Riddersal: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m interwiki korr. |
MGA73bot (diskussion | bidrag) m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer |
||
Linje 1:
[[
En '''riddersal''' er sædvanligvis betgnelsen for det største og mest pompøse rum i en [[herregård]], en [[borg]] eller et [[slot]]. Det er det rum i bygningen som mere end noget andet er udsmykket med henblik på at imponere besøgende undersåtter og allierede. Her har [[herremand]]en, [[fyrste]]n eller [[konge]]n kunnet samle folk til samling, afholde fester og officiel repræsentation.
Begrebet riddersal kom først ind i det danske sprog i 1700-tallet. Tidligere blev sådanne rum omtalt som "''Den store sal''" eller "''Dansesalen''". Ordet kan måske relatere til ordensriddere, f.eks. riddere af [[Elefantordenen]] eller [[Dannebrogordenen]]. Senere blev begrebet dog anvendt generelt også uden for de kongelige slotte. I Sverige anvendes et tilsvarende ord "''Rikssal''" nu også generelt, men var tidligere forbeholdt for salene, hvor der afholdtes rigsforsamlinger (statsråd).<ref>Palle Lauring: "Frederiksborg", Kbh. 1972</ref>. På [[Amalienborg]] blev den pragtfulde sal i [[Christian VII's Palæ]] i de første årtier omtalt som "''Den Store Sal''". Først efter kongehusets overtagelse af palæet [[1794]] begyndte man at anvende begrebet "''Riddersalen''".<ref>Hanne Raabymagle: "Christian VII's Palæ
Fra 1500-tallet indrettede man ofte en dansesal på slottene og herregårdene. Disse sale indgik dog sjældent i den daglige beboelse, da de på grund af de begrænsede opvarmningsmuligheder var umulige at opvarme. Men med de forbedrede opvarmningsmuligheder i 1700-tallet blev den store sal stadig mere brugt i en daglig beboelse.
Linje 9:
Det er ofte i riddersalene, at de store udsmykninger er udført. Også [[loft (flade)|lofterne]] i de normalt højtloftede riddersale er mange steder meget smukt udsmykket.
== Noter ==
{{Reflist}}
| |||