Slaget ved Santa Cruz-øerne: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
YFdyh-bot (diskussion | bidrag)
m r2.7.3) (Robot tilføjer hu:Santa Cruz-szigeteki csata
m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer
Linje 10:
|casus =
|territorium =
|resultat = Taktisk japansk [[Pyrrhussejr]] <br />Strategisk amerikansk sejr
|status =
|part1 = {{flag|USA|1912}}
|part2 = {{flag|Kejserriget Japan}}
|fører1 = {{flagikon|USA|1912}} [[William Halsey, Jr.]]<br />{{flagikon|USA|1912}} [[Thomas C. Kinkaid]]
|fører2 = {{flagikon|Japan|flåde}} [[Isoroku Yamamoto]]<br />{{flagikon|Japan|flåde}} [[Nobutake Kondō]]<br />{{flagikon|Japan|flåde}} [[Chūichi Nagumo]]
|enheder1 =
|enheder2 =
|styrke1 = 2 [[hangarskib]]e<br />1 [[slagskib]]<br />8 [[krydser]]e<br />16 [[destroyer]]e<br />136 fly<ref>Frank, ''Guadalcanal'', p. 373. Opdeling af fly på typer: 63 [[F4F Wildcat]], 47 [[SBD Dauntless]] og 26 [[TBF Avenger]]. Dette tal medtager ikke [[B-17 Flying Fortress]] bombeflyene på [[Espiritu Santo]] (som spillede en mindre rolle i slaget) eller flyvebåde i området.</ref>
|styrke2 = 3 hangarskibe<br />1 let hangarskib<br />4 slagskibe<ref>''Kongō'', ''Haruna'', ''Hiei'', ''Kirishima''. Se {{cite web |url=http://www.navweaps.com/index_oob/OOB_WWII_Pacific/OOB_WWII_Santa-Cruz.htm |title=Order of Battle - Battle of the Santa Cruz Islands |accessdate=2009-09-21}}</ref><br />10 krydsere<br />22 destroyere<br />
199 fly<ref>Frank, ''Guadalcanal'', p. 373. Opdeling af fly på typer: 87 [[A6M Zero]]s, 68 [[Aichi D3A]] [[styrtbombefly]], 57 [[Nakajima B5N]] torpedofly og et [[Yokosuka D4Y]] kommando og kontrolfly.</ref>
|tab1 = 1 hangarskib sænket,<br />1 destroyer sænket,<br />1 hangarskib svært beskadiget,<br />2 destroyere svært beskadiget,<br />81 fly ødelagt,<br />266 døde<ref>Frank, ''Guadalcanal'', p. 401 og Lundstrom, ''Guadalcanal Campaign'', p. 456. Specifikation af døde: ''Hornet'' 118, ''Enterprise'' 44, ''Smith'' 57, ''Porter'' 15, ''Pensacola'' 3, ''South Dakota'' 2, ''Morris'' 1 og 22 flyvere. Fire amerikanske flyvere blev taget til fange af japanerne. De samlede amerikanske tab af fly omfattede 32 Wildcat, 31 SBD og 18 TBF.</ref>
|tab2 = 1 hangarskib svært skadet,<br />1 let hangarskib svært skadet,<br />1 krydser svært beskadiget,<br />99 fly ødelagt<br />400–500 døde<ref>Frank, ''Guadalcanal'', p. 400–401, Peattie, p. 180 & 339 og Lundstrom, ''Guadalcanal Campaign'', p. 454. Antallet af døde japanerne på ''Zuihō'' kendes ikke. De kendte japanske tabstal er: 60 på ''Shōkaku'', 190 på ''Chikuma'', 7 på ''Teruzuki'' og 148 flyvere. De samlede japanske tab af fly omfattede 27 Zero, 40 styrtbombefly, 29 torpedofly og 1 Yokosuka D4Y. De japanske tab af flyvere bestod af 55 fra ''Shōkaku'', 57 fra ''Zuikaku'', 9 fra ''Zuihō'' og 27 fra ''Junyō''.</ref>
|tab3 =
|noter =
Linje 41:
Den japanske landoffensiv på Guadalcanal blev besejret af allierede landstyrker i [[slaget om Henderson Field]]. Alligevel stødte de to modstanderes fly og skibe sammen om morgenen den 26. oktober 1942 lige nord for [[Santa Cruz-øerne]]. Efter udveksling af luftangreb fra hangarskibe blev de allierede overfladeskibe tvunget til at trække sig tilbage fra kampområdet da et hangarskib var blevet sænket og et andet svært beskadiget. De deltagende japanske hangarskibsstyrker trak sig også tilbage fordi de havde lidt store tab af fly og flybesætninger foruden betydelige skader på to hangarskibe. Selv om slaget lignede en taktisk sejr til japanerne viste tabet af mange uerstattelige erfarne flybesætninger sig at være en langsigtet fordel for de allierede, som havde tabt væsentlig færre flybesætninger og hurtigt kunne erstatte tabene. Slaget betragtes derfor som en Pyrrhussejr for japanerne, da de japanske hangarskibe herefter ikke spillede nogen større rolle i slaget om Guadalcanal, der til sidst blev vundet af de allierede.
 
