Richard 1. af Capua: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
MystBot (diskussion | bidrag)
m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>
Linje 19:
Richards næste træk var at få sin datter forlovet med en søn af Atenulf 1., hertugen af Gaeta. Uheldigvis døde den unge mand inden brylluppet, men det afholdt ikke Richard fra at gøre krav på den morgengave, bruden skulle have haft. Hertugdømmet var på den tid kun en skygge af sin fordums storhed, men hertugen afviste alligevel kravet, og Richard reagerede prompte ved at belejre og erobre byen Aquino, der var en af hertugdømmets sidste besiddelser uden for selve byen Gaeta.
 
I februar 1059 ankom Hildebrand, der senere skulle blive [[pave Gregor 7.]], til Capua. Hildebrand var på det tidspunkt højt placeret i det pavelige hof, og han bad på vegne af reformpaven [[pave Nikolaus 2.|Nikolaus 2.]] normannerne om støtte til at bekæmpe modpaven, Benedikt 10. Kort tid efter indledte Richard en belejring af Galeria, hvor Benedikt opholdt sig. Benedikt blev tvunget til at opgive titlen, og i påsken 1059 afholdt Nikolaus en [[synode]] i [[Melfi]]. For normannerne var den vigtigste begivenhed under synoden, at [[Robert Guiscard]] blev anerkendt som hertug af [[Apulien]], [[Calabrien]] og [[Sicilien]], og at Richard blev anerkendt som greve af Aversa og fyrste af Capua. Richard svor troskab til pavedømmet og han lovede at respektere pavestatens territorium. Hermed blev loyalitetsbåndene i Syditalien fuldstændig ændret, og de tidligere bånd til de lombardiske og byzantiske fyrster forsvandt, lige som den tysk-romerske kejser nu også var ude af billedet. For normannerne var det endnu en skelsættende begivenhed: De kunne endelig gøre sig fri af deres gamle status som røveriske udskud, der - skønt kristne - nærmest blev betragtet som hedninge. Nu var de anerkendt i deres riger og havde status som pavens beskyttere<ref>Brown, s. 92-93</ref>.
 
I 1061 henvendte Hildebrand sig igen. Der var kommet en ny modpave, Honorius 2., og Richards tropper sørgede for at han blev fjernet og at reformfløjens kandidat, Alexander 2., blev valgt. Richard var på vej til at få et ry som "pavemager".