Stavanger Domkirke: Forskelle mellem versioner

Katedralen ligger centralt i [[Stavanger]], mellem [[Breiavatnet]] i syd og sydvest, [[Torvet i Stavanger|torvet]] med [[Vågen (Stavanger)|Vågen]] i nord, [[Domkirkepladsen (Stavanger)|domkirkepladsen ]] i øst, og [[Stavanger katedralskole|Kongsgård]] i vest. Byen Stavanger voksede frem i området omkring domkirken, og kirken regnes for at være "kernen" i Stavanger centrum.

Traditionelt antages 1125 for at være både domkirkens opførelsesår og det år, hvor bispesædet blev etableret, og hvor grundlaget for byen Stavanger blev lagt. Etableringsåret for bispesædet er imidlertid usikkert. Det vides med sikkerhed, at Stavanger var bispesæde i 1135, da bisp [[Reinald af Stavanger|Reinald]] blev hængt. [[Morkinskinna]] beretter om en Stavangerbiskop i forbindelse med en hændelse, som er tidsfæstet til ca. 1128. Kilden regnes som ret usikker, men bør ikke helt afvises. Flere forhold peger i retning af, at opførelsen af domkirken blev påbegyndt, før Stavanger blev bispesæde. Det er ikke usandsynligt, at grundstenen blev lagt omkring år 1100 -– i kong [[Magnus Barfod]]s tid.

== Domkirkens skytshelgener ==

Tilsammen er der i forskellige kilder anført i alt 17 [[alter|altre]] og "stuker" ("stuke" bruges om et lille rum eller aflukke inde i kirken, jævnfør [[kapel]]). Der har næppe været mere end 12–13 samtidig. <ref name="Brøgger_og_Helle">Brøgger, 1915, side 166, se også Helle, 1975, side 98.</ref> Altrene og stukene var i almindelighed viet til helgener: Højalteret var sandsynligvis viet til Sankt Svithun; i øvrigt findes blandt andet [[Jomfru Maria|Mariastuken]], [[helligånden|Helligåndsalteret]], Korstuken, [[Paulus|Paulusstuken]]stuken, [[Olav den Hellige|Olavsstuken]], Sjælestuken, [[Johannes Døberen|Johannesstuken]] og måske et [[Skt. Laurentius|Sankt Laurensiusalter]] og et [[Ærkeenglen Mikael|Sankt Mikaelsalter]]. <ref name="Brøgger_og_Helle" /> Hvor disse var i kirken er imidlertid uvist.

=== Våbenhuset ===

Tre af siderne af kapitælet på en halvsøjle i det sydlige sideskib er dækket af et middelalderrelief, som nogle gange omtales som "Syndebukrelieffet"<ref>Bugge 1952</ref> eller "Ragnarokrelieffet"<ref>Karlsson 1973</ref> efter forskellige forsøg på tolkning af motivet. [[Oddgeir Hoftun]] mener, at det hverken er en illustration af den bibelske beretning om [[syndebuk]]ken eller den [[nordisk mytologi|norrøne mytologimytologiske]]ske beretning om [[Ragnarok]]. Han hævder, at [[relief]]fet, som domineres af et centralt placeret stort blad med stængler til hver side, skal udtrykke et kristenpolitisk budskab: Gennem en parodieret fremstilling af en [[hedenskab|hedensk]] dyreofring gives der udtryk for stridighederne i datidens samfund.<ref>Hoftun 2008, side 52-89</ref> Morten Stige forholder sig mere traditionelt til ikonografien og tolker relieffet som en mand, der trækker en [[manticore]] eller [[sfinks]] i skægget. I midten ses livstræet og en mand med sværd, som kæmper med en løve.<ref>Stige, 2006, side 174-190</ref> Det adskiller sig fra den anglo-normanniske stil og er hugget i en [[Lombardiet|lombardisk]] stil.

[[Fil:Håkon Magnusson.JPG|thumb|120px|left|float|Hoved med [[hertug]]krone i form af [[rose (heraldik)|roserosenkrans]]nkrans, i koret; sandsynligvis hertug (senere konge) [[Håkon 5. Magnusson]].]]

Ved indgangen til sakristiet findes skulpturer af kong [[Magnus Lagabøte]], kong [[Erik_2Erik 2._Magnusson Magnusson]] samt hertug og senere konge Håkon 5. Magnusson.

Koret har to tårne mod øst. Nederst i hvert tårn er der et større rum. Rummet i det nordlige tårnet betegnes som [[sakristi]]et, og det i syd for skrudhuset. Hvert af rummene er på 14,5 m². Sakristiet har sandsynligvis været brugt som kapitelhus før reformationen.<ref> Stige, 1997, side 65</ref><br />

Under koret blev der i 1967 afdækket et ca. 80 cm tykt jordlag med kristne grave, et [[trækul]]slag og fire stolpehuller. Trkulslaget er ældre end gravene og stamme fra en brændt træbygning, som stolpehullerne var en del af. En [[kulstof 14-datering]] af kullaget viste, at det var 56&nbsp; % chance for, at det stammede fra perioden mellem 860 og 1060.<ref> Gulliksen, 1999.</ref> Senere har Paula Utigard Sandvik<ref> Sandvik, 2006.</ref> foretaget flere dateringer. Der er to dateringer af et brandlag fra 800-tallet. To skeletter og et brandlag er sandsynligvis fra 1000-tallet. Ved udgravning i krypten i 1867<ref> Stavangeren 17.4.1867.</ref> blev der bland andet fundet en tredobbelt spiralring af guld. Spiralringe var mest i brug i [[vikingetid]]en og tidligere.

== Litteratur ==

* Johnsen, Arne Odd og Schmidt, Tom: ''Norske Regnskaber og Jordebøger fra det 16de Aarhundrede'', bind V, Oslo, 1983 -– ''regnskaper for ombyggingen 1554-1556''.

* Lexow, Jan Hendrich: ''På oppdagelsesferd i Stavanger Domkirkens krypt'', udateret avisudklip -– sikkert fra Stavanger Aftenblad tidligst fra 1958.

* ''Stavanger Aftenblad'': ''Blev Stavanger Domkirke fuldendt i 1162? Et interessant aarstallsfund paa tårnhjelmen mellom skibet og koret'', 6. oktober 1920 -– med flere artikler i ugerne efter. Årstallet i tårnet var skrevet med arabiske tal, hvilket gjorde, at det blev udelukket som originalt.''

* ''Vestlandets Avis'': ''Macody Lund letter sløret om Domkirken, Stavanger Domkirke var opprinnelig en fylkeskirke -– altså fra før den tid vi hadde faste biskoper i landet'', 11. oktober 1934.

== Se også ==

== Noter ==