Åbn hovedmenuen

Ændringer

36 bytes tilføjet ,  for 7 år siden
m
Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>
'''Socialdarwinismen''' er en
samfundsteori, der ser - eller kritiseres for at se - samfundet som en
[[Evolution (biologi)|biologisk-evolutionær]] udvikling.
Det vil sige ved hjælp af Darwins evolutionsbegreber som ''mutation'', ''variation'' og
''selektion'' - men her overført på den kulturelle og den
samfundsmæssige udvikling.
 
er meget vigtig og tjener som baggrund for [klasse]kampens historie".''
Senere søgte Karl Marx om tilladelse til at dedikere sit eget
hovedværk fra 1867, Das Kapital, til Charles Darwin - en anmodning, som
Darwin dog høfligst afslog.
== Spencers ultraliberalisme, Hitlers nazisme og Mussolinis fascisme ==
de store religioner verden over. Og netop opfordring til frafald anses både
i Bibelen og i Koranen for så groft, at det bør takseres til dødsstraf.
Ifølge Koranen (Sura 4,89) bør det ske ved halshugning - ifølge de kristne
evangelier ved drukning (Matt.18,6 samt Mark.9,42 og
Luk.17,7).
-->
Det er en kamp,
hvor de bedst egnede - og her ofte forstået som de stærkeste - før eller
siden altid vil søge at udkonkurrere og om nødvendigt nedkæmpe de svageste.
På det individuelle plan vil det være i kampen om adgangen til ressourcer
[[darwinisme]].
-->
Mens ''perfektionisme'', ''effektivitet'', ''usårlighed'' og ''magtfuldkommenhed'' og lignende begreber er blandt de faste endemål for en evolutionær udvikling af samfundet, så er det for neo-darwinismen afgørende med optimal ''tilpasning'' til de til gradvist skiftende livsbetingelser i individets omverden. Jo mere tilpasning, desto mere stabilitet i individets ressourceproduktion - til brug for overlevelsen - og reproduktion - til brug for slægtens
overlevelse.
<!--
Det vil ud fra
en neo-darwinistisk forståelse være helt i modstrid med evolutionsteorien
at gå ind for udryddelse af den naturlige variation inden for såvel arten - i dette
tilfælde menneskeheden - som samfundets egen kulturelle mangfoldighed. En
sådan biologisk og kulturel ensidighed vil resultere i en skæbnesvanger sårbarhed over for
pludseligt opdukkende ændringer i de eksisterende livsbetingelser.
Neanderthal-mennesket uddøde for ca. 30.000 år siden
som følge af en alt for ensidig tilpasning via en tilsyneladende fastlåst,
temmelig ufleksibel jagtmetode, når det gjaldt opsøgning af ressourcer - en
overlevelsesstrategi, der med tiden kom helt til kort over for de
forværrede levevilkår under sidste istid, hvilket vore forfædres betydeligt
bedst egnede derved i overtal.
 
Det neo-darwinistiske standpunkt blev set - allerede i 1930’erne af en
række evolutionsbiologer og matematikere heriblandt
forsker-teamet ''Fisher, Haldane & Sewall Wright'' - som at selektionens virkemåde langt overvejende består i
levevilkårenes ''”begunstigelse”'' af de bedst egnede - og ikke i en
decideret ''”udryddelse”'' af de mindst egnede.
 
Kampmotivet vil i reglen kun indskrænke sig til udløsningen af forholdsvis ikke-voldelige trusselshandlinger og markeringer af forskellig art.{{bør uddybes}}
 
Både myrernes og biernes samfundsliv bygger på ''samarbejde'' i stedet for på intern ''konkurrence'', når det gælder kampen for tilværelsen. Det samme gælder for menneskelivet og for en lang række andre dyrearter. Kun i tilfælde af ressourceknaphed og problemer med pardannelsen, eller mulige trusler herom, ses mennesket gribe til intraspecifik aggressivitet i form af et offensivt ''forsvar'' - og altså ikke pga. "ondskab" - vendt mod egne artsfæller med henblik på at sikre egen og evt. efterkommeres overlevelse eller velfærd.{{kilde mangler|dato=Uge 43, 2010}}
<!--
;flyttet afsnit op under sektion 'socialdarwinisme..'
235.040

redigeringer