Printplade: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
JYBot (diskussion | bidrag)
m r2.7.1) (Robot ændrer fa:فیبر مدار چاپی
m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>
Linje 19:
== Et eller flere elektrisk ledende plan ==
[[Fil:Via_Types.svg|thumb|150px|left|En printplade med 4 kobberlag, set i kobberlagsretningen, med 3 forskellige typer gennempletteringer.]]
Enkle kredsløb kan opbygges på en printplade, som kun har elektrisk ledende baner i et plan (på en side). Sådanne enkelt-lags printplader har den begrænsning, at banerne ikke kan krydse hinanden i samme plan, uden at have indbyrdes elektrisk kontakt - denne begrænsning kan dog til en vis grad omgås, især ved through-hole-montage, ved at føre printbaner ind imellem loddestederne for tilledningerne til komponenter på printpladen.
 
For mere komplekse kredsløb løber man imidlertid tør for "smuthuller" af denne art, og så bliver det nødvendigt at anvende flere lag - i første omgang ved at have printbaner på ''begge'' sider af pladen. Forbindelser mellem printbaner på hver sin side af printkortet skabes ved at bore et hul og lave en ledende "kanal", en såkaldt ''gennemplettering''.
 
Ved at lime to eller flere tynde printplader (normalt 0,1 mm tykke) sammen omkring isolerende "mellemlag" med gennempletteringer, kan man få mange lag (typisk 4-12, men langt højere antal lag kan/bliver fremstillet) at fordele printbanerne på: På illustrationen til venstre er to printplader (lysegrønne) med baner (smalle orange striber) på begge sider sat sammen omkring et isolerende mellemlag (gråt). Som det ses, kan de enkelte print have deres egne gennempletteringer (2), men man kan også lave gennempletteringer der forbinder samtlige lag (1), eller gennempletteringer fra det ene print til det andet (3). Denne teknik gør det muligt at realisere særdeles komplekse kredsløb, der udnytter pladsbesparelsen ved små komponenter med mange tætsiddende tilledninger.