Forskel mellem versioner af "Statskundskab"

10 bytes tilføjet ,  for 8 år siden
m
Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>
m (r2.7.2) (Robot tilføjer hy:Քաղաքագիտություն)
m (Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>)
* beslutningstagerniveau.
 
Ved systemniveau forstås de overordnede sammenhænge eller magtstrukturer - samvirker eller omvendt modsætninger - som stater eller grupper af stater ordner sig og indgår i. Eksempelvis kan verden inden 2. verdenskrig betegnes som oligopolær, idet flere stormagter (England, Frankrig, Tyskland, Italien, Sovjetunionen, Japan, USA) medvirkede til at sætte den politiske dagsorden. Derimod kunne verden under "den kolde krig" betegnes som bipolær, idet USA og SSSR stod som ledere af hver sin statspolitiske "blok" og over for hinanden i et modsætningsforhold, mens andre lande enten sluttede sig til den ene af blokkene eller spillede disse ud mod hinanden.
 
Ved statsaktørniveauet forstås staternes holdninger og handlinger i internationale (af "inter" = mellem og "national" = stat) spørgsmål, fx en konflikt eller en krig - eller omvendt samvirke for at løse fælles problemer.
 
Ved [[beslutningstagen|beslutningstagerniveau]] forstås de ledende statsfolks måde (baggrund for) at træffe valg og beslutninger på, blandingen af statslige og personlige motiver (herunder erfaringer og personlige holdninger).
== Uddannelse ==
 
Som selvstændig videnskabelig disciplin har international politik eksisteret siden Versailles-konferencen i 1919, hvor det blev besluttet at oprette institutter på området i [[USA]] og [[Storbritannien]]. Det var dog først efter 2. verdenskrigs afslutning, at studiet udviklede sig til en accepteret akademisk disciplin, der i teori- og metodevalg klart afgrænsede sig fra beslægtede humanistiske fagområder. Hermed blev faget knyttet til de øvrige samfundsvidenskabelige fagområder, der – bort set fra de gamle fag jura og økonomi - ligeledes etableredes i løbet af 1960’erne.<ref> Nikolaj Petersen og Mette Skak: ''Teorier om international politik – En oversigt'' (DUPI 1998) s.10</ref> Karakteristisk for samfundsvidenskaben er modelbygning og anvendelsen af teorier, der sigter mod at forklare lovmæssigheder.
 
Danmarks første institut for statskundskab, hvor international politik var et selvstændigt element i uddannelsen, blev oprettet ved Aarhus Universitet i 1964. <ref> ''Den Store Danske Encyklopædi bd. 16'', s. 538. Opslag: Samfundsvidenskabelige uddannelser.</ref>.
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/po/po_0016-PDF/po_0016_93754.pdf Kjell A. Eliassen & Mogens N. Pedersen: "Omkring studiet af nogle centrale politiske institutioner i Danmark: Et skandinavisk perspektiv" (''Politica'', Bind 16; 1984)]
* [http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup={statskundskab}&type=cont&id=92867&query=statskundskab&journal=all&fromyear=&toyear=&n=175&m=25&print=no Max Kruse: "Begrebet "Den Ny Økonomiske Verdensorden"" (''Politica'', Bind 10; 1978)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/po/po_0006-PDF/po_0006_93290.pdf Ole Nørgaard Madsen: "Forvaltningslærens placering - teoretisk og praktisk" (''Politica'', Bind 6; 1973)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/po/po_0005-PDF/po_0005_92830.pdf Mogens N. Pedersen: "Nogle forskningspolitiske fodnoter til beretningen om behavioralismens gennembrud i statskundskaben" (''Politica'', Bind 5; 1972)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/po/po_0031-PDF/po_0031_93961.pdf Mogens N. Pedersen (anmeldelse af:) "Birthe Hansen og Carsten Jensen (red.): ''Grundbogen i statskundskab''; Akademisk Forlag, København 1998 (''Politica'', Bind 31; 1999)]
242.701

redigeringer