S.N.J. Bloch: Forskelle mellem versioner

{{wikify}}

 

 

Blochs far, [[Tønne Bloch]], var [[sognepræst]] i Middelfart. Han gik først i skole i [[Ribe]], hvor han meget roser høreren (underlærer i en lærd skole – [[ODS]]) [[Michael Koch]], siden præst i [[Døstrup]], derefter i [[Odense]], hvor rektor Tauber blev ham lige så kær. Han blev [[student]] [[1788]] og tog [[filologisk embedseksamen]] [[1793]]. Samme år blev han hører i Odense og allerede året efter subrektor eller rektors Vikarius, i hvilken stilling han forstod at vinde disciplene i mesterlektien, der ikke var meget yngre end han selv, ved sin humanitet og nidkærhed. Samme år blev han gift med [[Margrethe Magdalene Hensler]] (født [[1774]]), en datter af afdøde general[[adjudant]] [[Bendix Vilhelm Hensler]], hvis enke året før var bleven gift med hans fader. [[1796]] blev han [[dr. phil.]], [[1800]] konrektor (medforstander ved en (lærd) skole; også (embedstitel for den) lærer, som i rang følger umiddelbart efter [[rektor]]- [[ODS]]), 1806 rektor i [[Nykøbing Falster|Nykøbing]] på [[Falster]]. Her vandt han snart megen anseelse som skolemand og fik stor indflydelse hos [[hertugen]] af [[Augustenborg]], der stod i spidsen for det lærde skolevæsen, så at han fik en ikke ringe del i den [[1809]] udkomne skoleforordning. først efter gentagne opfordringer besluttede han sig [[1815]] til at lade sig forflytte til [[Roskilde]], hvorhen 11 af hans disciple fulgte ham. Samme år blev han udnævnt til [[professor]]. [[Roskilde skole]], som han kort efter sin tiltrædelse igen skaffede en katedralskoles navn og rettigheder, der nogle år før vare blevne overførte på [[Frue Skole]] i [[København]], hævede sig under hans styrelse til stor anseelse, og det lykkedes ham at få opført så vel en rektorbolig ([[1821]]) som en ny skolebygning ([[1842]]). Han var den første eller dog iblandt de første, som iværksatte mange tidssvarende forbedringer, som senere have vundet indgang overalt, såsom indførelse af [[gymnastik]] og [[svømning]], af etårige klasser i stedet for toårige, indskrænkning af skoletiden til 5 à 6 timer daglig, overdragelse af inspektørforretningerne til én lærer osv. Som sine pædagogiske grundsætninger har han selv fremsat, at ''"i Undervisningen intet bør gøres for at glimre eller for en Eksamens Skyld, men alt, for at Ungdommens ånd og Hjerte, Forstand og Smag på en liberal Måde kan uddannes; at Kærlighed til Ungdommen er Sjælen i al Opdragelse, og derimod Tvangsmidler og legemlig Straf kun må være det yderste og sidste Middel, som kun må anvendes mod grove Forseelser; at legemlig Straf ikke må anvendes mod Flidsmangel, mod hvilken en slet Karakter er det eneste passende udvortes Middel, der bør benyttes"''. i sin kamp for gennemførelse af en human skoletugt pådrog han sig undertiden bebrejdelse for alt for stor lemfældighed; men det var dog kun sjælden, at han behøvede at fravige sit princip: ''"ved rolig og blid Alvor at vedligeholde Orden uden at forlange Opofrelse af Disciplens naturlige Munterhed"''. den klassiske litteratur var i hans øjne det sande dannelsesmiddel, hvorfor han aldrig kunne forsone sig med [[naturvidenskab]]ernes omsiggriben i skolen eller med latinens fordrivelse fra de to nederste klasser. [[1843]] fejrede han sit 50 års embedsjubilæum og blev i denne anledning udnævnt til etatsråd. [[1850]] tog han sin afsked, men vedblev dog at fungere endnu et halvt år. Derefter levede han i København indtil sin død, [[27. juni]] [[1862]].