Sympatiske nervesystem: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer
Linje 1:
[[BilledeFil:autonome_nervesystem.png|thumb|right|350px|Det autonome nervesystem.]]
 
'''Det sympatiske nervesystem''' (i forkortet form '''SNS'''; også kaldet '''det adrenerge nervesystem''' eller '''sympaticus''') danner sammen med det [[parasympatiske nervesystem]] det [[autonome nervesystem]]. Det sympatiske nervesystem gør det, forenklet set, muligt for kroppen at reagere hurtigt og målrettet på fare.
Linje 7:
 
== Informationstransmission ==
Beskeder rejser gennem SNS i et bidirektionelt flow. [[Efferent]]e beskeder kan udløse ændringer i forskellige dele af kroppen samtidig. SNS kan øge pulsen, udvide bronkierne, formindske tyktarmens peristaltik, trække blodkar sammen, øge peristaltik i spiserøret, forårsage pupiludvidelse, gåsehud og sved - samtidig. [[Afferent]]e beskeder bærer følelser som varme, kulde og smerte.
 
Den første synapse i den sympatiske kæde medieres af [[nikotin]]ære receptorer, som aktiveres af [[acetylcholin]], hvor målsynapsen er medieret af adrenerge receptorer, som fysiologisk aktiveres af noradrenalin og adrenalin. En undtagelse er svedkirtler, som modtager sympatisk aktivering, men har [[muskarin]]ære receptorer, som normalt er karakteristiske for det parasympatiske nervesystem. En anden undtagelse er visse dybe muskelblodkar, som har acetylcholinreceptorer, og som udvides (i stedet for sammentrækkes) når den sympatiske aktivitet øges.