Rolf Witting: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Upp75 (diskussion | bidrag)
mNo edit summary
m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer
Linje 22:
Professor '''Rolf Witting''' ([[30. september]] [[1879]]–[[11. oktober]] [[1944]]) var en berømt oceanograf og finsk politiker. Witting forskede i vandstrømmene i havene omkring Finland. Han blev fil.lic. [[1909]] og fil.dr. [[1910]]<ref>Hagerups illustrerede konversationsleksikon, Købnehavn 1953, s. 577</ref>. Han var det finske havforskningsinstituts første direktør. En post han beklædte fra [[1918]] til [[1936]]<ref>[http://www.fimr.fi/en/mtl/historia/en_GB/ Baltic Sea Portal : History<!-- Robotgenereret titel -->]</ref>. Wiiting var endvidere direktør for Helsinki Aktiebank.
 
Witting var medlem af [[Svenska folkpartiet i Finland]] og medlem af fire regeringer mellem [[1926]] og [[1943]]. Han var viceudenrigsminister [[1934]]-[[1936]] og udenrigsminister [[1940]]-[[1943]]. Som udenrigsminister var han hovedkraften bag Finlands tilnærmelse til [[Nazityskland]] efter nederlaget i [[Vinterkrigen]] [[1939]]-[[1940]], hvor [[Tyskland]] havde støttet den [[Sovjetunionen|sovjetsovjetiske]]iske aggressor.
== Vurdering af Wittings politik ==
Linje 30:
Da han blev udpeget af statsminister [[Risto Ryti]] til udenrigsminister var det et klart signal til udlandet om Finlands hensigt om at modstå Sovjetunionens forsøg på at påvirke finsk politik gennem [[Fredstraktaten i Moskva]], som hovedsagelig var havde til formål at undgå finsk-tysk samarbejde. Witting blev anset for at være en intelligent og dygtig forhandler, som var den rigtige til at føre de vanskelige forhandlinger med Sovjetunionen om gennemførelse af fredstraktaten, som man regnede med ville komme. Hans forhandlinger med [[Sverige]] og Tyskland, kom imidlertid til at lide under hans mangel på diplomatisk snilde. Han er også blevet kritiseret for at have givet Finlands vigtige ambassadører i [[Moskva]], [[Stockholm]] og [[London]] for lidt information.
 
På den anden side var valget af Witting et klart signal om Finlands politiske elites erkendelse af, at der ikke fandtes nogen stærkere ven at søge beskyttelse hos mod Sovjetunionen end det Tyskland, som Finland i slutningen af [[1930'erne]] havde gjort sit bedste for at blive uvenner med. Og i den sidste ende var det gennem denne erkendelse, at Finland overlevede som et uafhængigt land, på grænsen til Sovjetunionen - men på den rigtige side af grænsen.
 
Witting var en overbevisende repræsentant for en ny tysk-venlig politik. Han tilhørte de kredse, som havde haft sympati for den halv-fascistiske [[Lapua bevægelse]], de kredse som havde størst forståelse for det "nye Tyskland" og var mest skeptiske overfor de vestlige imperialistiske magter [[Frankrig]] og [[Storbritannien]], og var modstander af Sverige, som efter deres mening var gledet faretruende langt ned ad glidebanen mod [[socialisme]]. Witting troede ikke, at der ville kunne komme noget godt ud af at samarbejde med de skandinaviske lande, og han anså sine svenske kolleger for at have en faderlig holdning overfor Finland og finnerne.