|
Ved hjælp af palæomagnetisme er kontinenternes vandring i løbet af Proterozoikum bestemt, dog med [[lakune]]r.
For [[mikrobe]]r som levede [[anaerob]]t -– sandsynligvis langt de fleste, startede [[iltkatastrofen]] sit "tilløb" for ca. 3,7 Ga siden, men blev først synlig med [[Jordens atmosfære|atmosfærens]] [[ilt]]koncentration omkring 2,5 Ga siden. Omkring 0,9 Ga steg atmosfærens iltkoncentration stejlt til ca. 0,3 Ga, hvorefter (nedre estimat 20%) den faldt lidt og steg langsom til nutidens koncentration -– eller (øvre estimat 33%) den faldt voldsomt fra 0,3 Ga og var rimelig stabil fra 0,2 Ga og til i dag. [[Reduktion (kemi)|Reduceret]] jern ([[Jern#Kemiske forbindelser|ferro-jern; Fe<sup>+2</sup>]]) har været til stede i havvandet, men den frie ilt har [[Iltning|oxideret]] jernet ([[Jern#Kemiske forbindelser|ferri-jern; Fe<sup>+3</sup>]]) og dannet mægtige lag af [[Båndet jernformation|båndede jernformationer]] (BIF) i Proterozoikum.
== Bornholm i Proterozoikum ==
[[Bornholm]]s grundfjeld består af [[gnejs]], der er en metamorf bjergart. Bornholmsk gnejs er ikke dateret, men tilsvarende gnejs i [[Blekinge]] er dateret til 1780 -– 1650 Ma. Gnejsen er dannet i forbindelse med den Gothiske orogenese og gnejsen repræsenterer rødderne på de gothiske bjerge. Dråber af [[magma]] trængte op gennem gnejsen og størknede i dybet. Magmadråberne kan have været magmakamre for datidige vulkaner, men kan også have været stoppet i en dybde med sidesten med samme massefylde som magmaet. Uanset hvad, størknede magmaet til [[granit]] og de yngre granitter er [[Rubidium|Rb]]-[[Strontium|Sr]] dateret til 1,4 Ga. Erosionen høvlede kilometervis af klippe bort omkring 1350 -– 1200 Ma og i dag ses dråberne som rønne-, hammer-, almindingen-, vang- og svanekegranit.
Under den Sveconorvegiske foldning (1100 -– 950 Ma) skete der nogle øst-vestgående forkastninger der samlede Sydsverige, herunder Bornholm. Disse bevægelser har forårsaget sprækkedannelser med opfyldning af basaltisk magma (diabasgange). Tilsvarende gangsværme er i Blekinge dateret til 970 -– 870 Ma for de yngste (Sydsverige har dog også gangsværme dateret til [[Kultiden|Karbon]] -– [[Perm (geologi)|Perm]], men deres retninger ses ikke tilsvarende på bornholmske diabasgange).
== 'Sneboldjord' teorien ==
{{Uddybende|Sneboldjord}}
I 1971 opfandt J. D. Roberts den kontroversielle ''Snowball Earth''-hypotese. Ifølge den var jordkloden i en del af ''Cryogenium'' (850 -– 635 Ma) fuldstændigt dækket af is og sne, deraf navnet 'sneboldjord'.
[[Fil:Stromatolites in Sharkbay.jpg|thumb|200px|Kommende [[stromatolit]]er (Sharkbay)]]
== Litteratur ==
* Berthelsen, A. et al: ''Bornholms Geologi I -– Bornholms Fjeld'', 1988, Varv # 2, {{ISSN|0105-6301}}
* Jackson, J.A.: ''Glossary of Geology'', 1997, American Geological Institute, ISBN 0-922152-34-9
* Prothero, D.R.: ''Interpreting the Stratigraphic Record'', 1990, Freeman, ISBN 0-7167-1854-5
* Brian J. Skinner & Stephen C. Porter, ''Physical Geology'', 1987, John Wiley & Sons, ISBN 0-471-05668-5
* Jørn Madsen: "''Livets Udvikling -– 4 milliarder års evolutionshistorie A-Å''", 2006, Gyldendals Forlag, ISBN 87-02-03562-6
{{Commonskat|Proterozoic}}
| 