Sofus Elvius: Forskelle mellem versioner

'''Sophos Hellenos Elvius''', kendt som '''Sofus Elvius''' ([[3. april]] [[1849]] i [[København]] -– [[22. august]] [[1921]] sammesteds) var en dansk personalhistoriker.

Elvius var søn af læreren og pædagen [[Emil Elvius]] og hustru. Han var ansat som assistent og registrator i [[Statsanstalten for Livsforsikring]] i København [[1871]]-[[1899|99]] og kom, bl.a. i forbindelse med sit arbejde med de ældre enkekassesager, tidligt ind på [[genealogi]]ske studier, der blev hans livsopgave. Sammen med [[Immanuel Barfod]] arbejdede han [[1879]] for oprettelsen af [[Samfundet for dansk-norsk Genealogi og Personalhistorie]], var kun en ganske kort tid dettes sekretær, men fortsatte som medlem af bestyrelsen til [[1903]]. Hans basis for et omfattende arbejde i genealogiens tjeneste blev det af ham [[1887]] stiftede [[Genealogisk Institut]], efter forskellige stridigheder ophævet og afløst af hans [[Nyt genealogisk Institut]] [[1909]], mens [[Theodor Hauch-Fausbøll]] samtidig oprettede [[Dansk genealogisk Institut]]. Som institutleder vandt han stor anseelse, især på grund af samvittighedsfuld nøjagtighed, ligesom han indlagde sig visse fortjenester ved indførelsen af nye kirkebøger.

Han blev gift [[31. marts]] [[1882]] i [[Matthæus Kirke]] med Christine Elisabeth Appel (23. april 1849 i Maribo -– 18. februar 1929 i København), datter af købmand, konsul Christopher Jørgen Frederik Appel til Anderstrupgård (1806-1854) og Marie Sophie Høngaard (1819-1896).