Provisorietiden: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>
Linje 14:
Venstrefolkene ville ikke anfægte kongen og hans ret til at regere, men alligevel spillede Højre på, at Venstre udvist foragt for monarkiet. Der blev arrangeret støttefester på kongens fødselsdag, og folk blev opfordret til at lade [[prioritetslån]] hos Venstrebønder indfri, således at de kunne komme i økonomiske vanskeligheder.
 
Den [[18. marts]] 1885 opfordrede Venstre kong [[Christian 9.]] til at udskifte regeringen - uden effekt. Tværtimod bebrejdede kongen den [[21. marts]] Folketinget, at det ikke havde stemt for finansloven. Efter at en præst i den nystiftede Venstre-avis ''[[Politiken]]'' havde opfordret til at vælte regeringen (og var blevet afskediget), blev der indført forebyggende censur rettet mod embedsmænd. [[22. april]] 1885 udsendte [[kultusminister]] [[Jacob Frederik Scavenius]] det såkaldte "mundkurvscirkulære", der forbød skolelærere at deltage i agitation mod regeringen. Et [[sogneråd]] på [[Sjælland]] nægtede at orientere lærerne om cirkulæret, og konsekvensen blev først [[bøde]]r og siden [[fængsel]] til sognerådsmedlemmerne.
 
To folketingsmænd for Venstre fik hver tre måneders fængsel for udtalelser mod regeringen, men det blev begrebet [[majestætsfornærmelse]], der blev den anklage, der oftest blev rettet med Venstrepolitikere for at stække dem. Det gik bl.a. ud over [[Christian Ravn (1844-1926)|Christian Ravn]], der dog senere blev Folketingsmand. [[5. maj]] samme år blev en provisorisk lov vedtaget, der forbød Venstres riffelforeninger.
Linje 47:
== Kilder ==
* Troels Fink, ''Estruptidens politiske historie 1875-1894'', 2 bind, Odense Universitetsforlag 1986. ISBN 87-7492-581-4.
* Claus Friisberg, ''Ingen over og ingen ved siden af Folketinget - Partiernes kamp om forfatningen 1848-1920'', doktordisputats, [[Syddansk Universitet]] 2007.
* Jens Himmelstrup, ''Den provisoriske lovgivning i Danmark'', Nyt Nordisk forlag 1948.
* Per Salomonsson (red.), ''Den politiske magtkamp 1866-1901'', Jørgen Paludan, 1980. ISBN 87-7230-866-4.