The Doors: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
EmausBot (diskussion | bidrag) m r2.7.3) (Robot tilføjer be:The Doors |
MGA73bot (diskussion | bidrag) m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery> |
||
Linje 6:
== Historie ==
Bandet blev dannet i [[1965]] i [[Los Angeles]], [[Californien]] efter Morrison og Manzarek mødte hinanden på University of California. Efter at have færdiggjort studiet på UCLA, er Jim Morrison besluttet på at tage til New York for at gøre noget ved sin interesse for film. Men da Ray Manzarek render på han i sommeren 1965 på stranden i Venice, har han tilsyneladende ændret indstilling. Mødet ender med at Jim synger Ray et par sange, bl.a. ''Moonlight Drive'', hvorefter de beslutter at danne bandet: The Doors. Et navn som lægger sig op ad bogen ''Erkendelsens Døre'',[[The Doors of Perception]], af Aldous Huxley og William Blakes sætning fra ''Ægteskabet Mellem Himmel & Helvede'': "Hvis erkendelsens døre er renset vil alting vise sig som det virkeligt er, uendeligt". Det er herfra Huxley har sin titel til hans førnævnte bog.
Bandet tager udgangspunkt i Rick & the Ravens, som egentlig er et band Ray og hans brødre har kørende for at tjene lidt ekstra til lommen
I 1967 får de spilletid på [[Ed Sullivan#The Ed Sullivan Show|The Ed Sullivan Show]]. Her spiller bandet to numre, ''People are Strange'' og ''Light My Fire''. Dette er også året, hvor de spiller i New Haven, Connecticut. Jim Morrison, som under et af numrene udtaler sig om politiets behandling af ham og en "groupie" backstage, bliver anholdt under koncerten.
I 1968 har bandet europæisk succes med nummeret ''Hello I Love You'', de spiller dette år en række europæiske byer, deriblandt København, som en del af deres [[European Tour 1968]]. De spiller både i Falkoner Teatret og en (teknisk set bemærkelsesværdig vellykket) minikoncert i TV Byen. Sidste nævnte optagelse kan findes på udgivelsen 'Soundstage Performances'. Det fortælles også, at Jim Morrison i forbindelse med besøget får mulighed for ikke blot at tale med digteren, Rolf Gjedsted, men også at få en tur bag på dennes motorcykel. Billeder fra besøget kan søges på [http://www.polfoto.dk/ polfoto]. Bandet spiller også i England, Tyskland, Holland og Sverige. Optagelse fra deres Europa Tour kan ses på udgivelsen The Doors
Da de vender tilbage til staterne, spiller de en række koncerter i hjemlandet, hvorefter de pågynder indspillingen af deres fjerde LP, The Soft Parade, hvilket sker i slutningen af året. Bandet løber i det kommende år ind i en hård tid, men inden da spiller de en udsolgt koncert i [[Madison Square Garden]], [[New York]], derudover, har de også et hit kørende med [[Touch Me]], en single, der opnår en placering som nummer tre på den amerikanske hitliste.
