgerkrig]]slignende tilstande. Også [[Moskva]] ydede her efter bedste evne.
[[Kalergi|Grev Coudenhove-Kalergi]] var ikke nogen stor tilhænger af [[Internationale]]n. Ikke bare mente han, at [[demokrati]]et skulle føre frem til [[aristokrati]], han mente også, at aristokratiet skulle krones af én person. Men ikke en hersker, som det gamle [[feudalisme|feudale]] [[aristokrati]]s grever og baroner, men ud af det nye aristokrati skulle der løftes én fører: "Føreren skal træde i stedet for herskeren
Alt andet ville være kulturelt selvmord."
Linje 34:
[[Kalergi|Grev Coudenhove-Kalergi]] lader sig altså ikke rive med af tanken om en [[klassekamp]], men taler også her mere i [[nationalsocialisme]]ns ånd. [[Hitler]] vandt masserne ved at tiltale dem direkte og ved at love dem sin andel i frugten af deres arbejde: "Arbeid macht frei!"
Problemet, som menneskeheden stod overfor efter [[Kalergi|grev Coudenhove-
[[Kategori:Politiske bevægelser]]
|