The Stranglers: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer
Linje 5:
|Oprindelse = [[Storbritannien]]
|Genre(r) = [[Rock]]
|Medlemmer = [[Jean-Jacques Burnel]]<br />[[Baz Warne]]<br />[[Jet Black]]<br />[[Dave Greenfield]]
}}
'''The Stranglers''' er et engelsk [[rock]]-band. Gruppen blev dannet i [[Guildford]] i [[1974]].
Linje 11:
The Stranglers (Kvælerne) opnåede popularitet under den engelske [[punk]]bølge, som de blev associeret med, selvom de aldrig blev anset for ren punk af flere årsager: Dels var de ældre end medlemmerne af de øvrige punkbands, dels var The Stranglers teknisk dygtigere, og mere melodiske musikalsk. Teksterne var mere intellektuelle og handlede eksempelvis om præstestyret i Iran, australsk indenrigspolitik eller genetisk manipulation, krydret med skæv humor. Navnet "The Stranglers" opstod i bandets tidlige år, da bassist JJ Burnel efter endnu en upopulær optræden stormede ud i backstageområdet og rasende udbrød (med henvisning til publikums negative reaktion på bandet): -"Well, the stranglers have done it again!" (løst oversat: Nå, så kvalte de os igen!")
 
=== Tidlige år ===
Bandets 3 første plader, hvoraf den første er '[[Rattus Norvegicus]]' fra 1977, blev udgivet i en periode på 18 måneder, hvilket gav dem et kraftigt afsæt og en dedikeret fanskare.
 
Efter de første plader blev The Stranglers af deres managere anbefalet at splitte op og gå solo hver især; men de nægtede, og begyndte at eksperimentere med andre [[genre]]r. I starten af 80erne hittede de i flere europæiske lande med en stribe popnumre, men deres popularitet faldt løbende.
 
Musikalsk var de første plader drevet af bassist Jean-Jacques Burnels melodier og Cornwells tekster, men især fra 3. plade begyndte keyboardspiller Dave Greenfield at sætte sit præg på melodierne, og er også skaber af bandets største hit 'Golden Brown' fra 1982. Greenfields stil mindede om Ray Manzereks, keyboardspiller i [[The Doors]], men Greenfield siger i David Buckleys biografi om The Stranglers, ''No Mercy'', at han ikke kendte til The Doors før et stykke inde i karrieren. Hugh Cornwell gentager dette i biografien ''Hugh Cornwell - The Stranglers Song By Song''.
 
=== 80'erne ===
Efter det meget eksperimenterende album 'The Gospel According To The MenInBlack' fra 1981 stod Cornwell bag langt de fleste af bandets melodier og sange. Trommeslager Jet Black (født Brian Duffy) blev fascineret af trommemaskiner, og holdt fra midten af 80erne op med at spille akustiske trommer på bandets studiealbum. Forsanger, guitarist og stifter Hugh Cornwell forlod bandet i 1990.
 
Linje 27:
The Stranglers turnerer stadig som kvartet og har udgivet det 17. studiealbum "Giants" i foråret 2012.
 
=== Bibliografi ===
Buckley, David. No Mercy-The Authorised and Uncensored Biography of The Stranglers. London. Hodder and Stoughton. 1997. ISBN 0-340-68062-8