Ragna Grubb: Forskelle mellem versioner

Hun var datter af assistent, senere direktør Marius Julian Bendt Grubb (1873-1948) og Sophie Christine Kragh (1876-1972), blev student fra [[Nørre Gymnasium]] [[1921]] og tog afgang fra [[Det tekniske Selskabs Skole]] [[1922]]. Dernæst kom hun på [[Kunstakademiets Arkitektskole]], hvorfra hun tog afgang [[1933]]. Hun besøgte [[Tyskland]], [[Schweiz]] og [[Italien]] 1921 og [[Frankrig]] [[1925]]-[[1926|26]] og var senere hyppigt på rejse. Grubb var i studietiden medarbejder hos [[Kaj Gottlob]] [[1928]]-[[1932|32]], hos [[Povl Baumann]] og Knud Sørensen 1933-[[1934|34]] og hos [[Palle Suenson]] 1934. [[1935]] etablerede hun -– som en af meget få kvinder i samtiden -– egen tegnestue. Allerede 1934 havde hun vundet konkurrencen om [[Kvindernes Bygning]] (oprindeligt også Hotel Cecil) i København, der er opført i [[jernbeton]] i kompromisløs [[Funktionalisme (arkitektur)|funkisstil]]. Eftertiden har dog været hård ved hendes bygning, hvor den oprindelige facade med et lyst flisemønster overalt er blevet efterisoleret med påmonterede plader og forsynet med nye vinduer og brune fliser i stueplan.

Grubb var især optaget af socialt boligbyggeri; herunder omsorgen for de mindrebemidlede, børnerige familiers boligproblem. Hun var fortaler for lejligheder med 2 og 3 kamre til familier med flere børn, og hun fik gennemført sine planer, da hun i [[1937]] vandt 1. præmie i [[FSBbolig|Foreningen Socialt BoligbyggeriBoligbyggeris]]s konkurrence om lejlighedstyper, som resulterede i opførelsen af en boligblok i forbindelse med det meget store sociale boligbyggeri, der blev realiseret på Bispebjerg i slutningen af 1930'erne. Hun tegnede også en del lette træmøbler til bebyggelsen. Hendes blok fremstår i dag helt ombygget med bl.a. plasticvinduer.

Hun ægtede [[13. november]] 1937 på Frederiksberg arkitekt [[Christian Laursen]] (30. juni 1902 sammesteds -– 21. oktober 1973), søn af malermester Jørgen Laursen og Sophie Emilie Caroline Sie. Ægteskabet satte stort set hendes karriere i stå, for som husmoder og moder kom hun til at mangle tiden og roen til at være kreativ. Hendes faglige produktion indskrænkede sig derfor i de senere år til enkelte villaer og sommerhuse samt ombygninger. Ægteskabet blev senere opløst.