== Baggrund ==
{{Uddybende|slaget om Guadalcanal}}
 
Linje 59:
For det andet udskiftede [[admiral]] [[Chester Nimitz]], som var de allieredes øverstkommanderende i Stillehavet, [[viceadmiral]] [[Robert L. Ghormley]] med viceadmiral [[William Halsey, Jr.]] som chef for flådestyrkerne i det sydlige stillehav, som havde kommandoen over allierede styrker involveret i felttoget på Salomonøerne.<ref>McGee, ''The Solomons Campaigns'', p. 134.</ref> Nimitz mente, at Ghormley var blevet for snæversynet og pessimistisk til effektivt at kunne lede de allierede styrker i kampen om Guadalcanal. Halsey var efter sigende respekteret i hele flåden fordi han var en fighter.<ref>Frank, ''Guadalcanal'', p. 334.</ref> Efter at have overtaget posten begyndte Halsey straks at udarbejde planer, som skulle trække de japanske flådestyrker ind i kamp, og skrev til Nimitz, "Jeg måtte begynde at slå løs næsten med det samme."<ref>Hammel, ''Carrier Strike'', p. 150.</ref>
 
Den japanske kombinerede flåde forsøgte også at trække allierede flådestyrker ind i noget, som de håbede kunne blive et afgørende slag. To store hangarskbie - ''Hiyō'' og ''Junyō'' samt et mindste hangarskib ''Zuihō'' ankom til dne japanske flådebase på [[Chuuk|Truk]] fra Japan i begyndelsen af oktober og sluttede sig til ''Shōkaku'' og ''Zuikaku''. Med fem hangarskibe fuldt udstyret med fly og talrige slagskibe, krydsere og destroyere var den japanske flåde under admiral [[Isoroku Yamamoto]] sikker på at de kunne få revanche for nederlaget i [[slaget ved Midway]].<ref>Hammel, ''Carrier Strike'', p. 146–149.</ref> Bortset fra et par luftangreb på Henderson Field i oktober holdt de japanske hangarskibe og deres støtteskibe sig ude af slaget om Guadalcanal og opholdt sig i stedet i den nordvestlige del af Salomonøerne mens de ventede på en lejlighed til at nærme sig og angribe de amerikanske hangarskibe. Da den [[kejserlige japanske hær]]s næste planlagte storangreb på allierede styrker på Guadalcanal var fastsat til den 20. oktober, begyndte Yamamotos skibe at placere sig ved de sydlige Salomonøer, så de kunne støtte hærens offensiv og være klar til at angribe allierede krigsskibe og ikke mindst hangarskibe, som nærmede sig for at støtte de allierede styrker på øen. Japanerne mente, at det var sandsynligt at der var amerikanske flådestyrker i området fordi de havde læst et telegram fra [[United Press]] fra den [[20. oktober]] hvor af det fremgik at USA var ved at forberede sig på et stort flåde- og luftslag i det sydlige stillehav<ref>Hara, ''Japanese Destroyer Captain'', p. 124–125.</ref>
 
