Wikipedia

Sophie Scholl: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m r2.7.2+) (Robot tilføjer ar:صوفي شول
m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer
Linje 1:
[[Fil:Sophie Scholl timbre.jpg|thumb|200px|Sophie Scholl]]
[[Fil:Scholl-Denkmal, München.jpg|thumb|200px|Mindesmærke for Sophie og Hans Scholl og Weisse Rose, foran universitetet i München.]]
'''Sophia Magdalena "Sophie" Scholl''' ([[9. maj]] [[1921]] -– [[22. februar]] [[1943]]) var sammen med broderen [[Hans Scholl]] medlem af den tyske modstandsgruppe [[Weisse Rose]].
 
Hun var tysk student, og modstandsgruppen "Weisse Rose" var en illegal [[kristendom|kristen]] gruppe, som trykte og uddelte tekster med opfordringer til det tyske folk om at gøre modstand mod det [[nationalsocialisme|nationalsocialistiske]] regime.
Linje 24:
For at undgå rigsarbejdstjenesten, som var et krav for at studere ved universitetet, påbegyndte hun i [[1940]] en uddannelse som småbørnspædagog; alligevel blev hun tvangsudskrevet og fik forlænget den med krigshjælpetjeneste. Hendes oplevelser og indtryk forstærkede hendes modstand mod det [[nazisme|nazistiske]] regime.
 
I maj [[1942]] begyndte hun at studere [[biologi]] og [[filosofi]] ved Ludwig-Maximilians-Universitetet i München -– ingen selvfølge i et land, hvor den tilladte kvote af kvindelige studenter var sat ned til ti procent af en årgang. <ref>Annette Dumbach: ''Sophie Scholl og Den hvite rose'' (s. 29), forlaget Spartacus, Oslo 2008, ISBN 978-82-430-0445-0</ref> Kursene var bl.a: ''[[Fødsel]], [[ægteskab]] og [[død]]: [[Race]]ns rolle i folkekarakteren med lysbilleder''; ''regressive folk, primitive racer, gamle kulturer med lysbilleder''; og ''Krigens [[sociologi]] åbent for almenheden''. <ref>Annette Dumbach: ''Sophie Scholl og Den hvite rose'' (s. 111)</ref>
 
I sommerferien samme år udførte hun arbejdstjeneste ved jernværket i [[Ulm]]. De fleste, der arbejdede der, var kvindelige [[russisk]]e [[slave]]arbejdere, som arbejdede 70 timer om ugen (tyskerne slap med 60 timer i ugen). De boede i barakker bag [[pigtråd]] ved fabrikken og overlevede på den knapt tildelte ration af suppe. Sophie stak lidt [[brød]] til dem og prøvede sig frem med russiske brokker. Samtidigt blev faderen fængslet, fordi han havde udtalt, at [[Adolf Hitler|Hitler]] var "en svøbe for menneskeheden" -– og angivet til [[Gestapo]] af sin sekretær
Det var et chok for familien Scholl, som havde anset hende for en ven. Han blev umiddelbart hentet til afhør, men sat fri igen for en tid, fordi hans konsulentfirma var involveret i et større projekt for Ulm kommunes økonomiafdeling. <ref>Annette Dumbach: ''Sophie Scholl og Den hvite rose'' (s. 34)</ref> Familien fik lov til at sende ham et brev hver 14. dag, og han kunne svare en gang om måneden. Nogle aftener gik Sophie til fængslet og stillede sig så tæt som hun turde og spillede på sin fløjte ''Die Gedanken sind frei'' (= Tankerne er frie) skrevet under [[revolution]]en i [[1848]]. <ref>Annette Dumbach: ''Sophie Scholl og Den hvite rose'' (s. 140)</ref>
 
Efter at have afsonet to af de fire måneder han var idømt, blev hendes far løsladt uden nogen forklaring, med forbud mod at praktisere jura. Samtidigt var Sophie færdig med sine otte ugers arbejdstjeneste. <ref>Annette Dumbach: ''Sophie Scholl og Den hvite rose'' (s. 147)</ref> Først havde hendes broder Hans søgt at holde hende uden for det illegale arbejde i "Weisse Rose", men hun insisterede på at deltage. Fra først på sommeren deltog hun i produktion og uddeling af Weisse Roses [[pamflet]]ter.
 
Den 18. februar 1943 blev hun arresteret, mens hun delte dem ud på universitetet i München. Hun og broderen Hans blev opdaget af pedellen og indbragt til Gestapo i München, hvor Sophie Scholl blev forhørt af kriminaloversekretær Robert Mohr. Hun benægtede først alt, men efter at broderen tilstod, valgte hun også at tilstå. For at beskytte vennerne påtog de sig i første omgang hele ansvaret. Den 22. februar 1943 blev Sophie, broderen Hans og vennen Christoph Probst dømt til døden af [[Folkedomstolen]] i München. Folkedomstolens berygtede præsident [[Roland Freisler]] var ekstraordinært hentet fra [[Berlin]] til München for at lede [[retssag]]en, som idømte hende [[dødsstraf]].
Linje 37:
[[Fil:White Rose graves.jpg|thumb|Sophie og Hans Scholl og Chrisoph Probst ligger gravlagt ved Stadelheim-fængslet i München. {{byline|Lawrence Jones|2007}}]]
 
== Eftermæle ==
Hans og Sophie Scholl var længe de eneste ikke-kommunistiske oppositionelle fra nazi-tiden, der blev hædret af myndighederne i [[DDR]].
 
Linje 56:
 
== Litteratur ==
* Hermann Vinke "For frihed og ære" Sophies Scholls korte liv. -– 1983
* Inge Scholl: ''Die Weiße Rose''. Fischer Verlag, Frankfurt/M. 1994, ISBN 3-596-11802-6. (tysk, oversat til dansk 1968 af O. Buhl under titlen ''Den hvide rose'' på forlaget Obelisk)
* Hermann Vinke: ''Das kurze Leben der Sophie Scholl''. Ravensburger Verlag, Ravensburg 2005. (tysk)
* Fred Breinersdorfer: ''Sophie Scholl. Die letzten Tage''. Fischer Verlag, Frankfurt/M. 2005, ISBN 3-596-16609-8. (tysk)
* Barbara Beuys, ''Sophie Scholl -– Pigen, der trodsede Hitler'', Informations Forlag, 2011. ISBN 978-87-7514-308-5.
 
== Eksterne henvisninger ==
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Sophie_Scholl"