Styresystem: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
RibotBOT (diskussion | bidrag)
m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>
Linje 9:
* ''Drivere'', ''moduler'' eller sub-systemer, hvis formål er at standardisere grænsefladen til forskellig [[hardware]] eller [[software]]. Det kan være standard-printer-drivere der "oversætter" et billede i computerens hukommelse til data som en specifik [[printer]]enhed forstår. Det kan være [[filsystem]]er som administrerer harddiskens store mængder af data ved hjælp af indekser med meta-data, det, som vi kender som filnavne og foldere. Det kan være sub-systemer, som [[OpenGL]] eller [[Direct3D]], der lader programmer bruge mulighederne i et 3D-kort ved hjælp af en konsistent grænseflade, uden at kende til kortets egenskaber.
[[Fil:Steve Bourne at SDWest2005.hires.jpg|thumb|200px|Steven Bourne lagde navn til den første moderne shell]]
* ''Shellen'' eller "skallen" (omkring kernen) er det program, brugeren anvender til at kommunikere med systemet. Ofte er det et tekstbaseret program, som brugeren starter programmer med ved at skrive programkald på en kommandolinje. Det er udbredt på PC'ere, at brugeren anvender grafiske brugerflader - hos [[Microsoft Windows]] eller [[Mac OS]] ofte kaldt [[skrivebordet]] eller [[desktop]]. De tilsvarende grafiske brugerflader i [[UNIX]]- og [[Linux]]-verdenen (såsom [[CDE]], [[KDE]] og [[Gnome]]) er et selvstændigt programmodul, som man kan vælge at installere, og er således ikke, som hos Microsoft og Apple, indbygget i operativsystemet. Den tekstbaserede [[kommandoprompt]] - op i [[1978]] på UNIX [[sh|Bourne-shellen]], er stadigvæk en stærk grænseflade på såvel UNIX som Linux, og er stærkt udviklet med [[ssh|C shell]], [[Korn]] og [[bash|Born Again Shell]]. Microsoft DOS Shell er stadig at finde i Windows og er kommet til i Mac OS's version 10, og som er flittigt brugt i [[server]]- og [[mainframe]]-miljøer, hvor alsidighed og automatiseringsmuligheder er højere vægtet end brugervenlighed. Microsofts Power Shell har på adapteret flere de mange avancerede programmeringsfaciliteter, som man træffer i UNIX og Linux-miljøerne.
 
Overstående punkter er nok det minimale man forventer at finde i et styresystem i dag, men de fleste leveres med flere dele, eller har det som valgfri mulighed, som for eksempel: