Romerske republik: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Pugilist (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Xqbot, fjerner ændringer fra 5.56.150.34 (diskussion | bidrag) |
MGA73bot (diskussion | bidrag) m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery> |
||
Linje 77:
De forsøgte at få gennemført nogle reformer, der skulle gøre det svært for [[Pompejus]] at tildele sine soldater pension, men blev bremset af [[Marcus Tullius Cicero]], en [[homo novus]]. Til alles overraskelse nedlagde [[Pompejus]] sin kommando da opgaven var udført, og ankom i Rom som en privatperson, der anmodede om, at hans tropper kunne få pension. Men senatet var ikke begejstrede for, at [[Pompejus]] skulle sikre sig sine soldaters ubetingede loyalitet, så derfor blev sagen trukket i langdrag. Dette første til, at [[Pompejus]] allierede sig med [[Julius Cæsar|Cæsar]] og [[Marcus Licinius Crassus|Crassus]], og dannede det Første Triumvirat. Med de to mægtigste hærførere og den ene [[consul]] i samarbejde, lykkedes det at gennemføre jordloven og [[Julius Cæsar|Cæsar]] fik overdraget Gallien som provins derefter. De var dog ikke særligt populære iblandt andre politikere, så de arrangerede, at deres argeste modstandere, bl.a. [[Marcus Tullius Cicero|Cicero]] og [[Cato den Yngre|Cato]], blev forvist eller udsendt fra Rom på ”specielle missioner”.
[[Pompejus]] og [[Marcus Licinius Crassus|Crassus]] havde måske regnet med, at [[Julius Cæsar|Cæsar]] ville være af vejen i Gallien, men sådan skulle det ikke være. [[Julius Cæsar|Cæsar]] satte sig for at gøre sin provins større, og havde inden længe udvidet provinsen til [[Rhinen]]. Ydermere skrev han selv krigsberetninger, der blev sendt til Rom, formentlig for at holde sig i det politiske søgelys. Skræmt af [[Julius Cæsar|Cæsars]] succes skulle man tro, at [[Pompejus]] og [[Marcus Licinius Crassus|Crassus]] ville arbejde sammen imod deres medtriumvir, men således gik det ikke. [[Marcus Tullius Cicero|Cicero]], som [[Pompejus]] havde tilladt at komme tilbage til Rom, søgte nu at alliere senatet med [[Pompejus]], hvilket ville betyde, at [[Marcus Licinius Crassus|Crassus]] ville være den eneste triumvir uden en succes i offentlighedens øjne. [[Marcus Licinius Crassus|Crassus]] følte sig forståeligt nok presset – han havde ikke rigtig nogen vej ud, uden støtte hverken i befolkningen eller i triumvirater eller i senatet. Han valgte derfor, at betale en gruppe mænd – ledet af [[Publius Clodius]], overhovedet for en notorisk, plebejisk del af Claudius familie
Denne ordning holdt dog ikke længe. [[Marcus Licinius Crassus|Crassus]] forsøgte at nedkæmpe [[Partherne]], et folk, der boede tæt på hans provins, men blev dræbt i kamp i 53. [[Pompejus]] blev tilbage i Rom, idet han stadig havde kornmanglen at se til. Imens eskalerede gadekampene, og Clodius blev dræbt i en særlig voldsom af slagsen i januar [[52 f.Kr.]]. [[Julius Cæsar|Cæsar]] kunne denne gang intet gøre – der var udbrudt en revolution i Gallien, som han var travlt optaget af at nedkæmpe. [[Pompejus]] havde samlet tropper, så han tilfældigvis havde folk parat til at genoprette ordenen, da vrede folkemængder stormede senatet. Dette faktum gjorde, at han blev udnævnt til [[consul]]a sine collega – consul uden kollega.
|