Skansehage: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer
Linje 6:
Skansehageområdet har i dag en spændende [[flora (botanik)|flora]] med bl.a. [[rensdyrlav]] og [[nikkende kobjælde]]. Skansehage er del af et større EU Natura 2000-område omkring Isefjordens munding, hvor kysten fra Dybesø til Skansehagebugten hele tiden er under forandring.
 
Derfor er det forkert, når har man troet, at bugten bag hagen var den af Saxo omtalte Isøre Havn. Skansehage eksisterede slet ikke på Saxo's tid. Antageligt har Saxo's læhavn ligget i en tidligere lagune nord for Skansehage - f.eks. Langesø Mose. Havnen var en af samlingshavnene for ledingsflåden (se [[leding]]), og her holdt man ifølge Saxo og Sven Aggesen nogle gange kongevalg. Antageligt var det flådens styrismænd, der udpegede en kandidat, hvis valg siden blev bekræftet på landstingene. Der var næppe noget decideret tingsted, men man kan have samlet sig på den tidligere strand inde under skrænterne, hvor der ligger store sten, som Saxo omtalte.
 
Enkelte (se nedenstående) har i stedet peget på Andemosen i det sydlige Nakkeland, men både Saxo's beskrivelse, beliggenheden i forhold til udsejlingen fra Roskilde Fjord, navnematerialet, mosens størrelse og de gamle strandvoldes højde udelukker denne mulighed.
Linje 14:
Før automatiseringen var '''Isøre''' navnet på telefoncentralen i [[Rørvig]].
 
== Litteratur ==
* Bo Bræstrup / Kurt Sørensen: Mellem Kattegat og Isefjord - Rørvigs natur og kulturhistorie (2001)
 
Linje 32:
På halvøens sydspids var Isøre havn, der beskyttede indsejlingen til Isefjorden og dermed til Lejre. I forbindelse med havnen var borganlæg og badstue. Selve havnen var et naturligt bassin (i dag Andemosen) mellem bakkerne, som lukkedes at sandmasser, der som følge af klimaforandringerne omkring 1100 førtes vestfra med havstrømme og efterhånden også lukkede sundet vest for Isøerne, mellem det nuværende Rørvig og Nykøbing Sjælland. Ifølge Saxo befandt biskop og hærfører [[Absalon]] sig her med en flåde så sent som i [[1170]] og [[1180]]. Endnu i [[1800-tallet]]s sidste halvdel fandtes spor efter borganlægget, ligesom talrige fund ved Annemosen bærer mindelser om flådehavnen.
 
Isøre-navnet stammer fra Isøerne, de yderste eller øverste øer (isse), der lå midt i Isøre gab eller Isefjordens munding mod [[Kattegat]]. Øerne havde hver sin landsby - Isøre by (Isby) med kirke på nordøen og Nakke på sydøen, og tilhørte i middelalderen Vor Frue Kloster i [[Roskilde]], hvor bispens jordebog vekselvis brugte navnet Isøre og Rørvig. Sidstnævnte var navnet på en naturhavn mellem de to øer, bevokset med rør eller siv, der af klostrets bryde og hans folk benyttedes ved transport af korn og strandingsgods til klostret i Roskilde, idet denne naturhavn lå ret over for [[Roskilde fjord]]s udminding i Isefjorden. Med tiden blev Rørvig-navnet ensbetydende med sognet.
 
Først i forbindelse med de omfattende sandfygninger som følge af de nye sandmasser mellem øerne og Nykøbing-halvøen og den påfølgende ødelæggelsen af kirkebyens marker, flyttedes kirkebyens gårde efterhånden ned til den tryggere naturhavn ved vigen. Herefter lå kun kirken tilbage i den tidligere landsby.
Linje 40:
 
{{coor title dms|55|57|4.52|N|11|47|26.18|E}}
{{DK-geostub}}
 
[[Kategori:Halvøer i Danmark]]
Line 45 ⟶ 46:
[[Kategori:Nordisk middelalder]]
[[Kategori:Odsherred Kommune]]
 
 
{{DK-geostub}}