== Optakt ==
Linje 72:
 
== Slaget ==
=== Angreb fra hangarskibe den 26. oktober - første angreb ===
Klokken 2.50 den 26. oktober skiftede de japanske skibe igen kurs og sejlede nu sydpå. De to flåder nærmede sig til en afstand af 200 sømil kl. 5.00.<ref>Hammel, ''Carrier Strike'', p. 186.</ref> Begge sider afsendte adskillige rekognosceringsfly og forberedte deres øvrige fly på at angribe så snart den anden sides skibe var blevet lokaliseret. Selv om en Catalina med radar opdagede de japanske hangarskibe kl. 3.10 nåede rapporten herom først frem til Kinkaid kl. 5.12. De han troede, at de japanske skibe formentlig havde ændret position i løbet af de mellemliggende to timer, besluttede han at vente med at afsende en angrebsstyrke indtil han fik mere aktuel angivelse af de japanske skibes placering.<ref>Frank, ''Guadalcanal'', p. 381.</ref>
[[Fil:SantaCruzShokaku.jpg|thumb|left|Japanske jagerfly og styrtbombefly på ''Shōkaku'' forbereder sig på at angribe de amerikanske hangarskibsstyrker om morgenen den 26. oktober 1942.]]
Linje 112:
 
=== Efterfølgende angreb den 26. oktober ===
Fra kl. 9.30 modtog ''Enterprise'' mange af de beskadigede fly fra jagerdækningen og tilbagevendende rekognosceringsfly fra begge hangarskibe. Men med flydækket fuldt og en anden bølge af japanske fly på vej, hvilket var blevet opdaget af radaren kl. 9.30, stoppede ''Enterprise'' for modtagelse af fly kl. 10 og fly med tomme tanke begyndte at lande på vandet hvorefter besætningerne blev reddet af destroyere. Et af disse fly - et beskadiget torpedofly fra ''Enterprise''', som tidligere var blevet angrebet af jagere fra ''Zuihō'' styrtede i vandet nær destroyeren ''Porter''. Da destroyeren reddede besætningen ramte flyet ''Porter'' og eksploderede, hvilket forårsagede alvorlige skader og dræbte 15 besætningsmedlemmer. Efter at hangarskibsstyrkens chef havde givet ordre til at sænke skibet blev besætningen reddet af destroyeren ''Shaw'', som derpå sænkede ''Porter'' med kanonild på positionen ({{coor dm|08|32|S|167|17|E|type:event|name=USS Porter (DD-356)}}).<ref>Evans, ''Japanese Navy'', p. 520, Frank, ''Guadalcanal'', p. 388–389, Hammel, ''Carrier Strike'', p. 299.</ref>
[[Fil:SantaCruzEVal.jpg|thumb|left|Et japansk styrtbombefly (midt) blev skudt ned under angrebet på ''Enterprise'' (forneden t.h.) ''Enterprise'' ryger efter tidligere bombetræffere da yderligere en bombe er tæt på at ramme hangarskibet. I midten forneden ses slagskbiet ''South Dakota''.<ref>Fahey, ''The Ships and Aircraft of the United States Fleet'', p. 5.</ref>]]
 
Da den første bølge af japanske angrebsfly begyndte at vende tilbage til deres hangarskbie fra angrebet på ''Hornet'', opdagede et af dem ''Enterprise'' styrken og rapporterede hangarskibets position.<ref>Hammel, ''Carrier Strike'', p. 283.</ref> Den anden japanske angrebsbølge, som troede at ''Hornet'' var ved at synke - rettede deres angreb mod ''Enterprise'' da disse begyndte kl. 10.08. Den amerikanske jagereskorte havde igen besvær med at opfange de japanske fly inden de angreb ''Enterprise'', og nedskød kun 2 af de 19 styrtbombefly da de indledte deres angreb på hangarskibet. De angreb gennem intens antiluftskytsild fra ''Enterprise'' og dens eskorte, men bombeflyene ramte hangarskibet med to 250 kg bomber og ramte tæt forbi med en tredje, hvilket forårsagede svære skader på hangarskibet og fik den forreste flyelevator til at sætte sig fast.<ref>Hammel, ''Carrier Strike'', p. 300–313.</ref> 12 af de 19 bombefly gik tabt ved dette angreb.<ref>Frank, ''Guadalcanal'', p. 390.</ref>
 
