Tiggeroperaen: Forskelle mellem versioner

'''Tiggeroperaen''' er en [[satire|satirisk]] [[opera]], der gør brug af nogle operaens virkemidler, men uden [[recitativer]]. Den udgjorde et vendepunkt inden for det [[Augustinske drama]], der var en periode indenfor [[teater]] i det tidlige [[1700-tallet|1700-tals]] [[England]]. Teksterne til melodierne i stykket blev brugt som [[skillingsvise]]r, [[arie]]r, [[salme]]r og [[folkesang]]e i samtiden. Den oprindelige opsætning blev opført 62 gange, hvilket var rekord i datiden.<ref>[http://www.dgillan.screaming.net/stage/th-longr.html Stage Beauty -– Long Running Plays<!-- Robotgenereret titel -->]</ref>

John Gays hensigt var, at alle sange i den oprindelige opsætning skulle fremføres uden akkompagnement -– for at støtte idéen om et råt og skurende stykke.<ref>http://books.google.com/books?id=cyC-YCK7FigC&pg=PA11&lpg=PA11&dq=john+gay+intended+the+songs+to+be+sung+without+accompaniment&source=web&ots=MQN-gtd5yo&sig=_X0knUaTeH3QoqsDVlnp0QIkhYo</ref>

Men en uge før premieren insisterede teaterdirektøren, John Rich, at John Christopher Pepusch, en komponist tilknyttet teatret, skulle komponere en fransk overture, bygget over en fuga fra Lycy's sang i tredje akt ''I'm Like A Skiff on the Ocean Toss'd'' ("Jeg er som en robåd, der kastes rundt på havet"), og at han også skulle lave musikalske arrangementer for de 69 andre sange. Regnskabet fra 1729 -– oprindeligt udgivet af Dover Books -– viser dette.<ref>[http://www.baroqueartists.org/composers.asp#pepusch Baroque Artists of Champaign-Urbana<!-- Robotgenereret titel -->]</ref> Succesen blev ledsaget af et ønske fra publikum om minder, der inkluderede billeder af Polly på vifter og tøj, plakater med alle skuespillerne. Og (som det var skik i London på den tid) blev der hurtigt lavet en erindringsmærkebog, der indeholdt den fulde overture, men kun de simpleste baslinjer til de andre 69 sange. Der er ingen indikationer (bortset fra tre steder) på dansemusik, forslag til andre instrumenter eller lignende (undtagelser: Lucy's ''Is Then His Fate Decree'd Sir'' ("Er hans skæbne da bestemt, min Herre?") der nævnes en forkortelse Viol.; Trapes ''In the Days of My Youth'' ("I min ungdoms dage") her fa la la omkvædet nævnt med Viol. -– og i den sidste dans for udsættelse -– Macheath's ''Thus I Stand Like A Turk'' ("Således står jeg som en tyrk") hvor Viol. to gange står nævnt.

Peachum, som både er hæler og tyvefanger, lægger tonen klar med sin selvretfærdige sang mens han sidder med sit regnskab. Den dystre sang er den eneste som både optræder i Tiggernes opera og Laser og pjalter. Fru Peachum kommer ind og overhører sin mand mens hans sætter uproduktive tyve på den sorte liste. Hun bebrejder han en af dem (Bob Boty -– øgenavn for Robert Walpole), men går derefter videre. Deres middelklasse-tyveri og dertilhørende selvtilfredshed bliver imidlertid knust da deres datter Poly, i al hemmelighed, gifter sig med den berømte landevejsrøver Macheath.

:''Din simple mand -– hvor vover du se at se på mig efter det, der er sket imellem os? -– Se hvordan jeg er tvunget til at bære det åg af skam, du har lagt på mine skuldre! -– Oh Macheath, selvom du har fjernet min tavshed -– vil det dog fryde mig at se dig tortureret.''

Macheath har held til at formilde hende, men kun for at opleve Poly brase ind på det mest ubelejlige tidspunkt, som næsten berøver ham muligheden for flugt, fordi Poly erklærer ham for sin mand i Lucys nærværelse. Macheath bliver tvunget til at lade som om, Poly er skør, og tvinger hende til flugt. Men noget i deres opførsel fylder Lucy med bange anelser: "Men den Poly sværmer underligt i mit hoved" -– og hun synger:

Drevet af sine bange anelser hjælper Lucy Macheath på flugt. Hendes far får nys om hans ægteskabsløfte og beslutter at forhøre sig hos Peachum om Polys ægteskab -– for hvis det er sandt, vil Macheaths død føre til rivalisering mellem banderne. Lockit besøger Peachum og sammen aflytter de en lang snak fra Fru Trapes, hos hvem Macheath skjuler sig. De beslutter at pågribe ham, og sagen går i gang. Fru Trapes afslører et praktisk orienteret sind, der kendetegner underverdenens roller, ved ikke at regne med Peachums og Lockits belønning.

:Trapes: ''Jeg blander mig ikke i jeres affære -– så hvad der end sker, er jeg ikke indblandet. Det har altid været mit motto, at ven skulle hjælpe ven -– Så hvis I vil være så venlige -– så vil jeg tage et af disse halstørklæder med hjem, det er altid godt at have sådan ét.''

Poly begiver sig imidlertid til Lucy for at finde en løsning -– uden at vide, at Lucy har planlagt at forgifte hende. Med et fint afsæt i [[melodramatik|melodramatiske]] mordscener, lykkes det Poly at undslippe komplottet, og Macheaths undvigelsesforsøg bliver afsløret. I erindringer fra William Hogarth, der var tilstede ved premieren, plager de to "koner" forgæves deres fædre for Macheaths liv. Så, i et øjebliks klarsyn, finder Macheath ud af, at hans liv er blevet for besværligt:

:Macheath: ''What -– four Wives more! -– This is too much -– Here -– tell the Sheriff's Officers I am ready.'' (Hvad!? -– Fire kvinder mere! -– Dette er for meget -– Her -– Fortæl sheriffens betjente, at jeg er klar.)