Slaget på Grathe Hede: Forskelle mellem versioner

Efter at [[Erik Lam]] i [[1146]] [[abdikation|nedlagde kronen]] og gik i kloster, blev Sven Grathe, [[Erik 2. Emune|Erik Emunes]] søn -– konge på [[Sjælland]] og i [[Skåne]], og Knud, kong Magnus' søn konge i [[Jylland]].

I nærheden af [[Viborg]] i [[1152]] kom det til et slag ved Gedebæk. -– Knud tabte og appellerede igen til den tyske konge og senere [[kejser]], [[Frederik Barbarossa]], der som [[lensherre]] indkaldte både Knud og Svend til en [[rigsdag]] i Merseburg, og både Svend og Knud mødte frem. Her tilkendte kejseren Svend kongetitlen, og denne svor [[lensed]] til ham. Samtidig bestemte kejseren at Svend til gengæld skulle give Sjælland til Knud som len, men dette løfte blev aldrig indfriet.<ref>Danmarkshistoriens hvornår skete det, Politikens forlag, 1966, s. 69.</ref>

I slutningen af september var han blevet så stærk, at han turde møde Svends hær, og 23. oktober mødtes de to hære på Grathe Hede. Kampen var kort, men voldsom, -– Svend tog fejl af, hvor Valdemars hovedstyrke var placeret og opdagede for sent sin fejl, og han endte med at flygte. Han kom ud i nogle sumpe ved enden af [[Hauge Sø]], hvorved han mistede sine våben og rustning. Han blev senere taget til fange og dræbt med et øksehug. [[Thor Lange]] har opsat et stenkors til minde om begivenheden. Mindestenen markerer samtidig stedet for "Grathe Kapel" hvor Svend Grathe menes at være begravet.