Thule-sagen (tvangsflytning): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Bot: opdel datolink
m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>
Linje 4:
 
== Forløbet af flytningen ==
Sagen tog sit udspring i [[1951]] ved anlæggelsen af den amerikanske [[militærbase]] [[Thule Air Base]] ved Uummannaq, [[Knud Rasmussen]]s private handelsstation "Kap York stationen Thule" - efter statens overtagelse i 1937 "Kolonien Thule" ved Wolstenholme Fjord. Anlæggelsen af basen medførte en indskrænkning i den lokale befolknings - [[inughuit]]s - muligheder for jagt og fangst i området. For at sikre udvidelsesmulighederne med udbygningen af basens nærforsvar blev det i [[1953]] besluttet at flytte inughuit (27 familier, eller 116 enkeltpersoner) med tre ugers varsel, og statens administration og handelsstation i [[1954]] til [[Qaanaaq]] på den nordlige side af Inglefield Bredning, ca. 150 km nord for Uummannaq. Som kompensation for inddragelsen af husene lod den danske stat opføre nye huse til beboerne på de nye pladser, og beboerne fik i et vist omfang udleveret gratis varer og udstyr fra den lokale handelsstation. Flytningen skete i slutningen af maj 1953 på et tidspunkt, hvor Grønland endnu var en dansk [[koloni]]. Grønlands kolonistatus ophørte den [[5. juni]] [[1953]]. Grønlandsdepartementet udlagde flytningen som "frivillig" indtil to forskere Jens Brøsted og [[Mads Fægteborg]] kunne aflive myten om frivillighed i bogen "Thule - fangerfolk og militæranlæg", som udkom på Jurist- og Økonomforbundets Forlag i 1985.
 
== Efterfølgende krav og retssager ==