Forskel mellem versioner af "Richard H. Anderson"

4 bytes tilføjet ,  for 7 år siden
m
Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>
m (Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>)
I det [[Andet slag ved Bull Run]] iværksatte Anderson et angreb som gennembrød Unionens linjer og sendte hæren på tilbagetog til [[Washington, D.C.]] I [[Slaget ved Antietam]] havde han den overordnede kommando ved [[hulvej]]en "Bloody Lane" i centrum af Sydstaternes forsvarslinie. Han blev såret i låret og forlod slaget, hvilket fik hans division til at gå i stå og senere sendt på flugt af et angreb i flanken. I [[Slaget ved Fredericksburg]] var hans division ikke kraftigt engageret i kampen. I [[slaget ved Chancellorsville]] var han ikke under Longstreets kommando (Longstreet var sendt på en opgave nær Suffolk i Virginia), men lagde pres på Unionens venstre fløj, mens [[Stonewall Jackson|Thomas J. "Stonewall" Jackson]] angreb den højre. Han og [[Lafayette McLaws]] forlod hovedkamplinien den [[3. maj]] [[1863]] og rykkede mod øst for at opfange Unionens VI Korps, som under Johns Sedgwick var på vej bagom Army og Northern Virginia. Efter Jacksons død reorganiserede Lee sin hær i tre korps. Andersen var tilstrækkelig anerkendt af Lee til at blive overvejet til en af posterne, men det endte med, at hans division i stedet blev tildelt det nye korps under [[A.P. Hill]].
 
I [[Slaget ved Gettysburg]] var Andersons division den tredje i en række, som nærmede sig byen vestfra den 1. juli og kom derfor så sent, at de ikke havde meget at gøre med de første kampe. Lee havde beordret Anderson i [[bivuak]], for at hans division kunne være udhvilet til næste dag, hvilket kunne betegnes som en taktisk fejl. Hvis Anderson havde fået ordre på at angribe [[Cemetery Hill]] vestfra, og hvis Lee kunne have fået [[Richard S. Ewell]] til også at angribe nordfra, kunne Unionens linje være blevet brudt og slaget - ja selv krigen - kunne have været vundet. På slagets anden dag angreb Andersons division nær centrum af Unionens linje som opfølgning på angreb fra Longstreet (Hoods og McLaws divisioner) på hans højre side. Andersons højre fløj havde succes med at angribe [[Andrew A. Humphreys]]s division i III Korps langs Emmitsburg Road. Hans centrum under [[Ambrose R. Wright]] gennemborede den let forsvarede [[Cemetery Ridge]] og gjorde bedre fremskidt end [[Pickett's Charge]] den følgende dag. Hans venstre fløj kunne ikke opretholde det nødvendige momentum. [[Carnot Posey]] rykkede tøvende frem, og [[William Mahone]] rykkede slet ikke frem fra [[Seminary Ridge]]. Unionsforstærkninger hastede frem i et modangreb mod Wright, og han blev slået tilbage. Anderson fik kritik for sin ledelse under denne dags kampe. Han havde ikke effektiv kontrol over sine brigader, og hans angrebsplan, som indebar, at alle hans brigader angreb på linje uden nogen reserve, som kunne udnytte en succes, var ikke vel udtænkt. Den 3. juli deltog Andersons brigader under [[Cadmus M. Wilcox]] og [[David Lang (oberst)|David Lang]] i de sidste minutter af Picketts angreb, men begge blev drevet væk.
 
Næste forår i [[Slaget ved the Wilderness]] blev Longstreet såret, og Anderson tog over som chef for Første Korps og førte det gennem [[Overland kampagnen]]. Han blev forfremmet til midlertidig [[generalløjtnant]] den [[31. maj]] [[1864]].<ref name=Dupuy40>Dupuy, p. 40.</ref>
235.052

redigeringer