Spaghettiwestern: Forskelle mellem versioner

[[Sergio Corbucci]] -– kaldet "Den anden Sergio" -– skabte den første film om [[Django]] i [[1966]], den gav voldsomheden fra Leones film en ekstra tand, hvilket medførte forbud i en del lande og flere lande, hvor den fik premiere, var det efter, at censuren havde foretaget nogle klip. Den er udpræget dyster i sin stemning og gjorde hævnen til et hovedmotiv i spaghettiwesternfilmene, et motiv som Hævn for Dollars havde med som en kraftig antydning, selv om den danske titel betoner det. I dag har den [[kult]]status blandt nogle, der regner den for en af de bedste ikke-Leone spaghettiwesterns. Corbucci lavede flere film, heriblandt en nr. 2 om Django. De var ofte med [[Franco Nero]] fra den første Djangofilm i hovedrollen. Dysterheden, voldsomheden og kynismen er store i hans film, men de er drejet med en dygtighed i filmmediet, der gør dem værd at se.

I [[1970'erne]] var det som om genren var ved at stagnere, og dem der holdt fast ved den oprindelige rå stil blev da også mere effektjagende og næsten usmagelige i deres voldsscener. Man forsøgte nu at lave [[komedie]]r ud af westerngenren, og især filmene med [[Terence Hill]] og [[Bud Spencer]] som lystige slagsbrødre fik succes. Disse film var -– i lighed med deres efterlignere -– kendetegnet ved en nærmest fjantet humor og minutlange slagsmål, der var så overdrevne, at de var mere komiske end brutale. Det blev for den nyopvoksede generation i dette årti hvad man forstod ved en spaghettiwestern. Sidst i årtiet døde genren lige så stille ud. Den kommer tilbage i små dryp, men må ellers siges at være et overstået kapitel i filmhistorien.