Skønvirke: Forskelle mellem versioner

Leuning Borchs villa ''Solheim'' i [[Vedbæk]] for farvefabrikant [[Walter Stelling]] med [[observatorium]] og et norsk [[lysthus]] (1903-04) ses ofte som en opsummering af dyderne i Skønvirke: Anvendelsen af danske materialer ([[tegl]], [[granit]] og træ) og historisk dansk byggeskik ([[bindingsværk]]), en pittoresk og assymmetrisk komposition af bygningskroppen koblet med forskellige dekorative enkeltheder fra jugendstilen. Inspiration fra [[japansk kunst]] ses også til tider i skønvirkestilen, især i fornyelsen af [[ornamentik]]ken, der blev domineret af svungne linjer, vilde blomster, insekter og havets flora og fauna.

 

 

Andre centrale skikkelser omkring tidsskriftet var Jensen Klint og [[Jens Møller-Jensen]], og andre aktører, der knyttes til Skønvirke-æstetikken, er bl.a. [[Aage Langeland-Mathiesen]] og [[Knud V. Engelhardt]], arkitekten [[Hack Kampmann]] i samarbejde med [[Karl Hansen Reistrup]], der byggede [[Marselisborg Slot]] og [[Aarhus Teater]], [[Herman A. Kähler]]s [[Kähler Keramik|keramiske værksted]] samt [[Martin Nyrop]] med bl.a. [[Københavns Rådhus]], der blev tidens væsentligste monument og et vidnesbyrd om den stræben mod et ''[[Gesamtkunstwerk]]'', der var typisk for Skønvirke. Arkitekten [[Carl Brummer]] var ikke en central skikkelse i dette miljø, men hans [[nybarok]]ke villaer i [[Ryvangen]] deler skønvirkeæstetikken. Brummer var dygtig til at formidle sin arkitektur i udlandet via samtidens fagtidsskrifter, og hans villaer blev publiceret i [[Tyskland]] og [[Mellemeuropa]].