20 minutter senere ankom de 16 torpedofly fra ''Zuikaku'' og delte sig for at angribe ''Enterprise''. En gruppe torpedofly blev angrebet af to Wildcats, som nedskød 3 og beskadigede en fjerde. Mens den var i brand styrtede den fjerde med vilje ned i destroyeren ''Smith'', hvilket satte skibet i brand og dræbte 57 af besætningen. Destroyeren sejlede ind i det sprøjtende kølvand fra slagskibet ''South Dakota'', da det kunne hjælpe med til at slukke branden og genoptog herefter sin position og affyrede sine resterende antiluftskytskanoner mod de stadig angribende torpedofly.<ref>Frank, ''Guadalcanal'', p. 390–391. ''Smith'' vendte senere tilbage til Pearl Harbor for at blive repareret. Reparationerne blev afsluttet i februar 1943.</ref>
Linje 140:
Destroyerne ''Mustin'' og ''Anderson'' fik ordre til at sænke ''Hornet'' med kanonild og torpedoer mens resten af de amerikanske krigsskibe trak sig tilbage mod sydøst for at komme udenfor rækkevidde af Kondos og Abes flåder. Da de japanske flådestyrker var blot 20 minutter borte forlod de to japanske destroyere ''Hornets'' brændende skrog kl. 20.40. Da resten af Kondos og Abes krigsskibe ankom ved ''Hornet'' klokken 22:20 besluttede de, at den var for beskadiget til at forsøge at redde. Destroyerne ''Makigumo'' og ''Akigumo'' skød fire 24 tommer torpedoer ind i skroget og kl. 1.35 den 27. oktober sank skibet til sidst.<ref>Hammel, ''Carrier Strike'', p. 380.</ref> på den omtrentlige position {{coor dm|08|38|S|166|43|E|type:event}}. Adskillige natlige angreb fra Catalinaer med radar mod ''Junyō'' og ''Teruzuki'', viden om det forspring de amerikanske krigsskibe havde ved tilbagetrækningen fra området samt en kritisk brændstofsituation fik tilsyneladende japanerne til at revurdere yderligere forfølgelse af de amerikanske krigsskibe. Efter at have tanket olie nær de nordlige Salomonøer vendte skibene tilbage til deres hovedbase ved Truk den 30. oktober. Under amerikanernes tilbagetrækning fra kampområdet til Espiritu Santo og Ny Kaledonien kolliderede ''South Dakota'' med destroyeren ''Mahan'' og beskadigede den kraftigt.<ref>Evans, ''Japanese Navy'', p. 520, Frank, ''Guadalcanal'', p. 399. ''Mahan'' vendte tilbage til tjeneste den 9. januar 1943.</ref>
 
== Efterspil ==
[[Fil:SantaCruzEBurial.jpg|thumb|right|Besætningen på ''Enterprise'' holder begravelse på havet den 27. oktober for 44 af deres kammerater, som blev dræbt under slaget den foregående dag.]]
 
Tabet af ''Hornet'' var et alvorligt slag for de allierede styrker i det sydlige stillehav, da det efterlod dem med kun et - beskadiget - hangarskib i hele Stillehavet. ''Enterprise'' blev midlertidigt repareret og vendte tilbage til de sydlige Salomonøer blot to uger senere for at støtte de allierede styrker under [[søslaget ved Guadalcanal]], hvor det spillede en vigtig rolle i det der blev det afgørende såslag under slaget om Guadalcanal.<ref name="Hammel">Hammel, ''Carrier Strike'', p. 384.</ref>
 
