Den russisk-svenske krig (1741-1743): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag)
m indsat skabelon
m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>
Linje 27:
 
Så snart kampene ophørte, og den russiske hær gik ind i [[Turku]] (sv: Åbo), ankom statsmændene [[Alexander Rumyantsev]] og [[Ernst Nolken]] i byen for at forhandle en fredsaftale.
Tsarinaen lovede at fjerne sin hær fra Finland på betingelse af, at [[Adolf Frederik af Sverige|Adolf Frederik af Holsten-Gottorp]] — dvs. hendes udpegede efterfølger [[Peter 3. af Rusland]]s onkel - skulle udnævnes til svensk tronarving. Svenskerne gik ind på hendes forslag i håb om, at Adolf Frederik ville være i stand til at opnå bedre fredsvilkår med hende. Elizabeth ville også have, at russiske styrker skulle besætte Sverige for at sikre, at Adolf Frederik blev valgt, men den plan mødte indædt modstand fra de svenske repræsentanter og blev opgivet.
 
Mens fredsforhandlingerne trak ud, ødelagde den russiske flåde en svensk flotille i nærheden af [[Korpo|øen Korpo]] (fi: Korppoo). Måneden efter indskibede Lacy, som havde gennemført tilsvarende operationer under [[Store Nordiske Krig]], sig i [[Kronstadt]] med henblik på at gennemføre en landgang i selve Sverige. Da flåden nærmede sig [[Umeå]], kom nyheden om, at [[Freden i Åbo]] var undertegnet, og at Sverige afstod et landområde nordvest for Sankt Petersborg med byerne Lappeenranta og Hamina til Rusland. [[Kymijoki]] floden skulle danne en del af grænsen mellem de to lande. Traktaten markerede en yderligere nedgang i Sveriges status som stormagt i [[Nordeuropa]]. Det afståede område blev lagt sammen med det, som var vundet ved [[Freden i Nystad]] (fi: Uusikaupunki) i [[1721]], til guvernementet Vyborg. De blev senere indlemmet i Storhertugdømmet Finland i [[1812]].