Temperament: Forskelle mellem versioner

Ordet kommer fra latin og betyder at finde en balance eller et kompromis.

 

Problemet med at stemme flere intervaller rene samtidigt har været kendt siden antikken. Et interval kaldes forholdet i den vestlige musiktradition mellem to toner der stemmer, fx en [[kvart]], en [[kvint]] eller en [[oktav]].

 

Et interval kan udtrykkes som et forhold mellem [[frekvens]]erne for de to toner: (se også artikel om [[toneinterval]])

 

 

Dette kan vises ved at lave et instrument med een streng ([[monochord]]) og måle strenglængderne for tonerne i et interval. Strenglænderne vil så modsvare forholdet (hvis strengen har samme spænding). Dette blev allerede opdaget i antikkens Grækenland af [[Pythagoras]].

Tolv på hinanden følgende kvinter (3/2)¹²=129.75 giver et interval, som er lidt større end 7 oktaver (2/1)⁷=128. Dette kaldes det ''pythagoræiske komma''. Dette betyder i praksis at hvis man stemmer rene kvinter hele vejen rundt efter [[kvintcirklen]] vil man ende på en tone som er en anelse højere end grundtonen.

 

At løse dette problem, således at man frit vil kunne spille i alle [[toneart]]er har der været arbejdet på siden tasteinstrumenternes opfindelse, tilbage i middelalderen. Som udgangspunkt har oktaverne altid været stemt rene.

Problemet kan kun løses ved et kompromis: enten er tertserne rene eller også kvinterne eller også er både tertser og kvinter falske. Her præsenteres nogle udvalgte temperamenter:

'''Modificeret middeltone''': 17. årh. Middeltonestemning rettes til så flere tonearter blive mulige (men lidt mindre rene).

 

 

'''Ligesvævende temperament''': Siden 1900 har denne været almindligt anvendt til klaverer mv. I den ligesvævende stemning er alle intervaller relativt set lige falske, hvilket bevirker at tonearterne taber deres forskellighed. At intervallerne ikke er rene høres ikke så tydeligt på et [[klaver]] som på fx et [[orgel]] og et [[cembalo]].

 

Det har naturlgvis stor betydning om intervaller er rene og skarpe, eller lidt falske. Musikken i rennæssancen og barokken udnyttede dette og derfor lyder musikstykkerne fra denne periode anderledes, hvis instrumenterne er stemt med brug af et passende temperement. I dag anvendes de tidligere temperamenter ved fremførelse af tidlig musik, mens ligesvævende stemningen anvendes til al anden musik. Det er væsentlig vanskeligere at stemme den ligesvævende stemning korrekt, da øret søger mod de rene intervaller. Derfor anvendes næsten altid en [[tuner]]. Der findes også tunere til mange forskellige tidlige temperamenter.