Omtrent på samme tidspunkt overværer forsanger Jim Morrison en teaterforestilling, der skulle komme til at ændre både hans og gruppens fremtid. Der er tale om en forestilling på University of Southern California's Bovard Auditorium, hvor teatergruppen [[Living Theatre]] opførte en forestillingen, der tilskyndede tilskuerene til at kaste deres hæmninger tilside tilfordel for at være fri. Forestillingen appellerede til Morrisons søgen efter frihed, og resulterer i første omgang i en studio jam med det resterende af bandet. Optagelserne af denne, ”[[Rock is Dead]]”-session – som i dag findes på The Doors boxset (1997) – skal komme til at lægge kimen til en af de mest kontroversielle episode i Morrison liv, men også en af rockhistoriens mest berygtede og misforståede hændelser. Da bandet nemlig spiller i Miami, Florida, som en del af en af deres længere turnéer, afprøver Jim sin fascination på denne udvalgte forsamling i The Dinner Key Auditorium, samtidig med han forsøger at ryste sit image som "The Lizard King" af sig. Dette bliver imidlertig dog ikke til nogen succes, tværtimod. Den ellers så beruserede Morrison (han nåede ikke det rigtig fly til koncertstedet, så ventetiden på det næste blevet brugt på druk) gider ikke at synge, i stedet rapper han el. forsøger sig med henvende sig til publikum med konfrontende udtalelse el. råb, såsom ”YOU'RE ALL A BUNCH OF SLAVES, LET PEOPLE TELL YOU WHAT TO DO!! .... etc. og til sidst, ”... ANYTHING YOU WANT! LET'S DO IT! LET'S DO IT! LET'S DO IT!", hvorefter han skulle have blottet sig. Dette resulterer i en anklage om, at Jim under koncerten angiveligt skulle have blottet sig for den ellers så overfyldte og hede koncertsal (næsten det dobbelte antal billetter var blevet solgt til koncerten!) fører – efter et par dage
I juli udgiver bandet deres fjerde udspil, [[The Soft Parade]], og spiller 2 koncerter i [[Aquarius Theatre]], efter de i juni har genoptaget koncertoptrædender. Pladen får ikke en god modtagelse, men det gør koncerterne dog, som blev udgivet på 2xCD med titlerne The Doors – Live at the Aquarius Theatre: The First Performance og [[The Doors – Live at the Aquarius Theatre]]: The Second Performance; begge udgivet i 2001.
Linje 28:
I ønsket om at fokusere på film og poesi, tager Jim Morrison i marts 1971 til Paris sammen med kæresten Pamela Courson. Dette sker under indspillingen af, hvad der skulle blive bandets sidste studie-udgivelse; ''L.A. Woman''. Jim Morrison dør d. 3 juli, 1971 under mystiske omstændigheder, som officielt forklares som et hjerteslag. Ingen obduktion blev foretaget før begravelsen. Kun en lille håndfuld venner og bekendte medvirker under denne seance, da han bliver begravet på kirkegården Père-Lachaise i Paris d. 7 juli. Sidenhen er Morrisons gravplads blevet nummer 3. på listen over hvorfor folk fra hele verden har valgt at rejse til Paris for at holde ferie.
Bandet spiller sin sidste koncert med Morrison d. 12. december 1970, på "Warehouse" i New Orleans, Louisiana
Bandet blev gendannet i 2002 under navnet The Doors of the 21st Century. John Densmore var ikke med i det gendannede band, og da han hører om bandet erklærer han, at han ren faktisk ikke har fået en "indbydelse" til bandet. Det hele ender i retssag hvor Jim Morrisons og hans kæreste Pamela Coursons familier bakker op om John Densmore som ikke vil have at bandet får nanvnet "The Doors of the 21st Century". John Densmore og familierne vinder retssagen i juli 2005. Derefter skifter bandet navn til [[Riders On the Storm]]. Med i bandet er dog de to resterende af bandets oprindelige medlemmer Robby Krieger og Ray Manzarek. Som stand-in for Jim Morrison og John Densmore ses henholdsvis [[Ian Astbury]] fra [[The Cult]] og Ty Denis.
I juli 2007 erklærer John Densmore at han kun vil være med i det gendannede band på én betingelse, som går på at forsangeren bliver ændret fra Ian Astbury, til [[Eddie Vedder]]. Densmore kom med udtalelsen: ''"I play with Jim. If there's someone of that level, OK. I'm not gonna join them with Ian. That's not to diss Ian, he's a good singer
John Densmore, der altid har set sig selv som en jazztrommeslager, fik først i 2007 udgivet sin første egentlige jazz-cd, Tribaljazz. Klik på linket forneden for at høre hvordan "Riders On the Storm" lyder i world jazz-udgave.
Linje 54:
* ''[[The Best of The Doors]] (Elektra, [[1985]])
* ''Live In Detroit'' (Bright Midnight, [[2000]])
* ''Live At The Aquarius Theatre
* ''Live At The Aquarius Theatre
* ''Backstage and Dangerous
* ''Live In Philadelphia '70'' (Bright Midnight, [[2006]])
| |||