Strejke: Forskelle mellem versioner

En '''strejke''' er en organiseret arbejdsnedlæggelse.

Strejken er et kampvåben for arbejderne i indsatsen for at opnå bedre [[løn (arbejde)|løn]]- og arbejdsvilkår.

Ordet kommer af [[engelsk (sprog)|engelsk]] (strike) som egentlig betyder stryge sejlene og sætte skibet i stå.

 

Mange regimer har i tidens løb forbudt strejker.

 

 

Retten til at strejke er en del af beskyttelsen i henhold til [[Den Europæiske Menneskerettighedskonvention]] artikel 11.<ref>[http://www.fagligt.eu/arbejdsmarkedet/aftalesystemet/strejkeretemd.aspxEU-fagligt: Strejkeret er en menneskeret"];</ref> Retten til at strejke er dog ikke absolut, idet [[Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol]] i sagen Enerji Yapi-Yol mod [[Tyrkiet]] af 21. april 2009 udtalte, at retten til at strejke vil kunne udsættes for visse betingelser og restriktioner.<ref>[http://www.ier.org.uk/sites/ier.org.uk/files/European%20Court%20of%20Human%20Rights,%20Chamber%20Judgement%20Enerji%20Yapi-Yol%20Sen%20V.%20Turkey.pdf"Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 21.4.2009{{en sprog}}"];</ref>

 

Retten til at strejke og navnlig omfanget af de restriktioner og begrænsninger der retmæssigt måtte kunne foretages mod strejkeretten er af central betydning for hvorledes arbejdsmarkedet udvikler sig. Ønsker man at begrænse strejkeretten vil man søge mod [[EU-domstolen]] i Luxembourg og påberåbe sig [[Viking line-dommen]] og [[Laval-dommen]]. Ønsker man at udvide strejkeretten vil man søge mod Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg og påberåbe sig [[Enerji Yapi Yol-dommen]] og [[Demir og Baykara mod Tyrkiet|Demir og Baykara mod Tyrkiet-dommen]]. Dette skisma giver udsigt til et klassisk "showdown" mellem domstolen i [[Strasbourg]] og domstolen i [[Luxembourg]].

 

EU-kommissionen fremsatte d. 21. marts 2012 forslag til Forordning som opfølgning på ovennævnte 2 EU-domme.<ref>[http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=COM:2012:0130:FIN:DA:PDF"EU-kommissionens Forordningsforslag om udøvelse af retten til kollektive skridt inden for rammerne af etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser af 21.3.2012"];</ref>

Forordningen indeholder i artikel 3 et vagt formuleret krav til medlemslandene om at sikre alternative tvistbilæggelsesordninger. Forslaget ses af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen som et angreb på strejkeretten, primært under henvisning til at der i artikel 4 indføres varslingsregler gældende for staterne, men også under henvisning til formuleringen af forslaget. <ref>[http://epn.dk/samfund/arbmarked/article2760300.ece"Mette Frederiksen: EU truer strejkeretten"];</ref> <ref>Afsnit 3.4.2. i begrundelsen for Forordningen: "For at undgå, at fagforeningerne i praksis forhindres i eller tilmed forbydes at udøve deres kollektive rettigheder effektivt som følge af truslen om erstatningssager på grundlag af Viking Line-afgørelsen fra arbejdsgivere, der påberåber sig grænseoverskridende elementer, skal det påpeges, at det i situationer med '''manglende''' eller '''hypotetiske''' grænseoverskridende elementer formodes, at de kollektive skridt ikke udgør en krænkelse af etableringsfriheden eller den frie udveksling af tjenesteydelser." Forordningen cementerer således tilsyneladende Viking-Line-afgørelsen, idet erstatningsansvar for faglige organisationer for krænkelse af Servicedirektivet eller etableringsfriheden fastholdes.</ref> Da 1/3 af EUs nationale parlamenter har forkastet forslaget er forordningsforslaget trukket tilbage.<ref>[http://epn.dk/samfund/arbmarked/article2784809.ece"EU-forslag om strejke sparkes til hjørne"];</ref> Det vides ikke om det vil blive genfremsat i revideret udgave eller om det bliver helt opgivet.