Selv om slaget var en taktisk sejr for japanerne, når man måler det på antallet af sænkede skibe, havde den høje omkostninger. Begge de beskadigede hangarskibe måtte vende tilbage til Japan til omfattende reparationner og genudrustning. Efter reparationerne vendte ''Zuihō'' tilbage til Truk i slutningen af januar 1943. ''Shōkaku'' var under reparation indtil marts 1943 og vendte først tilbage til fronten i juli 1943, hvor den blev genforenet med ''Zuikaku'' ved Truk.<ref>Parshall & Tully, ''Imperial Japanese Navy Page (Combinedfleet.com)'', [http://www.combinedfleet.com/shokaku.htm ''Shokaku''] & [http://www.combinedfleet.com/Zuiho.htm ''Zuiho''].</ref>
 
De mest betydningsfulde tab for den japanske flåde var imidlertid flybesætningerne. Amerikanerne mistede 81 fly og 26 piloter og besætningsmedlemmer under slaget.<ref>Lundstrom, ''Guadalcanal Campaign'', p. 456.</ref> Japanerne derimod mistede 99 fly og 148 piloter og besætningsmedlemmer - herunder to ledere af styrtbombegrupper, tre torpedoeskadrilleledere og 18 andre sektions eller gruppeledere. 49% af de japanske torpedofly besætninger, som deltog i slaget blev dræbt sammen med 39% af styrtbombefly besætningerne og 20% af jagerpiloterne.<ref>Frank, ''Guadalcanal'', p. 400–401, Hammel, ''Carrier Strike'', p. 381, og Lundstrom, ''Guadalcanal Campaign'', p. 454.</ref> Japanerne mistede flere flyvere ved Santa Cruz end de havde mistet i hver af de forudgående tre hangarskibsslag ved [[Slaget i Koralhavet|Koralhavet]] (90), [[Slaget ved Midway|Midway]] (110) og [[Slaget øst for Salomonøerne|øst for Salomonøerne]] (61). Da slaget ved Santa Cruz-øerne var slut var mindst 409 af de 765 japanske eliteflyvere, som havde deltaget i [[angrebet på Pearl Harbor]], døde. Antallet af dræbte flyvere udgjorde 57 fra ''Zuikaku'', 55 fra ''Shōkaku'', 27 fra ''Junyō'' og 9 fra ''Zuihō''.<ref>Peattie, p. 180 & 339.</ref> Japanerne mistede så mange flybesætninger, at de ubeskadigede ''Zuikaku'' og ''Hiyō'' også blev tvunget til at vende tilbage til Japan på grund af mangel på uddannede flybesætninger. Efter at være blevet frataget kommandoen kort efter slaget og overført til tjeneste i land skrev admiral Nagumo i sin rapport til flådens hovedkvarter: "Dette slag var en taktisk sejr, men et rystende strategisk nederlag for Japan. I betragtning af vor fjendens store overlegenhed i industriel formåen, skal vi vinde hvert slag overvælgende. Dette sidste var desværre ikke nogen overvældende sejr."<ref>Hara, ''Japanese Destroyer Captain'', p. 135.</ref>
 
Efter at have mistet mange af sine erfarne flybesætninger, og uden nogen hurtig måde at erstatte dem på, på grund af en institutionaliseret begrænset kapacitet i dens programmer til træning af flybesætninger og en mangel på reserver, mistede Japan sin strategiske mulighed for at besejre de allierede hangarskibsstyrker i et enkelt afgørende slag inden USA's overlegne industrielle styrke gjorde dette mål uopnåeligt. Selv om de vendte tilbage til Truk i sommeren 1943 spillede de japanske hangarskibe ikke længere en offensiv rolle i [[felttoget på Salomonøerne]]. Historikeren [[Eric M. Hammel|Eric Hammel]] opsummerede betydningen af slaget ved Santa Cruz-øerne således: "Santa Cruz var en japansk sejr. Den sejr kostede Japan det sidste reelle håb om at vinde krigen."<ref name="Hammel"/>
Linje 199:
[[Kategori:Slag under Stillehavskrigen]]
 
{{link FA|en}}
{{Link FA|ru}}
{{link FA|en}}
 
[[ar:معركة جزر سانتا كروز]]