Versionen fra 19. mar. 2012, 21:46 redigér Kaare Dybvad (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 953 edits →‎Oprindelse ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 7. okt. 2012, 11:33 redigér fjern redigering MGA73bot (diskussion \| bidrag) Botter 274.384 edits m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 3: == Oprindelse == Sovebyen har sin oprindelse i ''haveforstaden'' eller ''havebyen''. Denne udviklede sig i Danmark som i andre lande på grundlag af tanker formuleret af [[Ebenezer Howard]], der i bogen "''Garden Cities of To-Morrow''" fra [[1898]] argumenterede imod den engelsk [[slum]]bebyggelse i de den gang stærkt voksende industribyer og i stedet foreslog at oprette "havebyer" i nogen afstand fra storbyen men med hurtig forbindelse til denne for derved at give befolkningen mulighed for at bo i sunde omgivelser med frisk luft og åbent land -– i modsætning til storbyernes tætte bebyggelse og røgforurenede miljø. Disse tanker, blev siden propaganderet af [[C. B. Purdom]], der i bogen "''The Building of Satellite Towns''" fra [[1925]] lagde grunden til denne betegnelses udbredelse (i Danmark i begyndelsen oftest i formen "planetbyer"). Med tiden begyndte man imidlertid at skelne mellem "sovebyer", der var rene boligbyer med kun de mest fornødne butikker og offentlige tjenester (børnehaver, skoler og lignende) til befolkningens betjening, mens "satelitbyer" kom til at betegne byer, der tillige rummede en vis produktionsvirksomhed. == Kendetegn == Linje 12: Sovebyfænomenet kan kun forstås i en historisk sammenhæng, idet begrebet kun har mening i et samfund, hvor der er tale om temmelig klare beskæftigelsesmæssige centre for et omgivende arbejdskraftopland, hvor fra den bosiddende befolkning overvejende [[Pendling\|pendler]] til arbejde i centeret. Denne tilstand fandtes i Danmark indtil omkring 1970. Siden blev forbindelsen mellem arbejdscentre og deres omgivelser mindre entydige, og siden år 2000 (hvis ikke før) er det meningsløst at udpege egentlige arbejdspladscentre: ganske vist er der fortsat arbejdspladskoncentrationer, men de sysselsatte behøver ikke mere at komme fra det nærmeste opland. På den anden side er det ikke mere usædvanligt, at hvis begge voksne ægtefæller arbejder, ligger mindst den enes (og oftest også den andens) arbejdsplads i en anden by (eller i andre byer) end boligen. De mennesker, der bor i et bestemt bysamfund, og de, der arbejder der, er ofte vidt forskellige og med tiden med stadigt mindre sammenfald. Benævnelsen "soveby" anvendes ofte som en nedsættende betegnelse som "et sted, hvor intet sker". Det er imidlertid en misforstået brug af ordet. En soveby er opstået som og udtryk for en ''funktionsadskillelse'' til fremme af befolkningens levevilkår og sundhed og må ses i dette lys. == Litteratur == * Aage Aagesen: "Befolkningen" (Niels Nielsen (red.): ''Atlas over Danmark''. serie I, bind 2; Det Kongelige Danske Geografiske Selskab, København 1961) * [[Steen Eiler Rasmussen\|S(teen) E(iler) R(asmussen)]]: "Planetbyer" (''Architekten'', bind 33; 1926; s. 38-40) * [[Charles J. Schou]]: "Vigerslev Haveforstad" (''Architekten'', 17 årgang nr 6; 1914; s. 41-47) * Villads Villadsen: "Byens plan" (i: Hakon Lund (red.): ''Danmarks Arkitektur; Byens huse -– Byens plan''; 2. udgave; København 1985; ISBN 87-00-94862-4, s. 38-42) == Noter == {{Reflist}} {{Danmarks Bebyggelse gennem tiderne\|state=collapsed}} {{samfstub}}▼ [[Kategori:Bebyggelsestyper]] [[Kategori:Bebyggelsesgeografi]] ▲{{samfstub}} [[ar:بلدة مسافرين]]

Soveby: Forskelle mellem versioner