Åbn hovedmenuen

Ændringer

12 bytes tilføjet, for 6 år siden
m
Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>
 
=== Død ===
Sovjetunionen frigav den 6. februar 1957 et dokument, dateret 17. juli 1947, som indeholdt følgende: "jeg rapporterer, at fangen Wallenberg, som er velkendt for Dem, døde pludseligt i sin celle i nat, formentlig som følge af et hjerteanfald eller hjertesvigt. Ifølge de instrukser, jeg har fået fra Dem om, at jeg personligt har Wallenberg under mit opsyn, anmoder jeg om tilladelse til [[obduktion]] for at fastslå dødsårsagen... Jeg har personligt underrettet ministeren, og det er blevet beordret, at liget brændes uden obduktion."<ref name=chron>[http://www.raoulwallenberg.org/who/stone.html Chronology - Who is Raoul Wallenberg? (dansk: Kronologi: Hvem er Raoul Wallenberg ] - Raoul Wallenberg-komiteen i USA. Besøgt 2008-09-19</ref> Dokumentet var underskrevet af Smoltsov, den daværende chef for Lubjankas [[infirmeri]], og adresseret til [[Viktor Abakumov|Viktor Semjonovitj Abakumov]], den sovjetiske minister for statens sikkerhed.<ref name=NYT02151957>German's Death Listed; Soviet Notifies the Red Cross Diplomat Died in Prison. (dansk: Tyskers død listet Sovjet meddeler Røde Kors at diplomat døde i fængslet); [[New York Times]]; 15. februar 1957; besøgt 14. februar 2007</ref><ref name=ROB/> I 1989 sendte Sovjet Wallenbergs personlige ejendele tilbage til hans familie, herunder hans pas og hans cigaretetui. Sovjetiske embedsmænd fortalte, at de fandt effekterne, da de var ved at udvide hyldeområdet i et depot.<ref>Soviets Give Kin Wallenberg Papers. (dansk: Sovjet afleverer Wallenberg papirer til slægtning)''[[New York Times]]''; 17. oktober 1989; besøgt 14. februar 2007</ref><ref name=OSA>{{cite web |url= http://www.osa.ceu.hu/guide/rip/1/a.html|title= Raoul Wallenberg, Life and Work (dansk: Raoul Wallenberg, liv og arbejde) |accessdate=2007-02-12}}</ref>
 
I 1991 gav den russiske regering Vyacheslav Nikonov til opgave at undersøge Wallenbergs skæbne. Han konkluderede, at Wallenberg virkelig døde i 1947, idet han blev [[henrettelse|henrettet]] ved skydning, mens han var fange i Lubjanka.<ref name="Jonathan Brent 2008"/>
Adskillige tidligere fanger har påstået at have set Wallenberg senere end hans rapporterede død i 1947.<ref>[http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/4181427.stm Search for Swedish Holocaust hero (dansk: Eftersøgning af svensk holocaust-helt]; [[BBC]]; mandag den 17. january 2005</ref> I februar 1949 afgav den tidligere tyske [[oberst]], [[Theodor von Dufving]], som var krigsfange, vidneforklaring om Wallenberg. Mens Dufving var i en gennemgangslejr i [[Kirov Oblast|Kirov]] undervejs til [[Vorkuta]], mødte han en fange med sin egen specielle vagt og klædt i civil. Fangen hævdede at være svensk diplomat, og at han var der "på grund af en stor fejl."<ref name=chron/>
 
Den kendte [[nazijæger]] [[Simon Wiesenthal]] søgte ligeledes efter Wallenberg og indsamlede adskillige vidneudsagn. For eksempel erklærede den britiske forretningsmand [[Greville Wynne]], som sad fængslet i Lubjanka-fængslet i 1962 på grund af sin forbindelse med [[KGB]]-[[afhopper]]en [[Oleg Penkovskij]], at han talte med - men ikke kunne se ansigtet af - en mand, som hævdede at være svensk diplomat.<ref name="Alan Levy 2003">Alan Levy: Nazi Hunter: The Wiesenthal File. (dansk: Nazijæger: Wiesenthal-filen). London, Robinson, 2003.</ref> Efim (eller Yefim) Moshinsky påstår at have set Wallenberg på [[Wrangeløen]] i 1962.<ref>{{cite book |title=Raoul Wallenberg: The Mystery Lives On (dansk: Raoul Wallenberg: Mysteriet lever videre)|last=Rosenfeld |first=Harvey |year=2005 |publisher=iUniverse |location= |isbn=0595355447 |page=164 |url=http://books.google.com/books?id=eFDNcB4NGdQC }}</ref><ref>{{cite book |title=Raoul Wallenberg Is Alive! The Amazing Autobiography of the KGB Officer Who Arrested Him In 1945 (dansk: Raoul Wallenberg er i live! Den forbløffende autobiografi af den KGB-officer, som arresterede ham i 1945)|last=Moshinsky |first=Efim |year=1987 |publisher=Rescue Publishing |location=Jerusalem }}</ref> Et [[øjenvidne]] hævdede, at hun havde set Wallenberg i 1960'erne i et sovjetisk fængsel.<ref name="AP 042808" >Interview fra december 1993 af efterforskeren [[Marvin Makinen]] fra [[University of Chicago|Chicagos universitet]]. Makinen undersøgte fængselsoptegnelser og fandt yderligere beviser, som muligvis kunne understøtte dette. [http://www.usatoday.com/news/world/2008-04-28-4012326126_x.htm Scholars run down more clues to abiding Holocaust mystery (dansk: Videnskabsmænd finder flere spor i det vedblivende holocaustmysterium)] af Arthur Max og Randy Herschaft, Associated Press, 28. april 2008.</ref>
 
Under en privat samtale om betingelserne for de indsatte i sovjetiske fængsler, som fandt sted ved et selskab i midten af 1970'erne, rapporteres en KGB-general at have sagt, at "betingelserne kan ikke være så slemme igen, når der i Lubjanka-fængslet er en udenlandsk fange, som nu har været der i næsten tre årtier".<ref name="Alan Levy 2003"/>
 
=== Israel ===
Israel gav Wallenberg æresborgerskab i 1986, og han er hædret på [[Jad Vashem]]-mindesmærket som en af de "Retfærdige blandt nationerne", der er en betegnelse for ikke-jøder, som reddede jøder fra holocaust.<ref>{{cite web | url = http://www1.yadvashem.org/visiting/temp_visiting/temp_index_wallenberg.html | title = Besøg ved Yad Vashem: Raoul Wallenberg | accessdate = | year = 2004 | publisher = [[Yad Vashem]]}}</ref> Der findes mange hyldester til Wallenberg i Israel, bl.a. mindst 5 gader med hans navn.<ref>[http://www.raoulwallenberg.net/?en/wallenberg/tributes/world/israel.652.htm Wallenberg Hyldest rund om i verden - Israel] The International Raoul Wallenberg Foundation. Besøgt 2008-09-24</ref> Langs en af disse gader i [[Tel Aviv]] har der fra 2002 stået en statue, som er mage til en i Budapest, skabt af billedhuggeren [[Imre Varga]].<ref>[http://www.raoulwallenberg.net/?en/wallenberg/tributes/statues/monument-dedicated-raoul.712.htm Monument viet til Raoul Wallenberg blev indviet i Tel Aviv] - The International Raoul Wallenberg Foundation. Besøgt 2008-09-24.</ref>
 
=== Rusland ===
235.040

redigeringer